Der var dømt massive dødstæv af de helt store, da det nye og det gamle band uddelte frygtindgydende tæsk på et proppet og storsvedende Stengade i fredags!
Af flere forskellige årsager nåede jeg simpelthen ikke frem i tide til aftenens første band Deadflesh. Derfor starter denne anmeldelse med aftenens andet band – Bæst!
Bæst
Bæst på Stengade 2016
Foto Jannie Ravn Madsen
Jyderne havde så sandelig indtaget Stengade denne aften! Med sig havde de det simple, men enormt effektive koncept: gratis entre!
Og er der noget vi kan li’ så er det fandme da’ når noget er gratis! Således var køen ude foran Stengade allerede gigantisk, da undertegnede ankom til det lille spillested lidt før kl 20.00!
At stedet simpelthen var for småt til dette sublime arrangement kunne ikke komme bag på nogle. De kunne sagtens have fyldt Lille Vega eller Pumpehuset.
Men nuvel. Stengade var aftenens lokation, og da Bæst gik på, var salen pakket til bristepunktet og allerede så helvedes varmt, at man dryppede saltvand, bare af at stå stille.
Det er imponerende hvad det unge dødsmetal band har præsteret i år. Flere fyldte og udsolgte koncerter og denne aften var ingen undtagelse. Bæst fik sat gang i en allerehelvedes massiv dødsmetal fest. Og med Simon Olsen som den evige indpisker, havde han os alle i sit favntag.
At han så til tider virkede en anelse presset på vokalsiden denne aften, var en skam. Man må antage, at det simpelthen skyldes varmen og den massive intensitet den mand forsøger at skabe til hvert show. Det må tage hårdt på kræfterne og dagen før havde de spillet i Aarhus!
Bæst var som Bæst er bedst. Sublim underholdning, med en håndfuld fuldfede old school dødsmetal skærringer, som fik åbnet godt op for pitten!
Fuck yea! Vi ses til New Shit i Pumpehuset og Atlas til januar!
Dawn Of Demise
Dawn Of Demise på Stengade 2016
Foto: Jannie Ravn Madsen
Som man stod der som sild i en tønde under Bæst’ show, var det nærmest umuligt at forestille sig, at det kunne blive meget varmere.
Svaret på det er ganske simpelt: det kunne det godt!
Efter godt og vel en time i selskab med Scott Jensen og co. var Stengade så fugtigt og klamt at man kunne dyrke tropeplanter i det lille rum.
Forud for dette havde Dawn Of Demise da også sørget for at få leveret årets vildeste moshpit. Den massive pit på det lille spillested, var som skabt til Dawn Of Demise’ på mange måder groovede og slam-inspirerede velspillet old school død. Det var vildt, intenst, energisk og pisse hamrende voldsomt. Alt som det bør og skal være til en ekstrem dødsmetal koncert!
Dawn Of Demise er nu engang Dawn Of Demise. Og når Scott Jensen står der og slikker svedperler af sine drivvåde ølpatter, kan man ikke andet end at blive grebet af charmen og den stemning af fællesskab, som manden formår, med uhyre få virkemidler, at skabe gang på gang. “Hvis I lige pludselig opdager at en mand med +100 kilo falder om på scenen, så skal det ikke komme bag på jer, motherfuckers! For satan hvor er der varmt.” Med syngende jysk er stemningen sat og endnu mere jysk bliver det altså, da Simon Olsen fra Bæst gør comeback på scenen, som gæst hos Dawn Of Demise. Energien er i top, men nu trækker det altså tænder ud.
Varmen er hård ved os, og mod enden står man og håber lidt på, at det nu snart må slutte, så vi kan komme til os selv igen og ud fra denne friturekoger.
Hos Dawn Of Demise er vi altid helt nede på jorden. Og det har vi efterhånden været i mange, mange år. Lad det endelig fortsætte sådan!
