Against Me! på Roskilde. Foto: Martin Horn Pedersen
Efter Blink 182 havde opført sig som en træls 23årig, som ingen kan lide og meldt fra uden en egentlig årsag, inden festivalen, var det op til Against Me!, at bringe punkrocken til Roskilde i 2017.
Anmeldelsen er skrevet af Martin Horn Pedersen
De var blevet placeret på Arena hvilket på forhånd virkede som en meget stor scene, men på den anden siden, var der ikke noget anden rock på programmet på det tidspunkt og hele den køns politiske situation i bandet, kunne måske trække folk til sig alene på den baggrund. Det skete dog ikke. Arena teltet var desværre ganske tomt da bandet gik på.
Det forhindrede dog ikke bandet i at gå stærkt til den og give den gas fra starten. Against Me!’s fokus er 100 % på forsanger Laura Jane Grace, der med sit transkøn og via musikken, er med til sætte fokus på, at køn ikke behøver at være binær, men kan være meget mere end det. Hvilket også er det der er med til at gøre koncerten og Against Me!’s musik mere interessant end så meget andet punk. Nemlig fordi teksterne har et dybere budskab end mange af de andre bands i genren, som ofte har et større fokus på fest og glade dage.
Det er desværre bare ikke nok til at bære en koncert med over 20 sange hjem. For nok er budskabet relevant, men når det kommer til musikken, så bliver det sgu bare for kedeligt i længden. Man fristet næsten til at sige, at lige så meget de giver til teksterne, lige så lidt giver de til musikken. Så havde selve showet varet omkring 30minutter, havde det været super, men sådan blev det ikke.
En fornuftig koncert med et godt budskab, men så heller ikke mere med Against Me! på Roskilde Festival.
