Årets Copenhell er nu vel overstået. En masse herlige mennesker, en masse herlig musik og en masse sol og regn!
Alt er og var således som det plejer på Copenhell! Bortset fra, at vi i år var mange, mange flere mennesker. Kunne pladsen klare det? Ja mener vi!
Blastbeast’s Copenhell reportage vil i år være delt op i tre dele. Så frygt ej, hvis dit yndlings band ikke er anmeldt i denne omgang, så kommer den måske i den næste! Men lad det være sagt med det samme: det er ikke alle bands fra årets Copenhell, der vil blive anmeldt.
I første omgang er det jyde-anmelder Martin Horn Pedersen, der er klar til at dele sine oplevelser.
Dropkick Murphys. Foto: Henrik Moberg Jessen
Dropkick Murphys (Torsdag kl 16:15 @ Helveti)
Efter Blind Guardian store fællessang på Hades, (noget du i øvrigt kan læse meget mere om i Weiss’ reportage), var det Dropkick Murphys job, at forsætte både fællessangen, men også at få sparket yderligere gang i festen. Hvilket er hvad de normalt gør aller bedst. Koncerten blev som forventet åbnet med “The boys are back”, men desværre var vokalen helt skidt indstillet i starten, hvilket tog en del af festen. Det blev dog bedre uden den på nogen måde at blive perfekt undervejs. Heldigvis kunne resten af bandet fint høres og de gjorde hvad de kunne. Festen kom da også i gang med både mosh, fællessang og kædedans, til numre som “Prisoner’s Song” og “Going out in style”. Et godt stykke inde i koncerten vælger bandet at byde os på et par nye numre med to akustiske sange. Den første “Sandlot”, der bestemt lød som et flot nummer, der efterfølgende blev fulgt op af et cover af ”You’ll Never Walk Alone”. Derefter var det tid til starte festen igen og koncerten blev sluttet af med bl.a. “The warriors code & Rose Tattoo” , inden det hele blev sluttede af med mega hittet “I´m Shippen Up to Boston!” Så alt i alt fik Dropkick lavet en fest, men det er set bedre og med lydproblemerne blev det aldrig så godt som det kunne, men skabt en fest fik de trods alt!
August Burns Red. Foto: Henrik Moberg Jessen
August Burns Red (Torsdag kl 17:30 @ Hades)
Så var det blevet metalcore tid. At August Burns Red clashede med Norma Jean giver genre mæssigt stadig ingen mening, men det er naturligvis ikke deres skyld. Der var heldigvis mødt en pænt del mennesker op på Hades scenen, efterhånden som koncerten gik sin gang og publikum tog godt i mod bandet. De leverede en solid omgang metalcore, efter hvad der virker som en fast skabelon, nemlig den klassiske metalcore opskrift. Fristes næsten til at kalde det metalcore 1.0.1. og godt fyldt med breakdowns. Dette skal ikke tage som noget direkte negativt, men som et tegn på, at de aldrig rigtig kommer uden for standarden. Det sikrede dog, at der kom godt gang i publikum og der blev da moshet pænt igennem her og der på op til flere opfodringer fra bandet. Udover det var der dog ikke den store kontakt mellem publikum og band. Men en fin energisk metalcore koncert fik vi dog, med et band som kunne deres ting og havde et fint sammenspill. Men hvor ville det dog bare være rart hvis de turde bryde formlen en smule, for dermed at skabe noget mere variation i showet.
Alice Cooper. Foto: Henrik Moberg Jessen
Alice Cooper (Torsdag kl 19:15 @ Helveti)
I år var året hvor Copenhell havde satset på en masse legender. En af dem var den altid så flotte herre Alice Cooper.
At han ikke længe er så ”farlig” som engang, overrasker nok ingen, men showet var der da bestemt. Han havde medbragt sig et solidt band som sikrede en god backing hele vejen gennem koncerten. Alice selv er ikke hvad han har været, når det kommer til vokalpræsetationen, men det virker og han er forsat i stand til at levere et show. Hvilket var hvad vi fik.
Spændetrøjer, udklædning, sæbebobler osv. skabte et konstant liv på scenen og gav dermed publikum noget at se på under og mellem sangene. Show blevet åbnet med “The Black Widow” og undervejs fik vi også Poision ret tidligt i settet til stor glæde for publikum. Hvad der kan undre i setlisten er at man i slutning vælge spille 4 covernummer i streg bl.a. “Ace of spaces” & “Fire”. Ikke det er dårlige sange og det var da bestemt en fin hyldest til Lemmy, men har en legende som Alice Cooper virkeligt brug, at der bliver spillet 4 af den slags sange? Det virkede forkert. Heldigvis kom han tilbage på sporet og vi fik en afslutning med “School’s out” og “Elected.” Så et fint show, men også med mangler og fejl.
Beartooth. Foto: Henrik Moberg Jessen
Beartooth (Fredag kl 16:30 @ Pandæmonium)
YES, så skulle der langt om længe ses Beartooth. Måske det band jeg har hørt mest derhjemme de sidste to år. Bandet som vi gik glip af sidste år grundet den ekstra store sikkerhed i Vega, men nu skulle det være på denne fredag på Copenhell. Band indtog den lille Pandæmonium scene, hvor der var mødt pænt med folk frem, så det tyder på at Copenhell har et stort metalcore publikum ud fra årets koncerter. Desværre blev det hurtigt klart, at det problem man har hørt om fra andre liveshows med Beartooth også var i ørefalende her; vokalen er simpelthen dårlig live.
