Matt Pike fra Sleep. Foto: Henrik Moberg Jessen
De ubestridte konger af tung, langsom og HØJ stoner metal, Sleep, stod klar til at ryste Roskilde Festival i sin grundvold… Vibrationerne kan stadig mærkes.
Historierne er fortalt mange gange før. Legenderne går sin gang og mystikken omkredser dem. Rygterne taler. Sleep havde landet på Roskilde Festival. Bandet der i sin tid blev kaldt Black Sabbath’s arvtagere, får en stor pladekontrakt, vælger at bruge hele deres forskud på weed og vintage forstærkere, beder om flere penge, og går i studiet med et enkelt nummer, “Dopesmoker”(dengang “Jerusalem”), på en time og ti minutter. En time og ti minutters langsom, slæbende, hypnotiserende og tonstung doom/stoner metal. En time og ti minutters metalhistorie.
Rygterne om hvor højt Sleep spiller havde også gået sin gang på festivalpladsen. Og ja, de talte sandt. Selv da bandet lavet soundcheck er det så man bare fra baggearet kan mærke det helt ind i knoglerne – massivt!
Al Cisneros fra Sleep. Foto: Henrik Moberg Jessen
Sleep går på scenen til et jubelbrøl fra det tætpakkede Avalon-telt, til deres vel nok mest kendte nummer “Dragonaut”, og herefter bliver vi ført rundt i manegen og sat i komplet trance af det ene tonstunge riff efter det andet! Store og lange passager fra “Dopesmoker” blev flettet ind mellem numre som “Holy Mountain” og “The Clarity”, der med sin flabede lange lo-fi intro gjorde muren af lyd endnu mere massiv. Stilheden før stormen!
Både Al Cisneros, Jason Roeder og Matt Pike leverede varen til fulde, med en god tilpas mængde laid back attitude og en sylespids præcision i de skæve taktarter og hypnotiserende passager.
Efter en times tid havde det store telt omdannet sig til en stor røgsky, og desværre gik Sleep af scenen allerede her, til en noget uforløst stemning blandt det hungrende publikum. Var det det? Vi var sultne!!!
Alle billeder er taget af Henrik Moberg Jessen. Se flere her.