For anden gang på deres ”WorldWired” tour, er Metallica nu i Danmark. Første gang besøgte de det jyske og nu er tiden kommet til København, nærmere bestemt i Telia Parken.
Med sig har de Ghost som special guest og support er norske Bokassa – med Lars Ulrich i Metallica ender det med være et helt skandinavisk line-up!
Som altid donerer Metallica en del af entrén til et godt formål og denne gang går beløbet til Potentialet Hotellet i Herning ( https://www.los.dk/metallica-donerer-penge-til-socialt-tilbud-i-herning/ ). Det kan vist kun betegnes som god stil fra det store band.
Bokassa
Foto: Morten Skovgaard
18.45 indtager de norske stoner-punkere den store scene, men desværre virker det til at størstedelen af publikum fortsat er i gang med at drikke øl udenfor. Der er nemlig meget tomt i Parken på nuværende tidspunkt. Det står hurtigt klart, at det er en meget stor scene til et småt band, selvom de prøver deres bedste at bruge den så godt, de kan, men sådan må det være for et lille band, der får chancen for at varme op for nogle af de største i branchen. Bandet spiller igennem og leverer energi og kvalitet, selvom lyden langt fra er perfekt. Særligt mellem numrene, når frontmanden snakker en blanding af engelsk og norsk, står det klart hvor meget echo, der er i Parken.
Løbende kommer der flere og flere publikummer og der kommer da også en reaktion på flere af numrene og frontmanden forsøger sig med små sjove taler mellem nogle af numrene og får nævnt at vi danskere elsker øl og Safri Duo :-)
Bandet bliver bedst i slutningen af det 30 minutter lange set, da de skruer lidt op for hastigheden og giver os et par sange i den mere hardcore ende af deres repertoire. Den ekstra energi gør, at de lyder godt, uden det går hen og bliver hardcore, men netop lander dér, hvor deres stoner-hardcore-punk hybrid bliver spændende og gør det allerbedst!
Da bandet går af bliver der spillet Brødrene Olsen, ”Wings of Love”, hvilket er en sjov bemærkning til Danmark efter tidligere kommentarer i løbet af showet.
Ghost
Plænen begynder så småt at være fyldt, da Ghost en halv time senere går på scenen til lyden af deres velkendte backtrack, som går noget mere klart igennem end man kan sige bandet gør, da de begynder at spille live. Dele af publikum virker dog klar og giver deres begejstring til kende. Den dør dog hurtigt ud, da scenen virker stor, selv for Ghost. De har dog et sceneshow, som hjælper dem lidt på vej, men desværre er lyden alt andet end med dem.
Der er mange holdninger til Ghosts melodiske og poppede lyd, men én ting er sikkert; for at deres musik virker, så skal lyden være med dem. Når den ikke er det, mister de alle de ting, der løfter deres musik op på et episk plan.
Ghost kæmpede videre og det var tydeligt at se, at de ved, hvordan de bruger en scene, men det blev bare aldrig rigtigt godt uden lyd. Tobias Forge har fået en forkærlighed for holde lange taler, og det går helt galt, da publikum har meget svært ved at høre, hvad han siger og dermed får han næsten ingen reaktion, hvilket medfører en lang unødvendig pause.
Da vi nærmer os slutningen af koncerten og ”Dance Macabre” bryder lidt bedre gennem højttalerne, begynder en fest så småt hos publikum, inden det hele bliver sluttet af med kæmpehittet ”Square Hammer”. Det blev afslutningen på en tam omgang fra Ghost, hvoraf meget af det skyldes den dårlig lyd, desværre.
Metallica
Efter den klassiske intro-åbning med ”The Ecstasy of Gold” får vi ”Hardwired”, hvorefter publikum bryder ud i fællessang i forbindelse med ”The Memory Remains”. Metallica udnytter den kæmpe scene til et enormt stort skærmshow, så alle kan se, hvad der sker på scenen, uanset hvor dårlig en plads man måtte have!
Efter at være startet ud med de samme lydproblemer som opvarmnings-bandsne, sker der endelikg noget! Der bliver drejet på knapperne og lyden står pludselig rigtigt godt og stærkt, når man tænker på, vi står på et stadion med åben himmel. Det var en kæmpe fornøjelse at opleve, hvilket skaber grundlaget for den succes resten af aftenen bliver.
”The Unforgiven” giver mere fællessang inden ”Moth Into Flame” sætter gang i det store ildshow, hvor ilden både kører frem og tilbage på scenen samtidigt med, der bliver skudt op i luften, og så er showdelen fuldt ud i gang! Den bliver fulgt op af ” Sad but True”, og så bliver det rigtigt spændende, da vi får ” No Leaf Clover” fra S&M albummet. Ikke et nummer som bandet har spillet ofte, udover i 2004. Den fungerer dog rigtigt godt denne aften i Parken, så det var klart et positivt indslag. Efter nummeret forlader Lars & James scenen, mens Rob & Kirk går i gang med at jamme. De starter med give os ”DAD – Sleeping My Day Away” som på opfordring skaber fællessang i parken, inden det hele går over i solo. En fin lille omgang ”pause”-underholdning
Holdet er tilbage med fuld styrke igen med ” Frantic”, der igen giver os et nummer, man ikke hører ofte live og som ikke er spillet i Danmark siden sidst, Metallica spillede i Parken i 2004! En fornøjelse at få lov til at høre et par sange, der ikke altid er på listen, men så starter den stor hit-parade også, hvilket bestemt også er en fornøjelse. Først får vi ”One”, ” Master of Puppets” & ” For Whom the Bell Tolls”: så bliver stemningen ikke meget bedre end efter levering af 3 så stærke numre i streg.
”Seek & Destroy” står stærkt som altid og bliver forsøgt solgt som aftenens sidste nummer, men det er der vist ikke en eneste i Parken, der tror på! Efter en pause er bandet tilbage. Desværre har de valgt ”Spit Out the Bone”, som slet ikke rammer publikum på samme måde som de stærke hit, de netop har været igennem. Det er dog hurtigt glemt efter ” Nothing Else Matters” & ”Enter Sandman” slutter koncerten stærkt af.
Alt i alt en rigtig god koncert af Metallica denne aften. Kun få udfald og en lyd, der efter tilpasning endte med at være rigtig god. Så, ingen tvivl om, Metallica forsat er i en klasse for sig.
Foto: Morten Skovgaard
Foto: Morten Skovgaard
Foto: Morten Skovgaard