D. 17-19 Juni stod den på årets Northside festival i Aarhus. Vi var kort forbi i 2014 da bl.a. Flogging Molly og Queens Of The Stone Age gæstede festivalen. Men i år var det så blevet tid til en fuld dækning. Hvorfor så det kan man spørge sig selv? Er Northside blevet en metal festival? På ingen måde, men når der bliver booket bands som Refused, Deftones & Iggy Pop så fortjener festivalen altså et besøg.

 

Reportagen af Northside er skrevet af gæste- og jydeanmelder Martin Horn Pedersen 

Men inden vi når til musikken, så lad os tage et kig på hvad Northside er for en størrelse. Northside er en rendyrket by festival i Aarhus, så ingen camping, men en central beligenhed i byen. Der er lavet underholdning på ruten mod festivalen fra centrum og derudover har festivalen ingen publikums parkering, alt sammen ud fra et ønske om at folk skal gå, cykle eller tage bussen.
Denne miljøvenlig profil ses også i deres mad og drikke, som hvis jeg husker ret er 90% økologisk. Det som under festivalen dog betød mest for undertegnede, var et meget omfattende pantsystem. Der er pant på det meste, hvilket gør, at der næsten ingen pant er på jorden, selv cigaretskoder er det pant på, hvilket gøre at der er langt færre af dem. Det var sgu lækkert med en pæn plads!

Derudover havde Northside i år valg at gå helt kontant løs. Det så ud til at virke. For om det var pga. det nye system eller at de bare har boder nok skal jeg ikke kunne sige, men man stod næsten aldrig i kø for at købe noget. Så kæmpe ros til Northside for at gøre det nemt at købe mad og drikke…. Prisen på mad er så en helt anden snak, men nu er det vidst også tid til tale om musikken.

Refused:

Refused på Northside 2016 © Thorsten Iversen

Refused på Northside 2016 © Thorsten Iversen

Første koncert på programmet for undertegnede på festivalen var de svenske hardcore legender I Refused. Desværre blev min frygt for, at de ikke kunne trække særlig mange af Northsides publikummer gjort til virkelighed, men de som havde indfundet sig tidligt fik smæk fra starten af. Vi var ikke mange numre inde I settet før bandets stjerne frontmand Dennis Lyxzén valgt at joine pitten og så var festen i gang. Og i den anledning skal Northside have ros for at have lært noget siden 2014, hvor lidt let mosh under Flogging Molly fik storskærmene til gå amok med at mosh var for farligt og man skulle tage det med ro. Naturligvis er det på ingen måde var farligt og disse åndsvage bemærkninger var fjernet i år. Bandet fik undervejs leveret en god omgang hardcore tilsat Refuseds særlige lyd, mens Lyxźen fik danset rundt på scenen på sin egen kaotiske måde.  Mellem numrene kom der naturligvis lidt politiske udsagn og bl.a. et angreb mod Northside for ingen kvinder at have på scenen denne fredag. Det meste af tiden gik dog med dele punket tæsk ud, hvilket de fremmødet publikummer tog godt i mod og det hele sluttede smuk med nummeret New Noise.

8-penta

 

 

 
Deftones

Deftones på Northside 2016. AllCopyright_AnnaKlode

Deftones på Northside 2016. AllCopyright_AnnaKlode

Bookingen af det næste band satte en tryk streg under, at Northside i år har lavet nogle bookiner i den mere hårde ende. Hvor Refused gav festivalen den første omgang hardcore, så stod Deftones klar til at lære folket hvad metal er. En åbning med først “Rocket Skates” og efterfulgt af “My own Summer” sparkede Deftones koncerten i gang med høj høj kvalitet og ingen burde være i tvivl om, at vi her havde med et band fra øverste hylde at gøre.

Med frontmand Chino Morenos afblegede hår og Sergio Vegas i pink stod det også klart, at vi her havde med en band at gøre, der tager mode og stil ligeså så højtideligt, som mange af de andre bands på festivalen. Men heldigvis tager de musikken seriøs og levere stærke numre hele vejen igennem, til hvad der blev et fornuftigt fremmøde at publikum. Ikke så mange som til Malk De Koijn på samme scene lidt tidligere på dagen, men dog med langt flere end til Refused. Publikum ville Deftones. Det kunne også ses, da der til “Change (In the House of Flies)” opstod en seriøs cirkel pit. Det var sgu smukt! Det samme kan siges om resten af koncerten. Bandet virkede tydeligvis til at have lyst til at spille denne fredag aften og fik dermed bevist, at i hvert fald den alternativ metal kan virke på Northside og at det er noget man bør overveje mere af fremadrettet, for publikum på Northside er klar på det.

