Foto: Martin Horn Pedersen
Lørdag d. 25/3 inviterede Amager bio til metalcore med Asking Alexandria. En lørdag aften i bioen lugtede af fest og masser af mennesker. En go’ del fest fik vi da bestemt også, men fremmødet var bestemt ikke imponerede. Men dem som var kommet virkede til at glæde sig.
Anmeldelsen er skrevet af gæsteanmelder Martin Horn Pedersen
Bohemian Grove
Første opvarmningsband var Bohemian Grove. Et deathcore band med elektroniske elementer i fokus, og med et bandmedlem hvis eneste funktion synes at være, at skulle styre en Mac. Introen til bandet går i gang og de går på scenen, klar til at bringe deathcore ud til folket. Forsangeren har en meget dyb growl og det virker okay fra start. Desværre er trommesættet åbenlyst ikke samlet ordentlig og falder fra hinanden undervejs, shit happens. Frontmanden forsøger sig med en god portion interaktion med sit publikum, men det hele virker underligt påtaget. Sættet igennem får vi lidt den samme omgang, hvor bassen er meget dominerende. Det hele bliver hurtigt ens og kedeligt, hvor det er den tunge bas og meget dyb growl, der udgør størstedelen af lydbilledet. Det kommer aldrig rigtig liv i det og godt bliver det desværre heller ikke rigtigt.
The Word Alive
The World Alive. Foto: Martin Horn Pedersen
Næste band på scenen er The Word Alive, et metalcore band fra Phoenix, Arizona i USA. Det stod hurtigt klart, at vi lå langt fra Bohemian Grove, med en clean vokal, der desværre er meget lav i starten. Utrolig synd, da det står klart, at Tyler Smith synger rigtigt fint, når man altså kan høre det. Det bliver dog bedre undervejs, uden det bliver helt perfekt. Det sætter dog ikke en stopper for de gode numre og allerede i sang nummer 2, får vi den første mosh. Så er festen igang!
Bandet har en ny trommeslager med, som gør sit arbejde fint. Fortmanden har en god kontakt med publikum og gør sit, for at hype Asking Alexandria. Vi får bl.a. en ny sang som publikum tager godt imod og generelt er der en god stemning. Lead guitaristen virker til have en kæmpe fest på scenen, hvor han danser rundt og hygger med alt og alle, men stadig med fuld fokus. I slutning af koncerten skal vi lege den klassiske lege med at sidde ned og hoppe op på kommando. Det bliver igen en succes. Men her blev det også tydeliggjort, at en del af publikum, denne dag, er blev lokket med af de yngre fans og at de lidt ældre “gemmer sig” nede bagved, mens det hele sker, inkl. jeres gamle anmelder. Men alt i alt leverer The Word Alive et stærkt og velspillet show. Så hvis du ikke fik set dem denne aften og mangler den sidste grund til købe din Attila billet til d. 19/4 i Pumpehuset, så er den her. The Word Alive varmer nemlig også op den aften.
Asking Alexandria
Asking Alexandria. Foto: Martin Horn Pedersen
Efter svingende opvarmning var det blevet tid til aftenens hovednavn. Dog skulle vi først udsættes for en omgang besynderlig pausemusik. Hvorfor det virkede som en god idé, at spille Taylor Swift, Lady Gaga og det som var værre mellem The Word Alive og Asking Alexandria forstod jeg ikke. Det var ikke ligefrem dét der fik også varmet helt op. Men så skulle vi også i gang. Folk virker klar, uanset om det var de unge teenagere med farvet hår, deres forældre eller nogle helt tredje.
Bandet lægger stærkt ud og der er smæk på fra start. Vi har dog forsat problemer med en for lav lyd. Udover det lille problem, så virker musikken sgu for dem. Danny Worsnop er tilbage i front og folk elsker det.
Hvad der for mig virker besynderligt er dog, at Danny og den ene guitarist vælger at lave en form for stand-up show af en art. De forsøger åbenlyst at være sjove og det er de altså ikke. Ingen virker til forstå hvad fanden de vil med det, udover at det åbenlyst dræber energien og flowet i showet. De kommer heldigvis tilbage til musikken og alt bliver godt igen. Men desværre har de brug for at gentage deres lille stand-up halløj, og nu handler det vidst ret meget som hans pik og onani. Det er meget mærkeligt og helt igennem akavet. Det eneste sjove de faktisk får lavet på scenen, er et mix af Justin Bieber og Pantera. Det var også mærkeligt, men okay sjovt.
Hele dette scenarie gjorde det meget svært at holde stemning og fokus. De unge fans virkede til at være klar på, at give den max gas, så snart musikken kom på igen og det var helt sikkert med til at redde aften. Skulle jeg blot have bedømt bandet på den musik de spillede og ikke på helheden af aftenen, så havde karakteren set anderledes ud. Så altså, kom gerne igen, men næste gang så hold jer til musikken og drop stand-uppen. For det er I på ingen måde gode til.
