Watain på Roskilde Festival. Foto: Jannie Ravn Madsen
Svenske Watain er “the real deal”, når det kommer til Satanisk og Helvedes diabolsk black metal. Deres seneste plade “Trident Wolf Eclipse” fra i år, er en mother fucker af en hårdtslående black metal plade. Arrig og aggressiv, som Watain nu engang bør og skal være.
D 2. november indtager svenskerne atter en scene i Danmark, når de kickstarter deres tour med Rotting Christ og Profanatica i Pumpehuset. Vi fik en hurtig snak med Watain’s frontmand Erik Danielsson.
Watain har lige været på en omfattende festival tour denne sommer. Hvordan var det at turnere med det nye album på sommerfestivalerne?
Det var en lang, vild og djævelsk sommer. Vi satte ild til 15 festivaler i hele Europa, og alle var en oplevelse i sig selv. Det er interessant at se, hvad der sker med sind og krop, når du kun spiller shows i weekenderne og har 3 eller 4 dage imellem hvor du enten tager hjem, eller bliver på landevejen et eller andet sted i Europa. Jeg synes, at det er en meget besynderlig reptillignende tilstand, jeg finder mig selv i, og sammen med den intense varme denne sommer, blev det en meget transformativ oplevelse på nogle områder. Hertil kommer den voldsomme intensitet i albummet, som vi er på tour med nu. Det er et album, der har en masse energi. Mange ville tro, at udmattelsesniveauet ville være uudholdeligt i betragtning af arten af vores show, men jeg vil sige, at det har snarere været forfriskende på samme måde, som en pludselig slåskamp på åben gade eller en dyb meditation.
Watain i Lille Vega. Foto: Morten Skovgaard
Det danske show denne sommer var på Roskilde Festivalen. Hvordan var det at spille på denne ikke-metalliske festival? Kan du huske noget fra showet?
Det var interessant at være på samme plakat med store kunstnere som Nick Cave og Massive Attack. Vi vidste allerede, da vi blev booket, at det ville blive ret akavet og “off-putting” for mange af festivalgæsterne, og det i sig selv var det hele værd. Vi spillede meget sent. Vi gik på scenen omkring kl 3 om morgenen i en skumringstilstand. Et par timer senere var vi på et fly til Island, hvor vi havde et par dage før den næste festival.
Jeres nye strålende album virker meget, meget aggressivt og ikke så eksperimentelt som “The Wild Hunt” var. Ingen ballader på denne. Hvordan ser du det?
Man vil altid finde forskelle mellem albums, og for mig er det en positiv ting. Det ville være ret uhensigtsmæssigt, hvis hvert album lyder som det forrige. Hvert album er et projekt og et monument alene, og selv om hvert album udspringer af den samme kilde, der brænder i hjertet af vores tempel, vil resultatet altid være anderledes, afhængigt af en række faktorer. Hovedfaktoren er måske, at vi er på en rejse med dette band gennem en ørken, som altid ændrer sig og stadig udfoldes. Du ved aldrig, hvad det næste vil blive, men ilden i vores hjerter forbliver den samme.
Hvad har været den vigtigste inspiration til den nye plade?
Mørke, vold, troldom, rovdyrinstinkt, kamp, pilgrimsfærd og styrkelse af magt.
Hvordan planlægges et sceneshow med Watain, som f.eks det I bringer på denne tour? Et show med Watain er altid yderst smukt veludført, med ild og store symboler på scenen. Har I en pyroteknisk ekspert indblandet i produktionen, som I deler jeres ideer med, eller hvordan kommer et Watain-show til live?
Mekanikken bag et Watain-show er ret stor i disse dage. Vi har altid været inspireret af bands som Venom, King Diamond og Judas Priest, som f.eks altid tog deres sceneshow meget alvorligt og ofte til nye højder, samtidig med at sangene blev veludført. Nu har vi en ganske stor besætning, der arbejder med vores scene på koncerterne, men størstedelen af det du ser på scenen er blevet bygget og vedligeholdt af os selv i vores hovedkvarter. Vi arbejder altid på videreudviklingen af vores show mellem turnéerne. Raffinering og idéer til nye diaboliske opsætninger, der er værdige og kraftfulde nok til at tjene, som en del af vores tempel og scene.
Watain på Roskilde Festival. Foto: Jannie Ravn Madsen
D. 2. november kickstarter I jeres kommende tour med Rotting Christ i Pumpehuset. Hvad kan folk forvente af det kommende show?
“Pure fucking relentless bloodsoaked Black Metal hellfire”. Den måde, det var meningen at være, og bestemt ikke den måde de fleste mennesker i dag er vant til at se moderne black metal. Jeg vil sige, at en Watain-koncert er bedst defineret som mødet mellem noget ekstremt vildt/voldeligt og hellig og ceremonielt dybdegående. Eksplosionen, der sker, når disse to ting kolliderer. Intensiteten af denne tour er bestemt ikke mindsket af, at vi har følgeskab af to sande legender; Rotting Christ og Profanatica, som ikke behøver nogen yderligere introduktion til alle, der er bekendt med Black Metal-kultens sande og onde oprindelse.
Mange tak, Erik og jeg håber I får en fantastisk tour i november.
Tak for interviewet og support! Vi inviterer alle, der er sultne til en ceremoniel oplevelse af satanisk kraft og metallisk magt, til at deltage i den kommende november tour. Vi ses i Pumpehuset!