Forsanger Caleb Shomos vokal havde det meget svært i de første par numre, men blev dog lidt bedre undervejs, men altså aldrig godt. Det var dog alligevel langt bedre end anden vokalen, der blev sunget af bassist Oshie Bichar. Her kan vi tale om en af de værste vokaler jeg til den dag i dag har hørt live, damn! Det må man kunne finde en anden og bedre løsning på. Så selv om vi gik et godt set blandet fra begge albums, så trak vokalen ned. Så selv med stærke melodiske metalcore nummer som “The Lines”, “Aggressive”, “Loser” og “Body Bag” til at slutte det hele af, så blev det aldrig rigtigt godt. Der blev pittet og en del folk så ud til at nyde musikken. Men både som fan og anmelder, så har jeg brug for, at der bliver gjort noget ved vokalen. Shomos kan arbejde med den selv, men han bør finde et andet bandmedlem til at hjælpe sig med det. Lad os kryds fingre for, at det er blevet bedre til næste gang de kigger forbi.
Trivium. Foto: Henrik Moberg Jessen
Trivium (Fredag kl 21:30 @ Hades)
Fredag aften var det tid til, at det amrikanske trashede metalcore band Trivium skulle indtage Hades scenen. De har været lidt omkring i genrene gennem tiden, men thrashet metalcore var hvad vi primært skulle have fornøjelsen af denne aften. Fra første tone lød gik pitten amok. En meget stor pit brød ud og publikum kunne tydeligvis lide hvad de hørte, for pitten forsatte på højtryk under hele koncerten, i forskellige former med alt fra wall of death, cirkel pit til helt normal mosning.
Om forsangeren ikke kiggede ned på publikum eller han bare ville have mere skal være usagt her, men han blev ved med at kræve, at folk skulle få gang i pitten. Det var meget amerikansk og virkede forkert, når der nu netop var fuld gang i pitten. Kun den ene gang da han fik folk på bakken til rejse sig til et nummer gav det mening. Det skal dog ikke tage noget fra, at bandet leverede et solid set som holdt gang i folket. Det kan måske ses som en lidt mere mainstream form for metalcore, der medvirker til, at en del flere publikummer kan være med, og man må altså sige at det virker! Numerne var medrivende og når forsangeren brugte stemmen til at synge, gav det en lyst til synge med, så snart man fik styr på omkvædende. Trivium har været på scenen i mange år, men også med blandede albums i ryggen. Så ærlig talt var det sgu’ med en hvis usikkerhed, at jeg gik til koncerten, men det blev en af de postive overrasker på årets Copenhell!
Helhorse. Foto: Henrik Moberg Jessen
Helhorse (Lørdag kl 15:00 @ Hades)
Anders Bøtter fra Sort søndag fik lov at byde Helhorse velkommen og han gav den gas med ros til bandet og endte ligeledes med, at starte koncerten med at crowdsurfe ud i publikum, hvor fra han måtte kaste mikrofon tilbage på scenen, så sanger Mikkel Wad Larsen kunne bruge den til koncerten. Og SÅ var vi også kommet i gang!
På trods af en del vind på Copenhell denne lørdag, gik lyden godt igennem og gav alligevel Helhorse’s solide rocklyd udmærkede forhold. Store dele af bandet vælger at holde bar mave fest på scenen og en fest får de bestemt skabt. Den bliver ikke mindre da Casper Roland Popp fra Bersærk joiner hesten på scenen og giver lidt ekstra power til vokalen. Helhorse får en mere rå/punket lyd live, hvilket bestemt klæder dem.
Publikum tager godt imod bandet og der blev headbanget og moshet på livet løs gennem hele koncerten. Helhorse har dog en udfodring i, at det nemt kommer til at lyde lidt ens selvom de på det nye album tog en drejning. Det betød ikke at koncerten var dårlig, men mere at det lige mangler lidt for at blive helt godt. Det skal dog ikke tage fra gutterne, at de leverede varen under en udmærket lyd og gav publikum en solid fest og Helhorse beviste, at den danske scene lever og kan levere kvalitet, der er en af de store scener værdige!
Clawfinger. Foto: Henrik Moberg Jessen
Clawfinger (Lørdag kl 16:30 @ Helveti)
90erne indtog Copenhell! Selvom Clawfinger har udgivet albums helt frem til 2007, så er det deres tid i 90erne som passer bedst på deres lyd og show! Nu/rap-metallen slog igennem og de var en del af det med bl.a. “Nigga” hittet. Dagens show har frontmand Zak Tell, valgt at fremføre iført et leopard jakkesæt! Mens vi med en lyd der med det samme fortæller én, at det nu er blevet tid til NU-metal, går der ikke længe før vi allerede som sang nummer 5 får leveret “Nigga” og publikum bryder ud i stor fælles råberi.
Det er jo et ord man i dagens verden aldrig vil bruge, men tag ikke fejl, den er meget anti-racistisk. Festen forsætter for fuld smæk hele vejen med Clawfingers meget aggressive måde at spille musikken på, hvilket giver deres meget punkede attitude. Zak får efterhånden smidt jakken og vælger derefter, at tage den helt stor crowdsurf tur blandt publikum, hvilket skaber stor glæde blandt publikum. Undervejes bliver der brugt sjove introer, som da de valgte at starte et af numrene med lidt Prodigy! Det er sjovt og lidt mærkeligt, men den virker denne eftermiddag på Copenhell. Der er ingen tvivl om at der bestemt er noget nostalgi trip over det hele, men hvad betyder det så længe det virker? Der blev skabt en fest, musikken blevet levet med stor kvalitet og vi fik lov til at høre en genre, der ikke fylder meget på Copenehell, så det var et fantastisk indslag denne lørdag.
Alle billeder er taget af Henrik Moberg Jessen. Se flere her.