Så stod den atter på visit i smilets by – Aarhus! Den europæiske kulturhovedstad i 2017 inviterede for 10ende gang på metalfest, da årets Royal Metal Fest gik sin gang i weekenden på Voxhall og Atlas. Og traditionen tro stod den på tunge koncerter i den helt, helt tunge ende, bingo og hotdogs!
Solbrud på RMF 2017. Foto: Weiss
Alt var således som det plejer. Også det faktum, at dele af Blastbeast og Devilution delegationen kom en smule for sent til de første navne. Yessør, alt er som det plejer!
Mit første reelle punkt på dagsordenen på årets festival, var et interview med Fleshgod Apocalypse’ frontmand Tommaso Riccardi . Interviewet gik efter planen, og blev i øvrigt hvis jeg selv skal sige det, hamrende godt. Det kan snart læses her på Blastbeast.dk.
Det betød dog at min første rigtige koncert blev med de danske black metal darlings i Solbrud.
Indrømmet. Jeg snart ikke tal på, hvor mange gange jeg har set gutterne fra Nordvest. Det er i hvert fald blevet til mange store øjeblikke, hvor særligt deres Roskilde koncert og én bestemt koncert i Ungeren, hvor Adrian’s guitarstack væltede, står som nogle af de helt, helt store øjeblikke.
Koncerten på Royal Metal Fest når ikke helt op i samme liga, selvom koncerten bestemt var udemærket. Og kan den nærmest andet, når de starter ud med, efter min mening, bedste nummer: “Dødemandsbjerget”! Voxhall var indhyllet i røg og stroboskoplys, da Solbrud bragede igennem, uden dog at være helt ligeså tighte i beatet, som de ellers normalt plejer at være. Kan være der var knas med lyden på scenen, men spillemæssigt var Solbrud altså hørt bedre end her til aften.
En anden dansk spiller, der fredag aften skulle vise sit værd, var Lipid. Så over til Atlas det gik i fuld fart. Her til aften var første gang jeg skulle opleve de danske thrashere, og de skuffede bestemt ikke. Faktisk leverede de én af festivalens absolut mest velspillede koncerter overhoved. Det groovede vidunderligt derud af, da Lipid bragte start 90’er thrashen tilbage i Aarhus. Og fandme om vi ikke var klar på at groove afsted sammen med Lipid. Således sikrede danskerne en herlig fest på starten af aftenen, en fest der desværre ikke kunne holdes i live af Inquisition, der ventede på Voxhall eftefølgende.
Fleshgod Apocalypse på RMF 2017. Foto: Jannie Ravn Madsen
Amerikanerne må være et af de mest turnérende black metal bands overhoved i øjeblikket. Således har de indenfor de seneste par år været i Danmark tonsvis af gange. Jeg kan bl.a. nævne to koncerter i Amager Bio, en på Templet i Lyngby og en på Beta. Og ærlig talt så er de altså heller ikke federe – live i hvert fald. På plade er det en anden snak. Men denne aften var der intet nyt at komme efter hos duoen, der igennem den time lange koncert bragede igennem med deres straight forward black metal uden egentlig at ligne nogle, der virkelig havde lyst til lige netop dette. Således blev det da også lidt af en langtrukken og til tider direkte kedelig oplevelse, med Inquisition, der kom, så og spillede uden på nogen måde, at skabe den helt store oplevelse. Nu må det være på tide, at Inquisition holder en DK pause i et stykke tid.
Et par Voxenjuice (den nye Mikkeler bajer, der kun sælges på Voxhall) i mavsen og så ellers over mod Atlas. For her ventede en helt anden black metal oplevelse. Denial Of God leverede en af Metal Magic Festivalen’s helt store oplevelser sidste år i Fredericia. Der var gutterne for alvor på hjemmebane, og kunne levere et show fyldt med ild og div. gimmicks. Denne aften var der skruet ned for showet, simpelthen fordi der ikke måtte være ild på Atlas. En skam, men gudskelov kan Denial Of God komme igennem alene med deres musik. For deres black metal ER sgu fornøjeligt og det samme er deres show. Denial Of God er simpelthen indbegrebet af et showmæssigt stærkt black metal orkester, der selvom der var knas med lyden, alligevel kommer igennem, med et overbevisende set, hvor gammelt og nyt materiale går hånd i hånd. Fredag aften var det i hvert fald de gamle drenge der sejrede blandt aftenens 3 black metal bands. Råt, ondskabsfuldt og direkte ind til benet.
Fleshgod Apocalypse på RMF 2017. Foto: Jannie Ravn Madsen
Efter Denial Of God var det tid til aftenens og festivalens første egentlige hovednavn. Fleshgod Apocalypse har med deres nyeste album “King” fra 2016 begået et forrygende symfonisk dødsmetal værk. Spændende var det om de kunne bringe værket til live på retfærdigvis.
Indledningsvis fik en humpende trommeslager, Francesco Paoli, på scenen, der desværre måtte fortælle, at han pga. en brækket ankel, ikke kunne spille dobbelpedal, denne aften. Således foregik alt dobbelkick på et backtrack. Men altså, what the fuck. En kæmpe skam, men heldigvis havde de valgt denne løsning fremfor en aflysning.
Efter denne annoncering, gik bandet på scenen til et absolut virvar af lyd. Kender man bare en smule til Fleshgod Apocalypse vil man vide, at der på ingen måde er sparet på noget som helst. Det skulle da lige være et rigtigt symfoniorkester, hvilket de i sagens natur ikke kan have med på landevejen. Det symfoniske aspekt var derfor på et backtrack, pånær klaver og operasang.
I godt og vel en time blev vi revet rundt af lynhurtige trommer, fræsende riffs, klaverspil, operasang og en scene bygget op som artworket på “King”. Således var medlemmerne klædt i hvad der bedst kan beskrives som et klassisk barok outfitt, med dertil forgyldte mikrofonholdere.
Fleshgod Apocalypse kræver så meget i deres lyd, at det til tider simpelthen er umuligt at få det hele med. Således manglede der i den grad vokal flere steder og ofte blev bandet’s kaos simpelthen for meget af det gode, til at lyden kunne følge med og det i værste fald blev mudret.
Underholdnings mæssigt var koncerten ellers i top og Fleshgod Apocalypse er hamrende dygtige til det de laver, men det er altså en svær stil at optræde med. Stakkels lydmand!
Fiercer på RMF 2017. Foto: Jannie Ravn Madsen
Helt så hurtigt og bombastisk var det dog langt fra hos aftenens sidste band Fiercer. Party-cover bandet lukkede og slukkede fredag aften på Atlas, med en fest for, nuvel de få, men stadig hårdt rockende resterende, der ville have den sidste fest fredag aften. Fiercer leverede alt det bedste fra 80’erne – deraf navnet. Hard rock, heavy metal, thrash og et overraskende covernummer af Dissection. Fis og ballade og en udmærket måde at slutte fredagens fest af på.
Godt træt i benene var det nu tid til at vende snuden hjemad, efter en glimrende dag, hvor særligt Lipid, Denial Of God og Fleshgod Apocalypse var de helt store oplevelser!