Xenoblight på Roskilde. Foto: Jannie Ravn Madsen
Mandag aftens helt store hovedret på Rising lød på en omgang med Xenoblight. Forventningerne til bandets store Roskilde-koncert var naturligvis store på forhånd. Men dét bandet leverede denne aften overgik alt hvad man kunne forvente af dem.
Klokken er 22.55 og regnen er stille og roligt ved at indtage den vindblæste campingplads nord-vest for festivalpladsen. Pis og lort var min første tanke, men da jeg så så hvor stor en crowd, der rent faktisk var dukket op til Xenoblights koncert denne aften på Roskilde, var jeg helt rolig igen.
Det var dog lige indtil, at bandet satte i med de første massive hug. Efter en hurtig justering på lyden stod alt krystalklart i det samlede billede. Frygten for at vinden ville ødelægge oplevelsen var gjort til skamme og nu var jeg bestemt ikke rolig længere. Der blev banget, moshet og flænset igennem hos alle i publikum. Et smukt syn på en festival som Roskilde.
Tilbage stod et vanvittigt tændt og sammenspillet band, ført an af publikumsindpisker Marika Hyldmar, og dets massive publikum.
Hvis ikke blæsten tidligere på dagen havde revet os bagover allerede, så gjorde en ekstremt velspillet koncert, som jeg ikke mindes at have set på Rising / Pavilion Jr. i mange, mange år, det i hvert fald.
Xenoblight på Roskilde Festival. Foto: Jannie Ravn Madsen
Midtvejs i koncerten luftede bandet et helt nyt nummer. Dejlig tungt og groovy. Respekt for at turde det på en så stor og vigtig festival som Roskilde. Men Xenoblight har medvind i øjeblikket og synes at kunne gå på vandet. Så hvorfor ikke lige skyde et nyt nummer afsted? Hvilket bedre vindue findes der til at prøve nyt materiale af?
Publikum kvitterede med mosh, crowdsurfing og en kæmpe wall of death fra scenekanten og helt ned til front of house. Og se det kan godt være at Roskilde’s publikum til denne koncert ikke var den klassiske langhårede metaller med sort shirt og langt skægt. Men derimod en masse unge mennesker, der ellers ikke normalt forstår sig på den type af musik, som Xenoblight spiller. Men det som alle forstår er den energi, der opstår til sådan én koncert, og en lyst til, for i 45 minutter at kanalisere ens indre opbyggede vrede ud i fest og total nærvær. Dét er det metallen kan – også for dem der ikke forstår sig på genren. Jeg er sikker på at flere af de unge til denne koncert, er gået derfra med en oplevelse de sent vil glemme.
Xenoblights koncert på Rising i aftes var PRÆCIS dét vi havde brug for. Særligt efter de seneste ugers utallige kvalmende artikler i mainstream pressen, med fokus på hvor hyggelige og søde metalfolket er, på en festival som Copenhell. Xenoblight bragte på Roskilde Festivalen udgangspunktet tilbage i metallen: bøllebank, energi, vrede og tæsk til en kæmpe crowd, med en koncert der vil gå over i Risings metalliske historie.
Kæmpe sejr!
