Fredag aften var det endelig blevet vores tur til at opleve Solbrud og ORM på deres ganske omfattende Danmark’s turné. Der blev ringet ind til black metal i DR’s Koncerthus Studie 3.

ORM i DR Studie 3. Foto: Weiss


ORM

Ingen tvivl om at forventninger til aftenen var tårnhøje. To af Danmark’s mest roste bands lige nu og så i DR’s, på papiret, så fantastiske lydmæssige rammer.  Det kunne godt gå hen og blive en af de der rigtig, rigtig gode aftenener.

ORM var første band på scenen i det sorte studie. Et rum, hvor der samtidig er så højt til loftet, at lyden for alvor kan gøre sit arbejde.
Efter en kort intro, går ORM på scenen og sætter gang i deres bud på black metallen anno 2017. Desværre skulle det vise sig, at den førnævnte ellers så forventede gode lyd, lod vente på sig. I hvert fald var det hele domineret af en massiv lydmur af buldrende trommer og bas i de første to numre. Guitarerne mudrede simpelthen sammen, så det var svært at fange dynamikken i musikken. Det blev heldigvis bedre efter et par småjusteringer og man kunne nu nyde ORM’s mange musikaliteter, hvor særligt vokalarbejdet mellem Simon’s lyse scream og Theis’ dybe death metal klingende growl, giver ORM et frisk tag på black metal scenen herhjemme. 

Sidst jeg oplevede ORM på en indendørs scene var på Aalborg Metal Festivalen sidste år. Den gang i Aalborg var showets univers en hel del anderledes end denne aften i DR, hvor de mere eller mindre rædselsfulde lysforhold ødelagde en stor del af showelementet. For begge bands i øvrigt.

Jeg savnede mørket. Jeg savnede et dunkelt og dystert showelement, som på trods af Studie 3’s helt sorte vægge åbenlyst fejlede totalt. Hvordan man som lysmand kan mene, at det er rigtigt at have gult discolys på til et black metal band, er mig totalt uforstående.  Med lige netop ORM (og Solbrud for den sags skyld) skal det for helvede være mørkt. 

Lukkede man derimod øjnene og nød musikken opnåede man præcis den ønskede vibe.

 
 

 
Solbrud

Pink lys til Solbrud i DR Studie 3. Foto: Weiss

Der er bare noget over Solbrud, som skiller sig ud fra resten af mængden herhjemme. De har en lyd, som kun er deres og den er skabt ud fra deres sammenspil. Samtidig hviler der sig noget fantastisk uhøjtideligt over drengene.
Selv på en aften i så relativt fine rammer, ændre Solbrud på ingen måde deres formel.

Ingen introbånd, næ nej. Man går langsomt op på scenen, sætter stikket i forstærkeren, det knaser lidt, men sådan er det. Og så ellers 1 – 2 – 3 spil. De kommer fra DIY scenen og lige meget hvor store de så bliver, og hvor store scener de kommer til at betræde, ja så vil de altid, i deres udtryk, “bare” være en gruppe drenge fra Ungeren, der gør tingene selv. Dét er fandme befriende, at være vidne til.

Denne aften i Studie 3 var de noget mere heldige med lyden end tilfældet var hos ORM. Ole’s gennemtrængende skrig er smertende på en helt særlig måde, og kan med rette kaldes Danmark’s sprødeste black metal vokal. Den gik rent igennem fra start, på en aftenen hvor vi kom fint rundt i Solbrud’s sangkatalog. Med numre fra både Jærtegn, Vemod og debuten, hvor særligt “Dødemandsbjerget” atter gjorde mig opmærksom på, at det nummer nu engang bare er ét af de bedst skrevne danske black metal numre vi har herhjemme, med et tungt svingende groove og dejlig melodi. 

Desværre var lyset hos Solbrud også dybt kritisk. Igen manglede vi noget regulært mørke til at sætte stemningen. Hvad ligner det, at blæse pink discolys afsted til en Solbrud koncert? Det er fandme en ommer. Godt at bandet i det mindste selv havde taget stroboskoplys med. 

Musikalsk var det dog langt fra en ommer og Solbrud leverede det vi kunne forvente, med en smule for lange pauser mellem hvert nummer. 

Men måske skal man overveje lysforholdende til næste gang, der skal holdes black metal shows i DR’s fine rammer.