På en aften hvor Metallica spillede i den modsatte ende af landet, var der i København dømt legendarisk dødsmetal med dødskongerne i Obituary!
Men før Obituary kunne indtage scenen stod den på opvarmning med hhv. danske Deadflesh, der sørgede for en omgang brutal old school død og så de yngre amerikanere i Exmortus, der tidligere har imponeret undertegnede med deres imponerende tekniske ekvilibrisme på deres instrumenter. Senest da de var support for Havok og Warbringer – også i Pumpehuset.
Men da klokken slog 21.30 gik et af de mest legendariske dødsmetal bands på scenen, foran en stort set udsolgt store sal i Pumpehuset. Klar til at ryste grundvolden hos os alle. Noget som man må sige Obituary gjorde.
Hos Obituary gælder nemlig intet andet end det dødsens tunge riff, det solide groove og John Tardy’s legendariske lyse growl/scream. Dette har Obituary praktiseret og perfektioneret siden 1984. Still going strong, uden så meget pis. Med Obituary ved man hvad man får og det man får er bundsolid dødsmetal, fra nogle af genrens ypperste.
Obituary er bestemt ikke genrens hurtigste. Derimod viser bandet gang på gang, hvor langt man kan komme ved det simple – men dog syleskarpe riff og frem for alt Donald Tardy’s eminente swing og groove bag trommerne.
I Pumpehuset denne aften leverede bandet det måske tungeste og mest energiske jeg nogensinde har set med dem. Med et perfekt balanceret set, bestående af nyt materiale fra deres seneste plade og sange fra det klassiske bagkatalog. Når så samtidig publikum vælger at kvittere med en voldsom energisk pit, gentagende crowdsurfing og stagedives fra start til slut i settet, jamen så kan man jo ikke andet end at overgive sig til den kæmpemæssige dødsmetalliske fest Obituary lagde for dagen, på denne hverdags aften.
Det kunne simpelthen ikke gøres bedre, end det Obituary leverede denne aften. Tyngden og den massive energiudladning sidder stadig i kroppen på mig. Voldsomt opløftende og storslået oplevelse med mægtige Obituary, der kun synes at være blevet bedre med alderen.