For første gang på dansk grund, var tiden nu inde til, at vi skulle opleve Heilung. Roskilde Festivalens Avalon scene satte rammerne til braget med det dansk/tysk/norske sharmanske ritual.
Der er langt fra de mørke norske skove, hvor vi sidste år, for første gang oplevede Heilung og så til Roskilde Festivalens støvede græsmarker. Hvordan Heilung’s formørkede neo-folk ville tage sig ud på en festival som Roskilde var derfor spændende. Ville der overhoved være folk? Ville de på nogen måde kunne forstå hvad pokker der foregår?
Men da klokken slog 01.15 lød krigstrommerne omsider, og Heilung kunne natten til fredag forvandle et godt fyldt Avalon, til ét stort tranceskabende ritual ud i skindtrommer, horn, naturlyde, strube- og smuk clean sang.
Den formørkede stemning blev sat allerede i den messende “In Maidjan,” hvor evige gentagelser ud i strubesang omgående fik os suget ind i den rette stemning.
Heilung er som ingen andre. Det er mørkt, intenst og magisk på en eller anden helt sindsyg måde. Samtidig er ritualet meget nøje bygget op. Setlisten gør, at Heilung virkelig kan skabe en dynamisk oplevelse for lytteren, som starter i et ganske højt tempo på et nummer som den hårdtslående “Alfadhirhaiti” , for så at gå ned igen i mere rolige og svævende øjeblikke på eksempelvis “Krigsgaldr”. Afslutningsvis vækkes vi alle op igen med den helt store oplevelse i “Hamrer Hippyer,” på et nummer hvor trommerne pisker løs og ritualets mange krigere stormer ud til publikum. Intenst og et imponerende setup.
Selve showet var nogenlunde det samme, som det vi oplevede sidste år på Midgardsblot, og som Metal Hammer UK havde i deres top ti, som årets koncerter for 2017.
På Roskilde Festival var det største problem, at man mellem numrene rent faktisk kunne høre Nephew brage løs fra Orange Scene. Det var ikke noget der just styrkede totaloplevelsen med Heilung.
Men når det er sagt, så findes der intet der er så sejt i Danmark lige nu som Heilung. Det er vitterligt det bedste fra Danmark lige pt.