9-penta

 

 

 

Iggy Pop

Iggy Pop på Northside 2016. AllCopyright_AnnaKlode_00

Iggy Pop på Northside 2016. AllCopyright_AnnaKlode_00

Så var det blevet legende tid og navnet, som var med til gøre det til den nok hårdeste fredag i Northside’s historie ventede. Ikke mange mænd på Iggy’s alder ville vælge at ankomme på scenen i bar overkrop, men en sand champ holder sig ikke tilbage. Fra start var der dømt bar mave fest på denne halv kølige fredag aften.

Det virkede på alle måder som om manden var klar på at levere festen. Først med et par sang fra Stooges tiden hvor efter den stod på den smukke “The Passenger” efterfulgt af “Lust for life”. Derefter forsatte koncerten med et godt og blandet set, som slog fast at Iggy bestemt stadig kan og vil levere et godt show.

Det hele sluttede af med en smuk omgang “Search and Destroy”, “I need somebody” & “Wild America.” Og dermed fik Iggy lukket og slukket for en stærk fredag på Northside, hvor rocken på alle måder vandt.

8-penta

 

 

 

 

Puscifer

Puscifer på Northside 2016 © Hjordis Jonsdottir

Puscifer på Northside 2016 © Hjordis Jonsdottir

Jeg indrømmer gerne, at jeg inden koncerten ikke kendte særlig meget til bandet, Puscifer, udover det faktum, at det er Tool’s Maynard James Keenan der er frontmand. Så muligheden for at se Tools forsanger var grund nok til at dukke op. Og Damn for et show vi fik! Lucha libre wrestling masker på folk, 5 wrestlere bestående af både mænd og kvinder og wrestling ring midt på scenen.

Det betød at wrestlere undervejs i showet lavede alt fra dans, til at udføre decideret wrestling midt i ringen. Alt imens bandet spillede solid rock til publikum. Da jeg ikke kender bandet særligt godt, kan jeg ikke gøre jer klog på hvad de spillede, men som et helstøbt show leverede de varen som få, selvom jeg i perioder nok kiggede mere på wrestling end lyttede til egentlig musik, men det var måske også formålet med showet. Så hvis man er fan af sådan et cirkus, så tror jeg ikke det kan fåes meget bedre!

9-penta

 

 
 

Velvet Volume

Velvet Volume på Norhside 2016. JohanneTeglgårdOlsen©

Velvet Volume på Norhside 2016. JohanneTeglgårdOlsen©

Den sidste koncert vi havde valgt at dække var med den unge rock trio fra Aarhus. De tre søstre fra Velvet Volume har været på de fleste mediers læber det sidste år. Lige som vi selv tidligere har dækket dem her på Blastbeast.dk. Så det virkede som en god booking til at få sparket folk i gang søndag eftermiddagen.

Men først lidt vrede inden vi kommer til selve koncerten. For hvor er P6 scenen dog håbløs til koncerter, med mange mennesker. Der er sat en teltdug op til dække over en del af publikum, det giver egentlig fin mening. Men når de søjler, der skal holde den oppe er skyld i, at folk kun kan se halvdelen af scenen mange steder, så er det direkte dumt. Lav det om, Northside!

Tilbage til koncerten. Pigerne virkede friske fra starten og publikum rockede med, selvom de kun er de tre på scenen og ikke har noget stort scenenshow med. Det virker til, at de fint kan håndtere den store scene, som P6 scenen faktisk er. Der bliver undervejs udtrykt stor glæde over at have fået lov til at spille foran så mange mennesker.  Lige som der bliver sagt tak til de frivillige. For som de selv nævnte var en af pigerne selv frivillig sidste år. Det eneste reelle problem hos bandet er, at deres bagkatalog er begrænset. De får dog dækket deres 45minutter fint ud, men mere kunne de hellere ikke have klaret, så var det blevet for ens. Men en solid omgang rock n roll, der sparkede gang i folk fik vi altså! Så må vi bare håbe på de snart få skrevet lidt flere stærke sange, for så skal de nok få en fast plads på den danske rock scene.

7-penta

 

 

 

Så alt i alt var det en rigtig god weekend i Aarhus og hvis Northside forsætte stilen fra i år, vil jeg helt sikkert anbefale folk at kigge forbi. Måske ikke til en hel weekend, da mange af jer kære læsere nok ikke vil finde så meget af programmet spændende. Men en fredag som den vi fik i år, vil være pengene værd for de fleste.