helloweenI aften slår vi sammen med Zeppelin Bar på Vesterbro dørene op for en rendyrket power metal aften/nat. Så hvorfor ikke varme lidt op med en håndfuld af de sange og albums, der hver og én har hevet undertegnede ind i den magiske verden fyldt med drager, regnbuer, enhjørninger, konger og krigere! 

 

Helloween – “March Of Time” (Keeper Of The Seven Keys pt. I & II) 

Ligegyldigt hvad folk så ellers siger. Helloween’s ikoniske slut 80’er udgivelser “Keeper Of The Seven Keys pt. I & II” er og bliver power metallens hellige gral! Uden disse to udgivelser ville power metallen ikke lyde som den gør idag. Færdig. bum. slut!

Og blandt en række fantastiske sange på begge udgivelser må “March Of Times” siges at være undertegnedes absolutte favorit. Her går melodi, tempo og udtryk op i en højere enhed. Stadig dén dag i dag er sangen en sikker vinder i setlisten hos både Helloween og GammaRay!

GammaRay – “Rebellion in Dreamland” (Land Of The Free)

Med Kai Hansen ude af Helloween i starten af 90’erne blev GammaRay dannet. Og man kunne her med rette have valgt den ikoniske debut “Heading For Tomorrow”. Men der hvor jeg mener GammaRay for alvor træder i karakter i power metallens absolutte elite, er på den imponerende episke basker “Rebellion In Dreamland” fra 1995 udgivelsen “Land Of The Free”.

En smuk intro fulgt af et storslået vers og ditto omkvæd. Der er ikke sparet på de store armbevægelser her! Power metal når den er allermest episk!

Blind Guardian – “Blood Tears” (Nightfall In Middle Earth)

Vi bliver i det tyske lidt endnu. For Copenhell aktuelle Blind Guardian udgav ikke blot et godt album med “Nightfall in Middle Earth”. Det var også et album der sidenhen har inspireret et hav af ikke blot power metal bands, men også så forskellige genrer som thrash- og folk metal!

Der kunne vælges imellem alle numre på dette album. Men “Blood Tears” indeholder alt hvad Blind Guardian står for af både det stille, det tunge og det helt hurtige!
Der bliver simpelthen ikke et øje tørt når Blind Guardian ENDELIG står på en scene i Danmark igen!

Stratovarius – “Black Diamond” (Visions)

Et temaalbum om spåmanden Nostradamus, udført af et band der spiller neoclassic power metal. Naturligvis skulle det ske. Og med 1997 udgivelsen “Visions” brød Stratovarius for alvor igennem lydmuren til metalfans verden over og med en flot 4 plads på albumhitlisterne i hjemlandet Finland.

På “Visions” finder man bl.a. power metal hittet “Black Diamond”, der efterfølgende altid har været et sikkert livehit til sidst i setlisten til enhver Stratovarius koncert!

Iced Earth – “Blessed Are You” (Something Wicked This Way Comes)

Og så et smut over Atlanten. Diskussionen om Iced Earth som et egentligt power metal navn har stået på i mange år. Jeg har dem her fordi jeg mener det er en selvfølge. Bandet’s sans for at skrive uhyre atmosfæriske og tiltider lange heavy metal sange rammer altid plet hos power metal folket.

Og på “Something Wicked This Way Comes” kaster bandet det ene hit efter det andet afsted. Behøver vel blot at nævne “Burning Times” , “Melancholy (Holy Martyr)” , “Watching Over Me” og så naturligvis “Blessed Are You” for at vide hvad vi her har med at gøre!

Kamelot – “Center Of The Univers” (Epica)

Vi bliver i det amerikanske. For er der ét power metal navn fra USA der både hylder og lyder mest som kom det fra den Europæiske scene må det siges at være Kamelot. I begyndelsen af bandets karriere var det den mere rendyrkede power metalliske lyd, der udgjorde bandets lydbillede.

Idag er stilen blevet mere pæn og poleret og med et gotisk islæt. Men live er bandet stadig en kæmpe stor oplevelse. Den dag idag er deres show i Lille Vega tilbage i 2013 stadig det bedste power metal show jeg endnu har set.
Det skyldes bl.a. “Center Of The Univers”

Avantasia “Reach Out For The Light” (Metal Opera pt. 1)

Og så tilbage til det tyske. For da Tobias Sammet i 1999 for alvor trådte ind på den europæiske power metal scene var det med det storstilede metal opera projekt Avantasia. Sangskriveren havde med Edguy tidligere opnået fine øjeblikke, men det er intet i forhold til hvor stort Avantasia siden endte med at blive.
Men en håndfuld sangere fra store rock/metal bands som Helloween, Within Temptation og Masterplan fik Tobias skabt et så stort univers med musikken, at det siden er blevet til 7 fulde albums. Det seneste “Ghostlights” opnåede desuden flotte resultater i både heavymetal.dk (8/10) og på selveste Devilution (5/5) og naturligvis her hos os på Blastbeast.dk

Hammerfall – “Steel Meets Steel” (Glory To The Brave)

Intet power metal skriv uden Hammerfall! Lige meget hvad bandet så ellers synes at ville kalde deres stil (i hvert fald ikke power), så var det fandme tiltrængt, da bandet kastede deres 80’er inspirerede melodiske metal ind i grunge-perioden, med “Glory To The Brave”.

Dén plade var med til atter at sætte den melodiske metal på landkortet igen i slutningen af 90’erne og med sange om drager, glory, stål og konger er Hammerfall den naturlige inspiration for et hav af senere power metal bands!