Først og fremmest prøv lige at sige den titel hurtigt! Nå! Rob Zombie er ude med hvad der snildt kunne have være den perfekte opfølger til den klassiske Hellbilly Deluxe!
“The Electric Warlock Acid Witch Satanic Orgy Celebration Dispenser” er titlen på det nye album. Intet mindre kunne simpelthen gøre det og man kunne jo fristes til at tro, at titlen gemmer på et lille skjult dis i forhold til alle de mange doom og sludge metal bands der i dag gør gentagende brug af ord som “Acid”, “Witch” og “Electric” i deres navne.
Nå men back on track!
Kort fortalt er det her simpelthen det bedste Rob Zombie er kommet med i 10-15 år! Det skyldes ikke mindst, at Rob Zombie og co. simpelthen synes at optræde mere frækt, mere skørt og ja generelt bare langt mere pontent end længe hørt. Forstået på den måde at numrene i det store hele simpelthen oser af mere freaky vanvid end det længe har gjort med Rob Zombie. Teksterne er naturligvis fortsat lavet ud fra laveste fællesnævner, hvor numre som “Well, Everybody’s Fucking In A U.F.O” , “The Life And Times Of A Teenage Rock God” og “In The Age Of The Consecrated Vampire We All Get High” må siges at tage prisen for det skøreste.
Men naturligvis er det skørt ellers ville det for fanden ikke være Rob Zombie. Det er nu engang mandens trademark.
På trods af albummet’s 12 numre er spilletiden kun omkring 30 min. Efter de 30 minutter synes jeg dog heller ikke at savne mere. En halv time i Zombien’s vanvidsmaskine på “The Electric Warlock Acid Witch Satanic Orgy Celebration Dispenser” er simpelthen nok og vi når derfor ikke at blive trætte.
Som tidligere nævnt kunne dette album snildt have været den naturlige opfølger til Hellbilly Deluxe. Af den simple årsag, at Rob Zombie på dette album igen er vendt tilbage til den lyd han og White Zombie blev kendt for i sin tid. Nemlig det naturlige miks af elektroniske beats kombineret med en rå og brutal heavy metal lyd, der alt sammen er pakket ind i vanvidsfremkaldende lydoplevelser hos lytteren.
Det forekommer igen på dette album og heldigvis for det. For det var noget man i dén grad savnede på de seneste to “Venomous Rat” og “Hellbilly Deluxe 2” udgivelser.
Sådan Rob Zombie! “The Electric Warlock Acid Witch Satanic Orgy Celebration Dispenser” er en herlig vanvids hard rock oplevelse her i 2016!
Opsummering: Skørt, vanvittigt, sexet, lækkert og helvedes groovet! Rob Zombie er i dén grad tilbage med en potent industrial metallisk lyd. Det har man savnet. Men nu er zombien tilbage hvor han skal være med “The Electric Warlock Acid Witch Satanic Orgy Celebration Dispenser”
Lyt specielt til: “In The Age Of The Consecrated Vampire We All Get High”, “Well, Everybody’s Fucking In A U.F.O” og “The Life And Times Of A Teenage Rock God”
For fans af: White Zombie, Marilyn Manson, Alice Cooper og Nice Inch Nails
“The Electric Warlock Acid Witch Satanic Orgy Celebration Dispenser” udgives via T-Boy Records