johnHorrorfans det bliver næsten ikke større end når mesteren af horror John Carpenter kommer til Danmark for første gang! Live in concert i DR’s Koncerthus!
Det er i sandhed en begivenhed, når frygtens komponist John Carpenter opfører sin ikoniske filmmusik – live i DR Koncerthusets smukke sal den 30. maj 2016.

Allerede fra starten af 1970’erne benyttede John Carpenter sig af tidens nyeste og mest interessante synthesizer-teknologi. Og med disse musikalske værktøjer redefinerer Carpenter reelt, hvad man typisk forbinder med et horror-score.

Med signifikante og repeterende forløb skabte John Carpenter en isnende og moderne, men stadig analog, musik, som er uafrystelig – måske klarest eksemplificeret i temaet til ’Halloween’ – en musik som påvirker blot ved tanken derom.

Carpenters hovedværker inkluderer ud over  ”Assault on Precinct 13” (1976), den skoledannende ”Halloween” (1978), ”Escape from New York” (1981), ”The Thing” (1982) og ”Christine” (1983).

Når han kommer til Danmark bliver det for at fremfører sine klassikere – de ikoniske filmmusikalske temaer samt ’Lost Themes’ i København, med fuldt band der tæller:
John Carpenter (keyboards), Cody Carpenter (keyboards), Daniel Davies (guitar), John Konesky (guitar), John Spiker (bas), Scott Seiver (trommer) – de tre sidste er alle fra Tenacious D.

MEN – Carpenter uden film er utænkeligt. Derfor har mørkets mester varslet en visuel ledsagelse til frygtens koncert i København!

Her på Blastbeast glæder vi os helt vildt til at opleve dette musikalske horrorgeni for første gang i Danmark!!

Billetsalg fra torsdag klokken 10.00 via http://burl.nu/b3d5tg.