Rock n roll i beton helvedet aka Forum København, da Volbeat med Crobot og Airbourne fik øllet til at flyde.
Jeg har aldrig set så mange Royal øl-bakker og knuste plastikkrus liggende på et SÅ sejlende gulv efter en koncert før. Dette tar’ seriøst prisen! Ingen tvivl om, at der har været fadølsfest i Forum torsdag aften.
Og til at starte denne fest ud var inviteret de amerikanske rockere i Crobot.
Crobot
Crobot i Forum
Én gang tidligere har jeg været så heldig at opleve de helt forrygende rock n rollere, Crobot, på dansk grund. Det var i øvrigt ved deres første danske koncert nogensinde sidste år på Stengade, hvor de supportede Black Tusk. På det tidspunkt havde deres debut været ude i et stykke tid og bølgen af nye bands, der tager udgangspunkt i den klassiske rock fra 70’erne på sit højeste.
Før denne koncert i Forum har bandet udgivet deres andet album “Welcome To Fat City”, så koncerten i Forum stod primært på sange fra dette nye album kombineret med de fedeste sange fra debutten.
Det er lige før at jeg tror min kæreste og jeg var de eneste der kendte til bandet inden koncerten. For mange lignede det blot endnu et supportnavn, der bare skulle overståes inden fællessangen i beton hallen kunne gjalde. Vi var åbenlyst de eneste med armene og hornene i vejret under den lidt over halve times rock n roll seance.
Men selvom crowden, ikke så overraskende, på ingen måde var med Crobot denne aften lod det slet ikke bandet gå på. Crobot, ført an af den mesterlige og helt igennem perfekte frontmand, Brandon Yeagley, bragede deres fuldfede 70’er rock n roll afsted, som var det det mest naturlige i verden.
Dét band er lyden af flabet, skrabet, frækt og frem for alt “farlig” rock n roll, hvor fokus på groove og de stærke melodier er i højsæde, med en vokal der simpelthen er i en liga for sig. Amerikanerne er indbegrebet af rock n roll, med en alsidighed, der gør at både metalfans og hard rock fans vil kunne finde glæde i bandet. De har metallens tyngde og rockens energiske udladninger.
Fra starten gik med “Legend Of A Spaceborn Killer” og til bandet sluttede af ca en halv time efter, havde vi fået et sandt rock n roll show, som ikke blev toppet senere på aftenen.
Airbourne
Airbourne i Forum
Av for den fucking lede, hvor Airbourne dog spillede højt denne aften. Højt som i VIRKELIG højt. Det virkede på de australske darlings som om de havde noget at skulle bevise over for alle dem, der ikke kendte dem på forhånd. Eller hvis man skulle være lidt flabet: dem der på forhånd ikke vidste hvad sand rock n roll går ud på!
Devisen var simpel for Airbourne denne aften: brage igennem som de plejer at gøre!
Og det gjorde Airbourne så. Festligt som altid, med en crowd, der som forventet var svær at danse med. “Do you like to drink beer, Copenhagen!?” råbte Joel O’Keeffe, efterfulgt af et rungende stille Forum, der på trods af at 98 % af crowden alle stod med en bajer i hånden på ingen måde reagerede på frontmanden’s spørgsmål. “What The Fuck, Copenhagen?!” var efterfølgende det eneste fornuftige svar fra scenen.
Det må bare ikke være nemt at være support for Volbeat. Det er ikke kun Crobot og Airbourne der har måtte sande det, men også Entombed, The Kandidate og Iced Earth, der alle tidligere har dannet følge med Volbeat. Størstedelen af crowden til Volbeats danske koncerter, er simpelthen ikke målgruppen for disse typer af bands længere. Personligt for mig er det dog fantastisk at Volbeat fortsat hiver de mere hårdtslående bands med dog.
Men ligesom med Crobot gav Airbourne en fuldfed fuckfinger til sin crowd og leverede præcis det man kunne og bør forvente af Airbourne. Skramlet og støjende hard rock fyldt med energi. Den helt store forskel på dem og Crobot er dog, at den musikalske variation er langt større hos Crobot. Og det gør ofte, at en koncert med Airbourne i længden kan virke lang, hvis ikke crowden formår at levere samme energi, som bandet. Går disse to hånd i hånd går en koncert med Aibourne også op i en højere enhed.
I aftes var det kun bandet der kæmpede sin sag og derfor kom festen aldrig rigtig helt i gang. På trods af, at Joel O’Keeffe naturligvis var en tur ude i crowden på skuldrende af sin roadie. Fra bandets side manglede der altså ikke noget! På Copenhell bliver det helt sikkert noget helt andet!
Volbeat
Volbeat i Forum
Det sitrer i Forum af spænding. Spænding før hovednavnet. Spænding før tæppet ryger. Spænding før Volbeat indtager Forum. Og dér! Lige præcis dér inden bandet’s intromusik, Motörhead’s “Born To Raise Hell” skal spilles, brydes spændingen af en ældre dame fra publikum, der bag mig råber: “HØJE MENNESKER BAGERST!”.
