Stone Sour på Roskilde Festival. Foto: Jannie Ravn Madsen
Torsdagens store hardrock koncert, havde Stone Sour fået ansvaret for at afholde på Arena.
Anmeldelsen er skrevet af Martin Horn Pedersen
Sidste vi havde besøg af Stone Sour, var tilbage i november, hvor de leverede en god koncert i Den Grå Hal. Her skulle vi dog igennem en utroligt kedelig opvarmning. Det slap vi heldigvis for på Roskilde. Så vi gik direkte til festen! For der er ingen tvivl om, at når Corey Taylor er afsted med Stone Sour, så handler det om at lave en fest.
Selvom bandet er mere end blot Corey, så er han på alle måder frontmanden for bandet og det står også klart kort inde i koncerten, da publikum starter et regulært ”Corey Corey Corey” chant. Roskilde elsker Corey og Corey elsker Roskilde. Ingen tvivl dér!
Så var festen ellers i gang, og blev suppleret af konfettikaoner på scenen, skudt afsted af Corey, mens bandet leverede den sikre rock i baggrunden. Selvom det er samme tour, som den der kom forbi Den Grå Hal, er der blev ændret på setlisten, hvilket bl.a. denne aften, gav os et nummer som ” Absolute Zero” allerede som sang nummer 2.
Stone Sour på Roskilde Festival. Foto: Jannie Ravn Madsen
Bandet formår at holde publikum godt i gang og allerede midtvejs i showet sørger Corey for, at resten af bandet bliver nævnt. Han kommer dog selv i fokus, da han, ganske alene, spiller ” Bother”. Han vælger dog heldigvis, at gøre det på sin elektriske guitar og ikke en akustisk. Personlig bliver jeg aldrig stor fan af det, men det virker, for aftenens publikum klapper taktfast med – helt uden opfordring.
Efter denne lettere afdæmpede midte, kommer vi rigtigt tilbage på sport igen, med den hårdtslående rock på ” Cold Reader” & ” Get Inside”, inden det desværre går galt. Af uforståelig grunde, vælger bandet, at blive ved med at spille det forfærdelige nye nummer ” Rose Red Violent Blue (This Song Is Dumb & So Am I)” . Intensiteten falder omgående og det tager noget tid, inden stemning er tilbage igen.
Det hele bliver dog sluttet fint af med ”RU486” & ” Fabuless” og så… mere konfentti. Der er ingen tvivl om, at bandet spiller som de skal og Corey er en showman som ganske få, men man må undre sig over valget af setlisten. Mulighederne for at ramme rigtigt og lave den gemmenførte fest er der, men det virker til, at de ikke helt vil i mål. Det ændre dog ikke på, at vi denne aften i Roskilde fik en tiltrængt og solid melodiske hardrock fest!
