May the force be with us all!
Og det må da så sandelig sige at den var, for alle os i Pumpehuset søndag d. 5 november.
Twilight Force
Hele to gange “force” var hvad der ventede os, på denne herlige power metal aften, hvor et stort set udsolgt Pumpehuset, tog i mod svenske Twilight Force i den store sal.
Og i virkeligheden var det jo et velkommen tilbage, for her stod de også for lige godt og vel et år siden, sammen med Sonata Arctica. Denne aften var der dog en del flere mennesker og ud fra mængder af Twilight Force t-shirts i salen denne aften, kunne det godt se ud som om, at der var rigtig, rigtig mange der så frem til dragejægernes koncert.
Siden sidst har Twilight Force måtte tage afsked med deres nu tidligere frontmand Chrileon. Det betød at de til denne tour har måtte finde en erstatning. Hjælpen var nær, man har nemlig allieret sig med Sabaton’s guitarist Tommy Johansson, der også er en fortrinlig sanger.
Så alt var stort set som det skulle være. Twilight Force gik som forventet til angreb, med deres bombastiske power metal hymner fyldt med højt humør, glæde og så naturligvis en enorm musikalsk teknik.
Twilight Force trækker spor tilbage til det helt gamle og klassiske power metal, som bl.a. Rhapsody var med til at udvikle i starten af 90’erne. Og det tyder på at det samler folk. For ved hver tour Twilight Force spiller, jo større følge får de.
Siden deres andet album “Heroes of Mighty Magic” udkom for snart to år siden, har de også været på tour nærmest uafbrudt lige siden. På den tid er det blevet til tre koncerter herhjemme. Alle tre som supportnavn for hhv. Sonata Arctica, Sabaton og nu Dragonforce. Svenskerne knokler deres vej op og det synes at give pote. For fanskaren bliver større og større – også herhjemme! Folk ved hvem de er, også selvom man måske ikke lige er power metal typen.
I Pumpehuset denne aften var der egentlig ikke så meget nyt under solen, hvis man altså har set dem før. Den bombastiske power metal, der nærmest lyder som soundtracket til en hvilken som helst Disneyfilm, skabte højt humør i salen og numre som “Battle of Arcane Might”, “Gates of Glory” og den episke “There and Back Again” sikrede fællessang i salen. Teknisk gjorde Tommy Johansson det stort set ligeså godt som Chrileon, men den nye mand udstrålede ikke helt den samme charme på scenen, som Chrileon og man stod lidt og savnede energien fra den gamle frontmand.
Twilight Force var som forventet en oplevelse, med et band, der efterhånden kan sin power metal til fingerspidserne. Nu må det være tid til, snart at udgive noget nyt og komme tilbage som headlinere. Dette show har vi set en del gange nu.
Dragonforce
Med Dragonforce in the house, er alt naturligvis over the top. Sådan skal det være. Men hold nu helt fast i dragehalen, hvor var lyden dog også over the top ringe fra start. Lydmanden må seriøst have haft en en af de aftenener hvor alt bare gik galt, for han valgte i hvert fald, at skrue alt alt for højt op i begyndelsen af koncerten.
Højt skal det naturligvis være til metal, men intet fungerede i starten. Trommerne buldrede afsted og guitarerne (som man jo må sige er bandet’s trademark), ramlede sammen i én store kage. Sker det med et band som Dragonforce kan man næsten ligeså godt give op.
Det gjorde det svært at holde fokus i koncerten’s start, men gradvist blev det heldigvis bedre og nu var det da til at finde rundt i Le og Totman’s fræsende guitararbejde.
I over to timer bragede Dragonforce deres lynhurtige power metal afsted, kun med ophold, da der skulle spilles de obligatoriske guitar- og trommesoloer.
Ingen tvivl om at Dragonforce kan spille. Skrønen om at bandet ikke kan levere deres musik live bør nu én gang for alle skydes til jorden. For det kan de. Hvad Dragonforce så derimod mangler i deres sange er variation og i virkeligheden de helt gode power metal hymner. For det har bandet altså ikke. Deres bagkatalog er ikke stort nok og slet ikke nok til at man kan holde fokus i 2 timer. Der er dog undtagelser. “Ashes of the Dawn” fra deres nyeste album Reaching Into Infinity, “Fury Of The Storm” og “Cry Thunder” fik alle gang i en god fest blandt publikum.
Men det var til at fornemme, at publikum ventede og ventede på at det hele skulle eksplodere i Guitar Hero baskeren “Through the Fire and Flames”. Og ja da den kom, som aftenens sidste nummer, blev festen total. Men den burde have været kommet lidt før.
2 timer i selskab med Dragonforce var for meget af det gode og de kunne snildt have skåret en halv time af deres setliste, uden at det gjorde noget.