Slayer på Roskilde’16. Foto: Henrik Moberg Jessen
Efter 8 år vente Roskilde favoritterne i Slayer omsider tilbage til festivalen. Denne gang på Arena og rent intensitets mæssigt klædte det bandet. Men ikke på lydsiden.
Med den nye “Repentless” sparkede legendariske Slayer den 75 min. lange koncert på Roskilde’s Arena scene igang.
Først og fremmest skal der lyde en kæmpe tak til Roskilde for endelig at smække et navn som Slayer på Arena. Som Roskilde er i dag vil de aldrig kunne spille den gigantiske Orange scene op længere. Men på Arena gav det mening.
Pitten var fyldt til bristepunktet. Og der var ikke ét tidspunkt hvor der ikke var gang i en mosh- eller circlepit.
Og forforståeligt. For Slayer slagtede som altid igennem, med den reneste thrash der findes. Det blev til alt fra både den gamle- men også den nye skole, hvor klassiske “War Ensemble”, en velspillet “Mandatory Suicide”, “Born of Fire” og en tung udgave af “Seasons In The Abyss” trak de helt store metalliske sejrer hjem på den første musikdag på Roskilde.
Som altid var Slayer frontet af den storsmilende metal hulemand Tom Araya, der i vanlig stil ikke snakkede meget til sit publikum. Men lod musikken snakke.
En musik der desværre syntes at have hårde arbejdsvilkår denne eftermiddag på Arena. Som altid med Slayer er guitarene nemlig blevet panoreret i højre/venstre mix på PA’et. Dette betyder, at hvis ikke man står i midten til koncerten er det umuligt at høre begge guitarer. For undertegnede betød det, at det stort set kun var Kerry King, man kunne høre i løbet af hele koncerten.
Dette er langt fra optimalt i et telt så stort som Arena. Og trak naturligvis ned på helhedsoplevelsen.
Men Slayer formåede ganske nemt at få revet folk med og da de klassiske toner til “Raining Blood” og “Angel Of Death” ringede ud i sommeraftenen, kan vi alle være glade for at Roskilde ramte rigtigt og smækkede Slayer på Arena i år!
1 comment
Brian Vadgaard says:
Jul 4, 2016
Nu har jeg oplevet Slayer et par gange. Det var den sløjeste oplevelse til dato. King var King. Holt leverede max. Araya var lidt fesen. Mens Bostaph kunne være byttet ud med Lars Ulrich og det ville ha’ været en opgradering…
Fuck han var skidt! En sløv gang umpti-umpti. Han mistede pusten ved hver rundgang og tempoet sejlede. Det var direkte pinligt.
Energien og stemningen var det eneste der reddede koncerten fra at få 0 stjerner i min bog.
https://youtu.be/-jn9ul-1Dzk