MMF 2019. Foto: Jannie Ravn Madsen

For 12.år i træk overtog undergrundsmetallen Fredericia, da Metal Magic endnu engang fandt sted på idrætspladsen et stykke uden for centrum.

Reportagen fra årets Metal Magic Festival er skrevet af Blastbeast.dk fotograf Jannie Ravn Madsen

Personligt var det kun mit fjerde år – men jeg er endnu aldrig blevet skuffet. Metal Magic er en af de hyggeligste og mest velorganiserede festivaler i Danmark. Herudover kan man altid regne med et alsidigt og spændende program. Ofte med helt særlige overraskelser, som man ikke møder på større festivaler. Her handler det nemlig om at imødekomme undergrunden og så ellers hygge sig som var det en privat havefest!

Pladsen summer af liv som jeg ankommer med “the bus of madness”, hvor der selvfølgelig allerede er blevet varmet godt op med bajere og en playliste, der matcher årets program. I øvrigt rigtig fedt at få hørt lidt af det, man måske ikke kender, på vejen fra København til Fredericia.

SUNKEN

Sunken. Foto: Jannie Ravn Madsen

Vi ankommer kl.14 og så er det ellers med at få smidt teltet op og få en drink i hånden, for første band går på allerede kl.16 og de hedder Sunken. En perfekt mørk start på førstedagen på Metal Magic. Sunken har ulmet så småt i undergrunden siden 2012 og jeg har hele tiden haft et godt øje til dem. De skuffer heller ikke denne gang. De spiller på teltscenen, hvilket passer perfekt til deres atmosfæriske black metal. Dagslyset lukkes ude, så vi får nemmere ved at leve os ind i Sunkens dystre, nærmest deprimerende, univers. Lyden er usædvanlig god for en midlertidig teltscene, hvilket imponerer mig igen og igen. Der ville gå for mange detaljer tabt i lydbilledet med et band som Sunken, som spiller black metal i den mere melodiske ende.

Hvad der glæder mig allermest er den varme modtagelse af bandet. Publikum er til stede, de lytter, de lever sig ind i bandets varierede verden af rå black metal, shoegaze elementer og bløde melodier. Sunken formår at projicere deres lyd ud over publikum og festivalpladsen, så deres musik ikke blot er musik, men en iskold følelse, der går lige i marv og ben.

Et band, der ikke gør så meget ud af at “se ud af noget” og tingeltangel, men bare spiller skidegodt atmosfærisk black metal og lader musikken tale sit eget sprog. Det giver dem et nøgent og ærligt udtryk, der klæder det århusianske band.

 

 

DEIQUISITOR

Deiquisitor. Foto: Jannie Ravn Madsen

Dette næste på programmet er mere død! I mere end én forstand. Deiquisitor spiller nemlig ren og skær brutal dødsmetal. Denne gang under teltdugen i mulm og mørke. Jeg er ærlig talt ikke supergod til dødsmetal, men ofte nyder jeg det mere, når jeg oplever det live. Så selvfølgelig skulle Deiquisitor også tjekkes ud, især fordi jeg altid synes, det er spændende at se 3-mands bands. Lyden er ofte mere rå og ligetil, hvilket kan være rigtig godt, men også mindre klædeligt alt efter musikken. Med Deiquisitors lige-ud-af-landevejen død passer de ret godt ind under en mørk teltdug. Alle tre spiller virkelig tight og det går bare stærkt, så det kræver sin musiker at følge med, og så virker det endda til at være ret nemt for dem alle. De smadrer afsted med 180 i timen, svingende hår og en trommeslager, der er så hård ved trommerne, at man bliver helt nervøs for om de kan holde til det eller skal have ekstra forstærkning. For mig var det liiiige død nok, og kunne godt have brugt mere variation. Numrene er korte og det musikalske skåret ind til benet, men det er ganske populært på den lille festival, hvor festivalgængerne sjældent takker nej til 30-40 minutters døds-headbanging.

 

 

GOAT

Goat. Foto: Jannie Ravn Madsen

Næste band på programmet for mit vedkommende hedder Goat. De spiller en gang smadder og det gjorde de lige præcis så elendigt, som det var meningen. Her er et band, der minder mig om Red Warszawa, primært pga. deres enormt afslappede og humoristiske tilgang til deres musik og sig selv. Jeg synes, det er et friskt pust, når musikere ikke altid og hele tiden behøver at tage sig selv enormt højtideligt. Så selvom frontmand, Lasse Bak, uden tvivl har stødt en enkelt sart sjæl eller to med sin lette påklædning (leopardplettet overfrakke og intet andet), synes jeg nu alligevel, at det var et meget hyggeligt indslag, omend jeg savnede sidste års bingo tiltag. Det lød sgu ikke for godt – men det skal det heller ikke, som alle der har lagt øre til ‘Sacred Pilgrim’ allerede er klar over.

 

 

DARK SKY CHOIR

Dark Sky Choir. Foto: Jannie Ravn Madsen

I første omgang var jeg egentlig ret spændt på Dark Sky Choir. De kom hele vejen fra New Jersey for at spille på vores allesammens elskede undergrundsfestival og jeg glædede mig til at se, hvad de medbragte. Desværre var det ikke fordi, jeg blev positivt overrasket. Det er såmænd ikke fordi, de er et dårligt band og frontmand, Brian Allen, prøvede ret ihærdigt at komme ud over scenen. Det lykkedes kun delvist, mens deres hard-rock/heavy metal kun kortvarigt var en smule interessant. Hverken band eller musik var noget særligt, så de forsvandt lidt ind i en gråzone, hvor det for publikum var federe at stå i baren end lytte til amerikansk rock.

 

 

 

SLÆGT

Slægt. Foto: Jannie Ravn Madsen

DET VAR FEDT! End of story. Jeg har ganske enkelt ikke andet at sige, end Slægt altid leverer og i øvrigt bliver ved med det. Jeg så dem på Roskilde Festival sidste år, og det var så vildt at se den kæmpe skarer, der dukkede op og hvordan det klædte Slægt at stå foran så stor en crowd og blæse dem alle omkuld med deres forfriskende og helt igennem geniale take på heavy metal. En blanding af black, rock, heavy og, lejlighedsvis, andre genrer, kan hurtigt blive rodet, men Slægt mestrer at spille utrolig tight og med samling på hele settet. Metal Magic Festival er ikke helt af samme str. som Roskilde, men tæt på hele festivalen var samlet for at holde fest foran out-door scenen, hvor det også gik vildt for sig oppe foran. Festen er heldigvis ikke slut endnu, for det sidste band er nemlig Demon Head!

 

 

DEMON HEAD

Demon Head. Foto: Jannie Ravn Madsen

Yay! Demon Head var den perfekte afslutning på en hård, men fantastisk første dag på Metal Magic Festival! Doomet rock med masser af fede melodier og en dyster vokal, der klæder musikken så godt. Teltet var da også fyldt til randen med glade heavy hoveder, der skulle opleve dagens sidste koncert på tæt hold, så jeg var ikke alene om at være begejstret for danske Demon Head. De skuffede bestemt heller ikke og endnu engang værdsatte jeg et dygtigt lydcrew, for Demon Head stod knivskarpt lydmæssigt. Deres seneste udgivelse, ‘Hellfire Ocean Void’, fyldte en del på setlisten, men det gjorde bestemt heller intet, for selvom det blev udgivet for blot en små 5 mdr. siden var der så rigeligt, der allerede var godt bekendt med numrene.

 

 

 

Tak for en fed første dag, Metal Magic Festival, jeg var allerede en lille smule mere død efter bare én dag!