Ghost på Roskilde Festival 2016. Foto: Weiss

Ghost på Roskilde Festival 2016. Foto: Weiss

Tilbage i 2011 spillede Ghost for første gang i Danmark. Det var på Odeon på Roskilde Festivalen. Natten til fredag var de omsider tilbage hvor det begyndte. Denne gang i et større telt og med et langt stærkere bagkatalog. 

 

Arena’s store koncertsal satte rammerne for Ghost’s anden koncert på Roskilde Festival. Tilbage i 2011 havde de blot en uge før udgivet deres debut, men alligevel formåede de at pakke Odeon teltet kl 1 om natten.

Pakket var der ikke helt, da Ghost kl 2 om natten indtog Arena’s kæmpe mæssige koncertsal. Men mindre kunne også gøre det, navnligt når man tænker på det sene tidspunkt. Men der var bestemt heller ikke tomt i teltet.

For undertegnede er det efterhånden blevet til 7 koncerter med Ghost og aldrig før har rammerne været så perfekte som de var denne nat på Roskilde.

Arena’s gigantiske koncertsal dannede de ultimative rammer for Ghost’s storladende stadion horrorrock. For jeg skal love for, at der var højt til loftet, da Papa og co. satte i gang med “Spirit” efterfulgt af “From the Pinnacle to the Pit” fra det anmelderroste “Meliora”. Det var højt, massivt og samtidig enormt smukt at være en del af som publikum!

Ghost er blevet store på rekordtid og som jeg før har nævnt i mange andre anmelder af spøgelserne skyldes det, at de formår at skrive sange som folk husker og kan synge med på. Og synge med dét blev der denne nat. Der var ikke én sang i Ghost’ lange set denne nat, hvor der ikke blev skrålet med i pitten på sange som “Ritual” og “Cirice”.

Bandet er fortsat i gang med deres “Black to the Future-Tour”, som også så bandet spille i Amager Bio sidste år og som opvarmning til Iron Maiden i Herning for et par uger siden. De mange scene mæssige tricks som Papa Emeritus III gør brug af, er således blevet brugt en masse andre gange i løbet af touren. Forskellen fra de andre shows er blot, at vi i nat ikke stod som sild i en tønde i et alt for overfyldt Amager Bio, eller blandt en håndfuld gamle Maiden fans, som absolut intet aner til Ghost.

Sammenspillet, den velvalgte setliste, den imponerende lyd og de mest perfekte rammer gjorde, at Ghost på Arena kl 2 om natten på Roskilde Festival uden tvivl er min største oplevelse med svenskerne til dags dato!

For helvede prøv lige at forestille jer “He Is” under Arena’s teltdug! Ja jeg får stadig gåsehud ved tanken!

En smuk, sort nattemesse!

10-penta