Det er blot ½år siden, at den store tour med Dropkick Murphys & Flogging Molly var i Danmark.
Nu stod det ene af disse bands her så igen. Denne gang kom Flogging Molly nemlig alene.
Anmeldelsen er skrevet af Martin Horn Pedersen
Bandet er primært på festival tour rundt i Europa, men på en af fridagene havde de så valgt, at slå vejen forbi Vega her i København. Derfor var der også valgt lokal opvarmning bestående af ”Hola Ghost.” Et psychobilly rock band, med fuld Día de Muertos sminke og Sombrero på scenen. Det virkede festligt, men også som et lidt mærkeligt opvarmningsband.
Flogging Molly
Det irsk amerikanske folk-punkrock band indtager selvsikkert scenen og med et kæmpe backdrop, er de klar til at start festen med ” (No More) Paddy’s Lament”, ” The Hand of John L. Sullivan” & ”Drunken Lullabies”. Så var festen sparket stærkt i gang og alle syntes kort at have glemt, at det i virkeligheden var mandag.
Der virkede også som om, at bandet var ekstra opsat på at sikre, at denn aften skulle have fuld gas! For selvom Dave King igen i dag, og som altid, gør en fremragende indsats i at holde festen oppe med sjove historier og anekdoter, så var det virkelig aftenens valg af setliste, der formåede at holde showet oppe.
Flogging Molly har haft et tendens til, at lade tempoet faldt midt vejs i settet. Dette sker heldigvis ikke i aften. For selvom Flogging Molly har skrevet nogle rigtig gode sange, af den mere afdæmpede slags, så er de altså bedst, når de giver den fuld gas med fest og farver! Derimod kan de rolige sange lige sikre, at publikum kan få vejret mellem den vilde dans of fællessang!
I den sidste del af koncerten, var der dog ikke mange sekunder til ro og fred, da først tonerne til “Devil´s Dance Floor” ramte Vega og tog salen til kogepunktet! “What´s Left of the flag” og “The Seven Deadly Sins” slutter settet af, inden vi får 2 ekstranumre, med “Salty dog” som den afsluttende fest. På den måde får Flogging Molly rundet det nok stærkeste sæt af, af de 5 shows jeg lige pt har set med dem i Danmark.
Flere af Dave King’s historier var hørt bedre før. Men det betød ikke noget denne aften, hvor musikken og festen fik lov at sejre! Jeg tror virkelig det er svært at lave en bedre setliste end denne aften. Der var plads til både nyt og gammelt materiale, som folk elsker og har elsket i snart 20 år.