imageI weekenden d 13-14/5 løber den københavnske hard rock festival Nordic Noise for fjerde gang af stablen. Festivalen har i år hovednavne som svenske Mustasch og danske Mike Tramp. Alt sammen krydret med en masse danske og en håndfuld udenlandske hard rock bands. Vi fik en snak med chefbooker Michael H. Andersen, der også er chef for Target og Mighty Music, om festivalen og den danske hard rock scene generelt. 

 

Hvad er Nordic Noise?

Nordic Noise er en skandinavisk hard rock festival. Da vi startede festivalen op for 4 år siden var, der allerede en festival der hed Copenhell, som jo på det tidspunkt var godt etableret. Der var allerede en Aalborg Metal Festival og andre metalfestivaler rundt omkring i landet. Royal Metal Fest osv. Det der er kendetegnet ved disse festivaler er, at det er ekstrem metallen der er fokus på der. Den genre er jeg personligt også kæmpe tilhænger af og synes det var ærgerligt, da Killtown lukkede.
Men der er mange af de festivaler, der ikke synes at tage højde for rock/hardrock genren.

Rock er naturligvis mange ting. Rock er jo også de store navne som gendannede Dizzy Mizz Lizzy eller D-A-D og Volbeat. Men derfra er der langt ned til vækstlaget under dem.
Jeg har været heldig at arbejde med navne som The Floor Is Made Of Lava og Kellermensch, som var deroppe, hvor det begyndte at blive spændende. Men der er ikke så mange om budet.

Så for 4 år siden synes vi det kunne være fedt at lave en dansk festival, som fokuserede på dansk og skandinavisk rock, som det primære mål. Vi var en lille gruppe af folk der startede det op. Men hver havde vi vores ønske om en særlig retning. Mirza Radonjica og Jacob Aarosiin Hansen var begge en del af holdet dengang og de ønskede at festivalen skulle have en mere alternativ rockprofil, hvor undertegnede og Christian Beyer, der også var ansat på Target på det tidspunkt, ønskede en mere klassisk hard rock profil. Det gjorde det svært at give en klar indikation af, hvad det var for et segment man egentlig ønskede at ramme.  Så folk forstod det ikke rigtig.

Ja jeg kan huske et af de første år på festivalen, da det blev afholdt i Pumpehuset. I havde en dag med alternativ rock og en dag med den mere klassiske hard rock.

Det er rigtigt. Det andet år havde vi om fredagen en alternativ rock dag, hvor bl.a. Siamese og The Broken Beats spillede og om lørdagen var det navne som Electric Guitars, Freak Kitchen, SEA og Lucer. Ikke så overraskende fandt vi hurtigt ud af, at det var lørdagen der virkede bedst.

Er der overhovedet et grundlag for at afholde en hard rock festival i København? Er der en scene for det?

Jeg vil jo kæmpe for det. Grunden til at jeg laver det, er fordi jeg synes der er et vakuum i forhold til de store bands, som jeg omtalte før, og så de upcoming bands, som måske allerede har udsendt en plade eller to. Disse navne har svært ved at komme på festivaler. De har svært ved at spille på Roskilde og Skanderborg. De har svært ved at spille på Copenhell eller Nibe osv osv. Hvis man er et band som SEA, Shotgun Revolution eller Grumpynators så er det store spørgsmål: hvor skal de spille henne?
Nordic Noise skulle gerne være en platform for de bands.

Sidste år var det en rigtig fin platform for Franklin Zoo og SEA, som begge fik rigtig fine omtaler. For mig er det vigtigt, at Nordic Noise virker som et visitkort for de bands der har været med. Så kan disse bands skrive, at de har spillet på en festival og så kan de forhåbentlig komme videre og blive taget mere seriøs senere hen. Specielt hvis de så efterfølgende har fået en god anmeldelse på Blastbeast eller Devilution.

Det er jo lidt det samme med jeres eget The New Shit koncept. De bands der har været med der, kan jo bruge den erfaring når de skal videre i systemet.

I år er fjerde år, at festivalen bliver afholdt. Bl.a. med svenske Mustasch, som det helt store hovednavn. Hvilke andre navne på årets program vil du fremhæve som absolutte must sees?

Det med Mustasch var en “sjovt ting”. Det var udentvivl ikke mit første valg. Man har en ønskeliste, hvor man starter med at sige “okay, jeg kunne rigtig godt tænke mig det og det og det” og jeg havde en dialog med flere forskellige bands. Backyard Baby havde næsten lige spillet i Pumpehuset og måske var de ikke spændende nok. Og jeg havde også en dialog med Katatonia. Men det blev Mustasch. Et fedt band og det er længe siden de sidst har spillet i Danmark og så virker det som et band, der er flere i Danmark der kan forstå. I modsætning til Hardcore Superstar f.eks. som jeg ellers også er rigtig glad for. Men at sætte dem på som headliner i Danmark vil ikke virke helt på samme måde.

