Årets WOA Battle DK vinder: Xenoblight. Foto: Jannie Ravn Madsen

Efter et års pause vendte Wacken Metal Battle tilbage til Danmark igen. Efter have været kørt mere eller mindre alene af Kasper Molin via Livescenen de seneste par år, er det nu Devilution, der står som de store bagmænd bag projektet, i samarbejde med Blastbeast.dk og førnævnte Kasper Molin.

Reportagen er skrevet af Martin Horn Pedersen

Efter 5 indledende runder i hhv. Slagelse, Kolding, Esbjerg, Aarhus og Aalborg var det nu blevet tid til den store finale. I år blev denne afholdt i Pumpehuset i København og det var så sandelig en sitrende sal jeg mødte, ved min ankomst til Pumpehuset lille sal.

Hvem skulle mon spille på Wacken Open Air for Danmark til August? 

Lad mig med bedst mulige evne fortælle om aftenens forløb. 

Ethereal Kingdoms

Ved lodtrækning var det blevet bestemt, at Ethereal Kingdoms skulle åbne aftenens show. Sidst jeg så bandet var da stod de på samme scene. Nemlig for ca. 4 måneder siden, da vi afholdt Blastbeast: The New Shit Showcase, med bandsene valgt i 2017 (Bare rolig der proppes mere ananas ned i vores juice senere). Det stod hurtigt klart, at der var sket meget med bandet siden sidst. De mange koncerter de har spillet sammen har gjort dem godt. Selvom de er erfarende musiker, har de haft brug for at blive spillet ordenligt sammen live. Nu virker det!
Lyden var langt mere med dem denne aften, end sidst i Pumpehuset og bandet virkede hjemme på scenen. Frontkvinde Sofia dansede elegant rundt på scenen, mens hun gentagende gange demonstrerede sin imponerede vokal. Når man kan growle og nærmeste synge opera i samme nummer, så kan man noget udover det normale! Selvom bandet åbentlyst spiller på det symfoniske, er der også massere af brutalitet at finde i deres arrangementer, som på mange måder vel ender med lyde, som et symfoniske dødsmetal band. Det virker sgu! Så efter 30 minutter var aftenen startet stærkt ud, med et band der åbentlyst kommer med noget andet, end det vi normalt ser på den danske scene!

Genfærd

Så blev det mørkt og brutalt!  Genfærd er klædt i sort med grå og sort sminke, kæder på scenen og fra anslag er vi ikke i tvivl om hvad det her er. Blackmetal når det er mest mørkt og punket. Et stort publikum har trukket tættere på scenen. De virker på og synes at nyde den voldsomme blackmetal. Dermed virker Genfærd til at gøre det helt rigtige. Da den udsendte anmelder på ingen måde forstår genren, vil jeg dog skåne jer for, at forsøge, at sige mere om dem. Men lad os bare slå fast, at publikum virkede til have en god oplevelse med Genfærd, hvilket naturligvis altid er vigtigt! 

Xenoblight

Tid til tredje band på scenen og tidsplanen holdes stadig spot on. Lækkert! Bandet siger selv, at de spiller extreme metal. Så uden det store forhåndskendskab kan det naturligvis betyder mange ting. Det står dog hurtigt klart, at det kort og godt betyder, at de spiller hurtigt. Fuld fart over feltet, med en lyd der bedst kan beskrives som thrash i den hårde (eller ekstreme ende) om man vil.

Da sangerinde Marika Hyldmar tilslutter sig bandet på scenen, står det klart hvorfor de kalder sig extreme metal og ikke bare thrash. Hendes vokalarbejde er voldsomt. der bliver growlet, skreget og råbt igennem så ingen i salen er i tvivl om den kræft der skal ud! Hun beviser hele koncerten igennem, at hun har en imponerede vokal. Jeg vil gå så langt som at sige, at hun har en af de stærkeste jeg har hørt på den danske scene meget, meget længe! Men det er bestemt også hende, der gør bandets koncert til noget udover det sædvanlige. For selvom bandet spiller musikken som de skal, så ville de uden en så stærk sanger, som Marika, bare være endnu ét af de utrolig mange bands herhjemme, der spiller i krydsfeltet mellem thrash og dødsmetal, og som hurtigt ville være glemt igen. Heldigvis har de dén sangerinde, der står ud fra mængden og som udover sin stærke brutale vokal, viser massere af showman ship på scenen. Så imponerede af Marika. Hvis resten af bandet kan nå samme niveau som hende, så kan Xenoblight blive til noget helt særligt.

Pudsige Herrer

Aftenens sidste navn er sgu’ også med til The New Shit 2018. Pigtråds rockerne i Pudsige Herrer. De andre dommere må dog også synes, at de kan noget særligt, siden de har fundet vej til finalen. Ingen tvivl om, at dette band er noget helt for sig selv.
Der synges på dansk og sangene er personlige, hvor én af dem bl.a. handler om forsanger, Jakob Rohde-Kappel’s første tur til København, hvor der blev købt rigelige mængder af hash og hørt King Diamond. Det er sjovt, det virker og bandet har samtidig tons af karisma, mens de fremfører deres dansksprogede syrerock. Fest!

Desværre fik Pudsige Herrer ret tidligt lyd problemer med bassen og det tog sin tid, at få alt til at spille igen. Men de gjorde deres for at skabe en fest, for selvom bandets emner, rent lyrisk, har seriøse budskaber gemt, så bliver det hele fremført festligt, syret og med gang i den.

Det hele sluttede af med et nummer, der kort og godt handlede om ikke at være en robot, hvilket jo i virkeligheden passer perfekt ind i rock- og metallens rebelske univers. Vi behøver ikke alle være og gøre det, som samfundet forventet af os. Det bliver spændende se hvad Pudsige Herrer kan drive det til!

Efter de fire bands var det tid til Sunless Dawn. Bandet der vandt i 2016, var hyret ind for at underholde publikum imens dommerne fandt frem til årets vinder. Det skulle eftersigende have være en hård debat mellem dommerne, der fandt frem til årets vinder. 
Dette blev dog i sidste ende Xenoblight!

Stort tillykke til bandet fra Silkeborg, som nu skal til Tyskland og kæmpe for Danmark og deres egen succes på Wacken!