Årets Aalborg Metal Festival er nu veloverstået! Det blev atter en festival fyldt med skøn, og fremfor alt, varieret musik. Således var der dømt heavy rock torsdag, død og thrash fredag og black/vikingmetal lørdag. Alt sammen kronet af en masse herlige og glade mennesker, der ønskede at feste til den helt store guldmedalje. Mere kan man næsten ikke bede om.
Torsdag var der lagt i ovnen til festivalens rendyrkede heavy metal brag. Svenske Pain, med Peter Tägtgren i front, var aftenens hovednavn, hvor navne som Billion Dollar Babies, Dynazty, The Vision Bleak også spillede op til dans.
Final Hour (anmeldt af Martin Horn Pedersen)
Final Hour på AMF 2016.
Foto: Jannie Ravn Madsen
Festivalen valgte et par timer før start, at flytte festivalens første band, Final Hour, en halv time tidligere. Om det havde betydning for fremmødet, er naturligvis umuligt at sige, men fremmødet var ikke stort. Det blev heldigvis bedre undervejs, så måske lyden bare skulle lokke folk til.
Final hour er et lokalt band fra Aalborg, som spiller en omgang solid melodød. Altid fint at starte med et lokalt bandt. Bandet lagde da også godt ud og spillede fint på trods af meget feed og noget besynderlig echo i lyden. Den fine blanding af growl og clean vokal – typisk for genren – virkede også, for det meste af tiden godt denne aften. Clean vokalen kom ikke altid klart nok igennem. Dette bør handle om, at lyd indstillingerne ikke var sat korrekt og ikke om selve indsatsen fra frontmanden. Bandet havde denne aften Casper fra E’nemia(som vi i øvrigt har hørt, skulle komme med nyt album i starten af 2017) med, som leverede en fin indsats, som afløser denne aften. Hvilket også kan sige om resten af bandet. Så alt i alt fik vi en fin start på festivalen, uden at det blev helt vildt, men en god måde at komme i gang på.
Billion Dollar Babies (anmeldt af Martin Horn Pedersen)
Billion Dollar Babies på AMF 2016.
Foto: Jannie Ravn Madsen
Næste band på scenen var svenske Billion Dollar Babies. Så var 80’erne sgu’ kommet til Aalborg! Et kort øjeblik overvejede jeg om, Blastbeast’s Weiss var gået forkert ved hans ankomst og endt på scenen ;-)
Det stod med det samme klart at vi ville få en fest. Bandet var klædt i bedste glamrock stil og havde udryknings-blink med på scenen, som hjalp festen godt på vej. Svenskerne spillede en god blanding af hard rock, heavymetal og glam. Det var cheasy, klassisk og havde alt hvad man kunne forvente og måske også “frygte” på en måde, men de fik det til at virke. Bandet var velspillet og leverede det professionelt, uden nogen form for ironi, det hjalp dem til succes!
Hvad overraskede positivt denne aften, var bandets evne til levere live. Den velspillede koncert gjorde, at festen fik det helt rigtige soundtrack, uanset om man elsker genren eller blot så det som en mulighed for spille luftguitar mellem de første fadøl. Så på mange måder var Billion Dollar Babies den helt rigtigte måde til kickstart festen og dermed gøre os klar til festen med PAIN senere.
Dynazty (anmeldt af Søren Weiss)
Dynazty på AMF 2016.
Foto: Jannie Ravn Madsen
Huhej, så skal jeg da ellers lige love for, at AMF fik en omgang power metallisk overhaling. Hvor Billion Dollar Babies før stod for, at bringe glam metallen indenfor i varmen, var det nu Dynazty’s tur til at bringe den power metal inspirerede heavy metal ud til publikum på Studenterhuset.
Og det må man sige de fik gjort. Energien var i hvert fald i top hos de produktive svenskere, der siden deres debut i 2009 har udgivet hele 5 albums, hvor af den seneste Titanic Mass er fra i år.
Der var dømt rendyrket power fra start til slut. Store armbevægelser og fine melodier. Det tyder på, at Dynazty bestemt er et band, jeg skal tjekke mere ud af i fremtiden.
Det var dog også helt tydeligt, at Dio må siges at have været den helt store inspiration’s kilde hos disse svenskere. På godt og på ondt. Frontmand Nils Molin forsøg på, at lyde næsten identisk med den lille amerikaner gør, at Dynazty altså mister noget af deres unikke touch og bliver på mange måder blottet for originalitet i deres sound.
The Vision Bleak (anmeldt af Søren Weiss)
The Vision Bleak på AMF 2016.
Foto: Jannie Ravn Madsen
Med deres blanding af goth rock og heavy metal har tyske The Vision Bleak, siden dannelsen i år 2000 smidt 6 fuldlængder på gaden. På AMF var de sidste navn inden PAIN for alvor skulle slippes løs.
The Vision Bleak’s på mange måder mørke musik trækker stor inspiration i alt fra The 69 Eyes, over Rammstein og til Powerwolf. På samme måde som de tyske ulve gør også medlemmerne i The Vision Bleak brug af hvid ansigtsmalling for at styrke deres gotiske udtryk.
Musikalsk var det sgu’ lidt af en blandet landhandel. Jeg elsker The 69 Eye’s tag på de helt stærke melodier og Rammstein’s totale kontrol over rytmer. Mellemtingen mellem disse to er The Vision Bleak. Og på AMF formåede de aldrig rigtig at komme ud over scenekanten.
I bandmedlemmernes iver efter at se så onde og sure ud som muligt, blev det simpelthen for statisk i udtrykket til at det for alvor kunne eksplodere. Og selvom frontmand Schwadorf viste gentagende glæde ved at stå netop her i Aalborg, var det altså til at mærke at jobbet i Aalborg var nær slutningen af en meget lang turné!
PAIN (anmeldt af Søren Weiss)
PAIN på AMF 2016.
Foto: Jannie Ravn Madsen
Giv den gas, blev der sagt!! Og det gjorde PAIN så!
Ført an af mastermind Tägtgren fik Aalborg langt om længe et hovednavn serveret. Et navn, der både ligner og lyder som et originalt band. Noget der så sandelig havde manglet i løbet af dagen. PAIN’s herlige blanding af heavy metal og industrial gik rent ind hos publikum, der dog lige skulle tø rigtig op før festen for alvor kunne tage fart. På det punkt var det til at mærke, at det altså var torsdag og flere helt sikkert skulle på arbejde dagen efter.
Det lod dog ikke bandet gå på, også selvom de ikke kunne få deres fulde produktion med op på Studenterhuset’s, efter PAIN’s standarter, meget lille scene. Og også selvom et par idioter gentagende gange smed porrer(!?) mod bandet, hvilket naturligvis ikke gik ubemærket hen af Tägtgren, der lovede tæv til den næste der gjorde det.
Peter Tägtgren selv var klædt i hvad der lignede en sprængt spændetrøje. Og alle lignede de nogle der havde været i krig på en slagmark. Det visuelle udtryk var således i orden! Musikalsk var fokus primært på de nyere udgivelser, hvor særligt sange fra det seneste formidable udspil “Coming Home” gjorde det godt.
Langt de fleste ventede dog på de klassiske PAIN sange, og da bandet satte i med den forrygende partybasker “Shout Your Mouth” kunne publikum for alvor give den gas, inden seancen var slut og PAIN kunne takke af efter en dejlig aften, på denne første aften på AMF 2016!
