The Night Flight Orchestra på Stengade
Fredag, fest og farver – og så endda i en lille undergrundsklub som Stengade på Nørrebro. Svenske The Night Flight Orchestra sikrede den ultimative dansefest, med en offensiv bestående af tonsvis af stærke melodier, lækker charme og et glimt i øjet.
“Welcome onboard the night flight, let’s get the party started” introen er igang og det kræver ikke mange sekunder af det første nummer “This Time” fra den seneste plade “Sometimes The World Ain’t Enough” før svenskerne får sat den helt rette stemning.
Det farverige 80’erne står bøjet i en neonlys over Stengades lille scene, med den festlige disco-rock, som det bærende element.
Björn Strid’s vokal står lige så knivskarpt, som hans lilla jakkesæt. Det er farvestrålende og festligt. Præcis som en aften i selskab med NFO skal og bør være.
Modsat sidste års en smule skuffende optræden på High Voltage, hvor Björn kæmpede mere end rigeligt med vokalen og sammenspillet synes at være en kende sjusket, var der her til aften dømt tightness i det disco-orienterede groove, så intet synes at kunne komme imellem band og publikum.
Stengade kogte og groovede. Det var varmt og den ene drink efter den anden røg ned, alt i mens bandet forkælede os med stærke sange som “Turn To Miami”, “Midnight Flyer” og de forbandet vanedannende disco-hymner “Gemini” og “Paralyzed”.
Hvad sker der når man sætter to af sverige’s mest succesfulde melo-dødsbands (Soilwork og Arch Enemy) sammen på en scene? Man får vitterligt ét af de stærkeste og bedst-spillende bands netop nu. The Night Flight Orchestra’s sans for melodi og sammenspil er vanvittigt godt skruet sammen og der var ikke dén langhårede denimvest klædte metaller, på det stort set udsolgte Stengade, der ikke dansede med til NFO’s festlige rockmusik.
Det vil være for let blot at kalde NFO for en retroperspektiv hyldest af 80’erne storhedstid, med navne som Boston og Journey. Svenskerne er så meget mere end det. Jo bevares. Lyden og udtrykket skriger af 80’erne, men med så stærke sange som NFO skriver, er de altså så meget mere, end blot et band der hylder fortiden’s gamle travere. De er nutiden og de er fremtiden. For det har de sangene til.
Festen var sikret på Stengade denne fredag aften. Jeg gemmer dog den halve stjerne til næste gang, hvor de forhåbentlig kan optræde på en lidt større scene, hvor udsynet til det 8 mand store band, forhåbentlig er lidt bedre.
