wardrunalive

Wardruna. Portalen 2017 Foto: Weiss

Med en krystal klar lyd og badet i flot scenelys var Wardruna’s koncert første danske koncert på Portalen i Greven en sanselig musikalsk oplevelse af de helt, helt store! Én af dem man vil tale om mange år frem!

For første gang nogensinde indtog Wardruna, ført an af Einar Selvik (tidligere Gorgoroth), en dansk scene! Og i forhold til fremmødet var det et længeventet band, der indtog Portalen. Vi var vel omkring 700 mennesker i Greve. På den måde var salen flot pakket, da bandet gik på scenen.

Kun med brug af instrumenter fra vikingetiden og alternative lydkilder, som f.eks brugen af træsstubbe der rytmisk bankes mod hinanden, for at skabe et så naturrigt og mørkt nordisk lydbillede som muligt, formåede Wardruna at hypnotisere os alle i en nærmest tranceskabende smuk koncert. Og i næsten to timer blev vi holdt fanget af den imponerende og storslåede musik, som Wardruna formår at skabe, med de instrumenter de gør brug af.

Store horn, mundharper, rammetrommer, violiner, gedehorn og backtracks med lyd af rindende vand, mørke stemmer, og brændende fakler udgjorde størstedelen af den instrumentale baggrund. Mens flotte kor og Einar’s egen vokal skar flot igennem.

I sommer oplevede jeg Wardruna for første gang. Det var da de headlinede Midgardsblot, midt i en skov i Norge. Der var lokationen for en koncert med Wardruna den helt rigtige og selvom det regnede til den koncert fik Wardruna stadig sat et flot aftryk hos mig.

På Portalen i Greve var det en fornøjelse, at sidde indendørs i bløde sæder og nyde den sanselige smukke koncert. På den måde var koncerten denne aften en helt anden. En koncert hvor brugen af lys gik hånd i hånd med musikken. F.eks når lyden af rindende vand lød i salen var det hånd i hånd med et blåt scenelys.

Igennem den næsten to timer lange koncert kom Wardruna godt rundt i deres tre albums, men hvor det sande højdepunkt skulle findes i den smukke, smukke, skærring “Odal” og den afsluttende “Helvegen”. En sang som Einar dedikerede til sin egen død.

Dyb respekt til dette projekt. Ingen lyder som Wardruna og ingen kan skabe det Wardruna kan, hverken på plade eller i en livesituation! De er unikke!

Wardruna er blevet offentliggjort til Hellfest til sommer. Kunne man dog bare håbe på en dansk koncert mere til sommer med disse nordmænd!

10-penta