Vi bliver i denne tid udsat for utroligt mange gode minder fra ”fortiden.” Copenhell & Roskilde har begge hevet ældre navne ind , og på denne mandag aften stod den på “Max & Iggor Cavalera – Return To The Roots” i Pumpehuset. Men inden vi kom så langt stod den dansk opvarmning!
Anmeldelsen er skrevet af Martin Horn Pedersen
JustinHate
JustinHate i Pumpehuset 2016.
Foto: Jannie Ravn Madsen
Det københavnske band, JustinHate, var blevet valgt som opvarmning. De gik på lidt over 20.00 og det første som stod klart var, at der satme ville blive spillet højt denne aften i Pumpehuset!
Samtidig havde man valgt et scenelys, som gjorde det utroligt svært at se bandets medlemmer, en smule trist, men musikken kunne vi da bestemt høre.
Det var tydeligt at bandets frontmand også var ham der skulle levere showet, mens resten af bandet holdt sig mere anonymt på scenen under show. De spillede dog ganske fint, hvilket må være deres vigtigste opgave. Lyden var dog ikke helt med dem. Der var til tider meget feed og mere støj end ønskværdigt.
JustinHate virker til, at komme bredt rundt i deres genre. Til tider lyder det nærmeste thrashet , mens vi særligt på et af de nye numre, var over i noget der lød som grindcore. Det gjorde showet spændende og alt andet end ensformig, men også svært, at finde en rød tråd i. Forklaring til dette må antages at skulle findes i, at et nyt album er på vej og derfor kan en ændring i lyden også være på vej.
Slutning af koncerten blev lidt underlig da tiden åbenbart løb fra bandet og de måske have en lille snak på scenen om hvad nummer de skulle slut af med. Jeg fik desværre ikke fat i sangtitlen, men det var et stærkt og velspillet nummer, så alt i alt et godt valg!
Max & Iggor Cavalera
Max & Iggor Cavalera i Pumpehuset 2016. Foto: Jannie Ravn Madsen
Så var det tid til det alle havde ventet på og grunden til, at Pumpehusets nu havde været udsolgt i noget tid. Opførelsen af det legendariske album “Roots”, som Sepultura udsendte for 20år siden.
I modsætning til i dag, var Cavalera brøderne også begge med i Sepultura for 20 år siden. Men heldigvis har de fundet sammen til denne tour, hvilket mange havde ventet på. Gennemsnitsalderen denne aften var høj. Folk i 30-40 års alderen, var klart i overtal, da de var kommet for at genopleve ungdommens magi, men heldigvis var der også en del unge mennesker, som var klar til at se albummet blive opført for første gang.
Koncerten startede med et brag, da der åbnes op med “Roots Bloody Roots”, hvilket naturligvis får hele salen til gå amok fra start. Den blive efterfulgt af “Attitude” og “Cut-Throat”, og det står dermed klart at albummet bliver opført i sin naturlig rækkefølge. Efter “Cut-Throat” får Max råbt noget ud, på hvad jeg antager, er portugisisk, som optakt til “Ratamahatta”!
Albummet holder stadig 100 %. Brødrene og deres band kan stadig levere varen og den unikke blanding af deathmetal, nu-metal og brasilianske rytmer sidder lige i skabet.
Dog viser svagheden ved albummet sig også stille og roligt, som det bliver fremført live. Mange af de stærke numre er i starten. Så selvom publikum giver den gas og Max tager sin rolle som oprørersleder på sig og guider folk, så bliver noget af pusten så afgjort tabt undervejs. Det skal ikke forstås som om, at det bliver decideret dårligt, slet ikke, men numrene er bare ikke stærke nok til at det kan blive helt til topkarakter.
Efter “Dictatorshit” forlader bandet scenen. Kun for at vende tilbage igen. Og så blev det mærkeligt…
Vi får en omgang Celtic Frost cover og derudover en masse medleys af forskellige sange her og der. Det blev en rodet omgang. Hvad var formålet?
Efter have fremført et flot album, blev afslutningen ét stort rod. Efter medley fik vi et cover af “Ace of Spades”, med hele bandet på scenen inden de sluttede af med en nyere og hurtigere udgave af “Roots bloody Roots”, hvilket gav en god afrunding på det hele og var rart komme tilbage til det produkt, som folk var kommet for.
Så alt i alt en god aften i Pumpehuset hvor vi fik lov til at nyde et af metalverdens dygtigste brødre opfører et album, som har haft stor betydning for genren!
