Hvor den første dag i Oslo primært stod på en række mindre navne, var det de større headlinere der stod for overskrifterne på dag nr. 2 af Inferno 2017!
Denne reportage er skrevet af the one and only Blastbitches!
Venom inc
Venom Inc på Inferno 2017. Foto: Blastbeast
Spændingen var til at tage og føle på, mens publikum ventede på Venom Inc. Vi blev bestemt heller ikke skuffede. Lige fra starten var det tydeligt at ”Abaddon”, “Mantas” og “Demolition Man” var oplagte. 2. sang i settet var en gammel kending “Leave me in Hell” fra deres album ‘black metal’ fra 1982, og herfra stak koncerten selvfølgelig helt af.
Et vildt publikum foran scenen, mens der var fyldt med festlige fans på balkonerne. Publikum råbte på Venom mellem hvert nummer og var uden tvivl meget begejstret for at opleve dette ikoniske metal band. Der var ikke nogen skepsis ift. om Venom Inc kunne betragtes som “coverband”. Det her er den ægte vare, trods det lidt ændrede navn.
Venom Inc var samtidig god til at hive folk med, selvom det sikkert ikke havde været nødvendigt. Men med sjove citater og jokes undervejs får man fornemmelsen af at man fester med bandet, ikke for dem og det bidrager til den hjemlige fornemmelse – som havde det været en intim koncert og ikke et af hovednavnene på Inferno festival.
Venom Inc på Inferno 2017. Foto: Blastbeast
Med let og glad attitude vandt Venom Inc alles hjerter og trommeslager kommer, trods solbriller og cool attitude, også lige frem og skåler med publikum med hans whiskey flaske. Venom Inc er super rutinerede og naturligvis spiller de deres set, som var det ingenting. Men samtidig lagde de sjæl og identitet i hvert et nummer, og det gjorde deres koncert til muligvis den bedste på Inferno.
Trods forvirring om hvad bandet er nu, da de hedder Venom Inc. blev der stadig spillet gamle velkendte sange som ‘Countess Bathory’, ‘Leave me in hell’ og ‘Black Metal’, og man er ikke tvivl om at man står og ser Venom – altså det identiske Venom.
Tidligere forsanger i Venom ‘Cronos’, som var med i 1979-1987 og igen 1995-nu fik rettighederne til Venom og derfor har de resterende ⅔ dele oprettet Venom Inc. Diskussionen går derfor på, hvem der er det sande Venom. Vi var dog ikke i tvivl om, at der stadig var masser af original Venom på Rockefeller scenen i Oslo denne kolde torsdag aften.
Destruction
Destruction på Inferno 2017. Foto: Blastbeast
Det tyske thrash metal band blev dannet tilbage i 1982, og med en del år på bagen, ved de efterhånden også alt om, hvordan man får det thrashede publikum op at flyve.
Der er godt nok ikke særlig mange, der er mødt op inden koncerten – måske de lige skulle nå at købe den sidste bajer, inden det gik løs. Der går i hvert fald ikke længe før metalfolket rykker tættere på scenen, mens intensiteten stiger.
Det er da også svært ikke at blive smittet med den elektriske stemning, de tre thrash veteraner leverer. Hele scenen bliver legeplads for de prominente herrer, der gerne drøner rundt på scenen og bruger alle tilstedeværende mikrofoner, mens de headbanger og griner til hinanden.
Det giver en god dynamik, som kun kommer gennem kærlighed til sin genre og naturligvis rigtig mange koncerter bag dem.
Den første mosh pit opstår da også allerede under tredje nummer “Nailed To The Cross”, hvor der for alvor kommer gang i pulikum.
Det var også en velkommen forfriskning med oldschool thrash metal, blandt de mange black metal bands og der var godt gang i nakkemusklerne.
Især var vi fan af forsanger Schmier, der med sin ultra afslappede og festlige attitude gjorde alle i godt humør. Både på scenen, men også udenfor, da han var at finde smilende med sin fadøl overalt på festivalen og i hotelbaren på det officielle Inferno hotel. Dette gjorde ham naturligvis ekstra populær blandt sine fans.
Carcass
Carcass på Inferno 2017. Foto: Blastbeast
Carcass fik til opgave at lukke Rockefeller scenen torsdag nat, og der var ingen trætte heavy metal hoveder at se. Publikum strømmede til inden koncerten for at få en god plads til det indflydelsesrige ekstrem metal band.
Hvis de havde forventet en vild og voldsom start, blev de dog skuffede. Koncerten startede ud med en melodisk teaser, hvorefter guitarist Bill Steer spadserede ind på scenen, hvor han begyndte at stemme guitaren. Den skal selvfølgelig også lyde helt rigtigt, når man sådan er hovednavn på Inferno!
Vi skulle dog ikke vente længe på det brag af en koncert, der var forventniger til. De resterende bandmedlemmer kom ind på scenen og begyndte at spille smadder fra starten og så var der ingen vej tilbage. Der var ingen snakken i hjørnerne eller uopmærksomme blikke. Publikum er enten helt med på det høje tempo eller også fordybet i at følge alt, hvad der sker på scenen.
Energiniveauet fortsatte langt ind i koncerten med masser af headbanging og mosh pits, men efter en times tid, var det som om, koncerten blev lidt for lang. Folk havde stået op hele dagen, og begyndte at bevæge sig bagud og væk fra scenen – sikkert for at få sig en smøg eller sidde ned med en øl. Det var vist kun de rigtig hardcore Carcass fans, der orkede en så lang koncert efter midnat.