Power metal bandet, Sonata Arctica, var tilbage i oktober 2016 i Danmark, som et led i den første del af deres “The Ninth Hour World Tour”. En tour som fortsat er i gang, og som rammer Wacken i næste uge.
Vi fik en snak med keyboardspiller Henrik Klingenberg og bassist Pasi Kauppinen inden de gik på scenen i Pumpehuset.
Hej drenge. Velkommen tilbage til Danmark og tillykke med jeres nye album “The Ninth Hour”. Atter er albummet produceret af jer selv. Hvorfor vælger I selv at producere jeres albums?
Tak. Jeg ved egentlig ikke om det er bedre. Men denne gang havde vi en smule travlt, så vi havde ikke tid til at hyre en producer. Tony Kakko (sanger) var lidt længe om at skrive de nye sange, så bandet tog faktisk i studiet inden vi havde alle sangene klar. Så flere af numrene er blevet lavet i studiet. Det ville gøre det vanskeligt med en hyret producer.
Det nye album hedder “The Ninth Hour.” Det er samtidig jeres 9’ende album. Men jeg antager at det ikke kun er derfor den hedder “The Ninth Hour”?
Det var noget Tony kom op med. Det er bl.a. en del af en bibelsk fortælling, hvor man “on the ninth hour” kan fortryde det man har gjort. Så det samlede sig sammen til vores titel. Der er en del af sangene på det nye album, der omhandler vores miljø og de valg vi er nødt til at foretage os, hvis vi vil have at vores jord skal kunne overleve i fremtiden.
Så vil man i virkeligheden kunne kalde det et konceptalbum?
Ah nej ikke rigtig. Selve coveret, med dens flotte blanding af natur og maskiner passer sammen med ca 3 sange fra albummet. Resten af sangene har en anden fortælling tilknyttet. Det er så at sige mere små historier, end en samlet enhed.
På nummeret “Life” synger I: “Life is better alive – It is a dumb thing to say – But the fact won’t wane away”. Det er en sjov og interessant linje. Hvad ønsker I, at sige med dette?
Haha. Den sætning stammer oprindeligt fra en skihopper. En skihopper der siger utrolig dumme ting, men som på besynderlig vis giver utrolig meget mening. Jeg kan ikke lige huske hans navn. Lad os bare sige, at han ikke ligefrem en den smarteste. Haha. Han sagde desuden, at livet er den bedste tid for mennesket. Jeg tror det må være derfra, at Tony fik sin idé, med at bruge linjen. Men det passer jo overraskende godt. haha.
Ja, man må jo sige, at det på samme tid passer godt med albummet’s helhed og idéen med, at jorden og livet skal være i fokus.
Alligevel føler jeg lidt, at albummet som helhed, rent musikalsk, virker en smule mere melankolsk og mørk, end jeres seneste udspil?
Ja, det er rigtigt. Jeg ved ikke helt hvordan det skete. Haha. Vi planlægger aldrig på forhånd hvilken retning vi ønsker at gå rent musikalsk. Tony kommer med idéerne og så ser vi hvilken vej vi ender med at gå, når vi arbejder sammen på dem. Det næste album bliver sikkert anderledes end dette. Det er altid interessant at se hvilken vej vi skal gå.
Nu snakkede vi før om artworket for “The Ninth Hour.” Et utrolig flot artwork, med en masse dynamik og detaljer. Hvad er idéen med artworket?
Idéen er, at vi har denne himstregims på billedet. Lad os kalde det et mekaniske timeglas. I midten af denne har vi den her kerne, som vi selv kan styre. I baggrund bag det mekaniske værk, har vi den her utopiske verdensforestilling. I den ene side af timeglasset har vi den menneskeskabte verden, fyldt med store bygninger etc., og hvor alt natur er uddødet. I den anden side er det naturen, hvor mennesket endnu ikke har været. Lige nu er vi i balance. Men om det rent faktisk ender med at være sådan i fremtiden bliver interessant at se. Om vi ender med at destruere os selv og naturen.
Nu er I på en mindre EU tour. Hvad er det næste for jer?
Vi skal til USA efter denne tour. Vi skulle have udgivet albummet tidligere, så vi kunne have haft en længere EU tour, men det kunne ikke lade sig gøre. Derfor blev denne del af EU touren meget kort. I 2017 skal vi på tour i Finland og så laver vi en stor EU tour efterfølgende, hvor vi spiller på alle de store festivaler om sommeren. Bl.a. Wacken Open Air.
Super fedt! Vi glæder os til at se meget mere til jer. Bl.a. på Wacken til sommer! Tak for snakken og go koncert i aften!