Paradise Lost er blevet heavy igen. Old news. Bandets tilbagevenden til death/doom rødderne med “The Plague Within” og det splinternye udspil “Medusa” har været med til at markere briternes fuldkommende rejse igennem fleretals stilarter, med den melankolske stemning intakt hele vejen. Snart 30 år som band, er de gotiske herrer fra Halifax stadig meget på tour, også i forbindelse med deres nye plade. Et stop ved Pumpehuset i København og med diverse, upcoming support navne i amerikanske Pallbearer og Portugals Sinistro, var det lagt op til dyster, sørgmodig stemning, men sandelig også tunge, slæbende riffs!

 


Denne anmeldelse er skrevet af vores færøske gæsteanmelder Fróði Tórálvsson Stenberg, der til dagligt driver bloggen Extreme Metal Voyager . Alle billeder er taget af Jacob Dinesen 

SINISTRO

Sinistro i Pumpehuset. Foto: Jacob Dinesen

Efter en kold royal pilsner i Byhaven blev det tid til Portugal’s seneste atmosfæriske “shooting-stars” Sinistro. Bandet har høstet positive anmeldelser ved deres 2016 udspil “Semente” og med Season Of Mist som partner, er det kun et spørgsmål om tid inden eksponeringen bliver omfattende. Det var et meget beskedent band der tog scenen. Deres sæt føltes alt for kort, men det er vel prisen man betaler, når man får en så enestående mulighed som supportband. Det var rigtig heavy materiale, der samtidigt havde en fragilitet der formede en yderst drømmende lyd. Et godt mix af sludgestilet doom med post passager, med en unik og lokkende kvindevokal. Gad godt høre deres nylige udsendte Paradise Lost cover “Nothing Sacred”, da det virkelig er en fremragende version og ville passe perfekt til denne aften.

 

 
 

PALLBEARER

Pallbearer i Pumpehuset. Foto: Jacob Dinesen

De er det nye doom. De er opfostrede i Profound Lore Records men er nu også begyndte at arbejde med Nuclear Blast og vinyl guldminen 20 Buck Spin. Amerikanske Pallbearer er også min nye doom skat. Deres musik er meget interessant og deres seneste udspil “Heartless” viser et kvantum spring i bandets sangskriving.

Deres performance blev dog lidt af en skuffelse. Det føltes stor set som et instrumentalt sæt, hvor den himmelske vokal ikke kom nok igennem. Men hold kæft hvor  “The Ghost I Used To Be” dog rykkede, og de folk der ikke var tilstede i Pumpehuset, har begået den største synd, i det at de ikke har hørt den pæne intro til “Dancing In Madness”. Alt i alt, så kunne det gode sammenspil desværre ikke redde følelsen af, at der var noget der manglede.

 

 
 

PARADISE LOST

Paradise Lost i Pumpehuset. Foto: Jacob Dinesen

Jeg må indrømme at jeg er ikke overbevist ifht. “Medusa”. Pladen føles lidt som en hurtig, “passende” løsning på deres “return to the roots” kurs. Der er stadig stor interesse for Paradise Lost i Danmark. Der var udsolgt denne aften, og der var godt pakket i Pumpehuset da bandet kom stormende på scenen. De fleste var nok kommet for at se om bandet stadig har det som skal til på livefronten!

Bandet har et arsenal af klassikere, skulle det gå helt galt. Den evige munter kyniker Nick Holmes og hans besætning åbnede med den herlig kombo “Blood And Chaos” og det glemte Icon nummer “Remembrance”, der virkelig satte tonen for showet. Det kunne mærkes at der var tale om næsten tre årtier af erfaring. Lidt autopilot men særdeles velspillet og med en kant i det nye materiale. Sætlisten blev automatisk heavy-præget med fokus på “Medusa” materialet, hvor titelnummeret fungerede super. Den eminente “Draconian Times” perle “Forever Failure” var absolut et højepunkt for hele aftenen, og må være benchmark for storslået, gotisk doom metal. Der blev til og med kastet ud i “Dead Emotion” fra “Gothic” og “Beneath Broken Earth” sendte os alle i doom ekstase! Fremragende koncert… og ja, spørgsmålet som alle vil have svaret på: hvordan var growlene? Kort sagt: grumme! Gamle Nick er blevet vred igen!