Men jeg glæder mig da til at se Kickin Valentina fra USA, der kommer herover for det ene show. Jeg glæder mig til at se britiske The Treatment, som lige har udsendt en ny fed plade på Frontier Records. De kommer til Danmark for første gang og spiller deres show eksklusivt hos os. Det samme med Now Or Never, som heller ikke har spillet i Danmark før.

Og så er der jo den danske garde, som mange måske synes er nepotisme, fordi man sætter mange af de samme på igen år efter år.

Ja. Men i år har I jo så valgt at bands kan sende materiale ind, hvis de ønsker at spille på Nordic Noise. Har I modtaget mange tilmeldinger? 

Vi har fået sindsygt mange henvendelser ja. Vi har fået omkring 200 henvendelser fra bands. Vi gik jo også i gang med hele promo-cirkuset og allierede os med Tuborg Musik og sendte pressemeddelelsen ud internationalt. Og når det kommer op, at en festival hvor Mustasch og Mike Tramp spiller, så er der automatisk mange hard rock bands og managements, der tager kontakt.
Hurtigt får man jo sorteret i det, men vi ha nu også booket et svensk band, som jeg slet ikke kendte i forvejen, men som lige har signet med Black Lodge Sound Pollution. Rigtig drengerøvs rock ala svenske BULLET.
Og så kom der et par danske navne på også, som SkullClub og Stonebird f.eks.

Der var mange danske, svenske, norske og britiske bands blandt ansøgningerne og det er naturligvis fordi, at de britiske bands kan se, at Treatment spiller, som helt klart er et band, der har gang i noget i England i øjeblikket.

Og så er det overraskende hvor mange bands, der slet ikke har noget med rockmusik at gøre, der henvender sig alligevel. Det gælder både indiepop og ekstrem metal bands.

Hvad er målsætningen for Nordic Noise Festival?    

Jeg havde håbet på at få noget opbakning fra Københavns Kommune i forbindelse med festivalen, men det har jeg ikke fået. Det der er problemstillingen med festivalen er, at 70% af alle de bands der spiller, er bands vi udsender selv via Target og Mighty Music. Udfordringen er jo så bare, at alle de bands der er nået til noget i genren, er nogle af dem vi arbejder med.
Jeg kan ikke rigtig se hvor de andre bands skulle være henne?
Målsætningen er jo at vokse og gøre festivalen mere og mere markant og få nogle større headlinere på. Så man kan få et publikum ind, der også går ud og ser Volbeat koncerter i de forskellige haller i Danmark. På den måde bliver brandet bliver mere og mere markeret.
Og så naturligvis et stadig stigende fokus på vækstlaget. Så disse kan få et spark i den rigtige retning via vores festival.
Jeg synes Copenhell er blevet rigtig gode til at lave deres Freezes Over. Men det er igen meget ekstrem musik. Primært.

Men ambitionen er så afgjort vækstlaget! Efter Copenhell lavede Freezes Over virker det nemlig også som om, at Spot Festivalen har fået et mindre og mindre fokus på de tungere navne. Så det er svært for de nye navne. Men det vil vi gerne gøre noget vil. For hvor skal bands der spiller High Voltage musik ellers spille? Det er fandme svært!

Men hånden på hjertet. Siden Volbeat er der jo ikke nogle danske bands, der sådan rigtig har markeret sig på nogen som helst måde.

Hvordan tror du det kan være?

Jamen det er jo den klassiske gamle ting. Fordi danske bands ikke rigtig tør at bryde ud. Altså der er jo en grund til at et band som Watain bliver store. De ser jo sindsyge ud og skriver sindsyge ting. Der er ikke mange danske bands, der gør sindsyge ting, og samtidig TØR være helt unikke.

Volbeat fik jo også hug de første mange år for det de lavede. Og da Dominus lavede “Vol.Beat” pladen skal jeg da også erkende, at jeg grinte af deres optræden i fjernsynet, fordi jeg syntes det var latterligt. I dag har jeg arbejdet med de tre første Volbeat plader og vi er personlige venner.

Der er ikke mange bands der tager fat i noget af det i dag. Grusom er desværre kommet et par år efter svenskerne i Graveyard og Blues Pills. Og hverken SEA, Lucer eller ST. Prostitute gør noget helt, helt crazy og nyt. Der er ingen af dem der laver en Babymetal, vel?

Svenskerne tager den altid over the top. De tør lave det helt melodi grand prix agtigt, men der er ingen skam i dem. F.eks Ghost. Der er ingen jantelov. De har sat sig ned og sagt fra start, at nu kører vi den helt ud! Det er der ingen danske bands der tør.

Hvis jeg var i din alder og skulle starte et selskab op i dag, så ville jeg helt klart hanke op i mig selv og rejse til Tyskland.  Men jeg har valgt at sige, at Danmark er det land jeg bor i og har mit selskab og jeg sætter stor pris på den danske musik scene. Kvaliteten er ekstrem høj!

Vi lader dette være de sidste ord i denne omgang! Mange tak til Michael for snakken og så husk nu for pokker at tjekke Nordic Noise 2016 ud, når festivalen sparkes igang d 13 og 14 maj på Remisen på Østerbro.