Jeg tænker ikke videre over det. Også selvom hun ikke bare gør det én, men hele to gange. Pludselig bliver jeg så prikket skulderen. Det var åbenbart mig hun råbte til. Derefter siger hun meget bestemt til mig, at hun altså har stået på denne plads i længere tid end jeg og jeg derfor naturligvis skal flytte mig. Dette selvom der altså et frirum på godt og vel 2 meter mellem os. Naturligvis flytter jeg mig ikke, hvorefter jeg pænt fortæller hende, at hun altså er til en rock/metal koncert sammen med 10.000 mennesker, hvor der naturligvis skal være plads til os begge. Det gjorde det ikke ligefrem bedre og da jeg så yderligere påpeger, at hun vel har to ben hun kan flytte sig med, hvis det ikke var godt nok, blev stemningen sjovt nok ikke bedre.
Nå, men hvor om alting er. Velkommen til Volbeat i Forum!
Når man som metalfan tager til en Volbeat koncert i dag, så ved man naturligvis hjemmefra, at klientellet ikke er det samme, som til andre koncerter man normalt tager til. Sådan er dét! Det har man gjort sig tanker om hjemmefra og hvis man ikke kan tåle det, så kan man bare blive hjemme. Men med ovenfor nævnte historie samt det faktum, at publikum vader frem og tilbage mellem ølsalg og midten af crowden, som var det et shoppingcenter, er det sgu belastende for den musikalske oplevelse. Jeg mindes ikke at have oplevet noget lignende før. Det var til tider FOR problematisk.
Hvorfor siger jeg så det? Jo for det leder mig hen til Volbeat anno 2016. Det er naturligvis åbenlyst, at Michael Poulsen og co. er blevet folket’s band. Og fred da være med det! Det er fedt for dem og godt gjort, at de kan sælge haller og stadions ud i hele Europa. Men det betyder også at den musikalske liveoplevelse bliver som så. Når Poulsen og co. spiller de “hits” der har været i rotation på p3, som “Garden’s Tale”, “Fallen” og det seneste opus “For Evigt,” så har publikum det fulde fokus på bandet. Her bliver der sunget med. Her bliver der ikke gået efter bajere, eller alt muligt andet ligegyldigt i forhold til koncerten. Her er der fokus fra crowden. Men når de mere hårdtslående sange fra bagkataloget bliver leveret er det en helt anden snak. Det virkede end ikke som om folk rigtig kendte dem.
Sådan er det nu engang til en Volbeat koncert i 2016. Men bandet har selv valgt denne folkelige retning. Et valg truffet på baggrund af sangskrivning og produktion.
Volbeat live anno 2016 er et band med en storlslået produktion. Flot lys og en flot scene bakket op af nogle fine visuals. Alt er planlagt til punkt og prikke. Det er flot og ser godt ud. Så godt at det nærmest bliver sterilt.
Setlisten var en smule anderledes end i Herning, men hvor fokus fortsat i høj grad er på de seneste to udspil.
Poulsen havde åbenlys halsbetændelse, men kæmpede en brag kamp i Forum og den vandt han langt hen ad vejen.
Men for pokker da. Hvad Volbeat så sandelig mangler i 2016 er den åbenlyse energi og en nerve der i hvert fald live siger: jeg vil kraftedeme det her! Poulsen HAR erobret folket’s hjerter, han HAR erobret USA. Volbeat ER verdensstjerner. Nu virker det som om, at man bare kan læne sig tilbage og nyde folkets hyldest, smile lidt og så engang i mellem glæde sit publikum ved at sige: “Hold kæft, hvor er I bare dejlige.” Det er simpelthen ikke nok, hvis man skal bibeholde sin status, som et potent live ROCKband i fremtiden.
Volbeat mister i takt med den kæmpemæssige succes den farlighed og den vildskab, der i første omgang gjorde dem til det de er i dag. Og det er tydeligt, selvom bandet’s primære fokus denne aften er på de mere mainstream venlige sange (kun én sang fra den mere hårdtslående debut!), hvor folk kunne synge med. Så er det altså først da Napalm Death’s Mark Barney, højst overraskende, bliver bragt ind på scenen for at levere en glimrende udgave af “Evelyn,” samt den efterfølgende og endnu mere overraskende levering af “BOA”, at man helt åbenlyst begynder at kunne spore en glæde og dén vildskab hos bandmedlemmerne, som da man første gang faldt for dette band. Noget man så sandelig havde savnet i løbet af koncerten i Forum.
Det var simpelthen en flad fornemmelse denne aften. Og for at citere anmelder Steffen Jungersen, der i DR2 programmet “Heavy Metal – Rocken’s Sorte Får” , siger: “Hvad ville hard rock og heavy metal være uden energi?” Præcis det som Volbeat er nu!
Volbeat kan fremover køre videre og nyde stort af deres folkelige succes. Og det vil jeg sagtens kunne forstå.
Men som stor fan af bandet kunne man også håbe på, at de tog en helt anden drejning. F.eks at bandet tog en pause. For efterfølgende at stable en klubturné i Danmark på benene, med fokus på at spille hele “The Strength / The Sound / The Songs” fra start til slut. Alt sammen for at lade batterierne op igen!
Skal bandet fortsat være leveringsdygtige i potent liveenergi, så kræver det, at Poulsen og resten af bandet igen kommer til at mærke deres publikum helt i front. Det kræver at de lader musikken tale sit eget sprog istedet for at gemme sig bag et stort lysshow og en masse skærme.
Det er en tanke der naturligvis ikke kommer til at ske. Men hvor kunne man dog håbe det. Både for dem selv og for deres fans.
Forum var en alt for flad oplevelse, fra et band der er svært at kende længere, men som inderst inde stadig har den glød der skal til. Den skal bare frem igen!
