Skrabet hen ad den københavnske asfalt kommer det bidske bæst af bestående af både fandenivoldsk hardcore og grindende metal.
Bag navnet EYES gemmer der sig fire unge gutter, som alle før har begået sig rundt omkring i den danske metal-og hardcore undergrund, men med det som de har skabt her lader det til, at visionen er på plads og verden er for deres fødder.
Rasmus (guitar), Simon (trommer) og Kenn (bas) fandt sammen efter de alle tre havde spillet sammen med Hexis. Her var det mest viljen til at ville lave noget ny musik sammen, og efter noget tid som instrumentalband fandt de sammen med Victor på vokal, som for alvor fik ligningen til at gå op. Lyt selv med til deres debut EP fra maj 2018 herunder.
Stilen er lige-på-og-hårdt men er heller ikke uden sin sans for melodi og detalje, ikke ulig det giganterne Converge ligeledes mestrer. Det er skævt, det er insisterende, det er tungt, det er hurtigt. Det her er EYES:
I en livesammenhæng er EYES et uhyre hektisk møde (på den fede måde!), hvor både energi, vrede, store følelser og ikke mindst glæden til deres musik skinner voldsomt meget igennem. På nuværende tidspunkt har bandet allerede været i udlandet og spille den første håndfuld koncerter, og viljen til at gå hele vejen er bestemt at spore hos det unge band.
Se her et klip fra en koncert de spillede på 1000Fryd tilbage i September 2018:
Fremadrettet er planen for EYES at komme i studiet og indspillet debutalbummet inden for det næste års tid. Her er fokus endnu mere på at udnytte de eksperimenterende elementer fra EP’en. Vi glæder os utroligt meget til at byde EYES velkommen til en gang velfortjent afstraffelse af publikum til The New Shit Showcase i Pumpehuset i København d. 5 januar og d. 19 januar i Atlas i Aarhus.
Links:
EYES på Facebook
The New Shit Showcase Pumpehuset EVENT
The New Shit Showcase Atlas EVENT