En af de helt store aftener inden for ekstremmetal var over os. De polske blasfemiske konger fra Behemoth havde hevet fornem support ind i form af norske Abbath, svenske Entombed A.D. og amerikanske Inquisition. Og hvilken aften det endte med at blive!
Inquisition
På grund af den tidlige koncertstart, var det ikke muligt for os at nå Inquisition lige fra de gik på, men den lader vi lige slide, og går ud fra at det helt store ikke var sket på scenen, inden vi nåede frem et nummer inde i setlisten.
Inquisition er et to mand højt black metal orkester, der spiller en meget afstraffende og næsten psykedelisk black metal. Og pudsigt nok, så var de – til trods for at de åbnede ballet – det band der spillede absolut højest. Måske endda lidt for højt!
Publikum lod til at være med på en omgang Inquisition, og var godt varmet op efter sættet var færdig. Dog kunne jeg personligt godt savne lidt variation i show og performance, da deres stil er meget begrænset i sig selv.
Alt i alt en udmærket optræden.
Entombed A.D. Foto: Henrik Moberg Jessen
Entombed A.D.
Behøves disse herrer overhovedet en introduktion? Næppe! Entombed er et navn der burde klinge højt og tydeligt i enhver metallers tinnitus ramte ører, og hovedværket ”Left Hand Path” burde stå i enhver pladesamling.
Entombed er dog i disse dage et lettere splittet band, delt op i Entombed og Entombed A.D., hvor det er sidstnævnte vi får serveret i dag. Det passer mig dog også ganske udmærket, da det er i denne version vi har humør- og energibomben i vokalist LG Petrov med!
Entombed A.D. kom dog lidt sløvt fra start, og LG Petrov virkede lidt usædvanligt stiv i betrækket og lyden var en stor omgang sovs. Øv tænkte jeg straks, Entombed A.D. havde jo vist storformat sidst jeg så dem på Aalborg Metal Festival. Det viste sig dog at være falsk alarm, og et stykke vej inde i sættet fandt bandet hinanden og formen, og det endte med at blive en decideret fest! Titelnummeret fra ”Left Hand Path” satte en streg under dette bands kæmpe relevans inden for dødsmetal. Tak for kaffe!
Abbath. Foto: Henrik Moberg Jessen
Abbath
En af de ubestridte indehavere af tronen på den norske black metal scene, må uden tvivl være Abbath, den nu tidligere frontmand fra Immortal. Han er nu klar med soloprojektet ”Abbath”, som vi så fik en dansk præmiere på i dag. Og for at sætte streg under manden slagkraft, så har han da lige hevet King Ov Hell (Gorgoroth, God Seed) med på bas. Overlegent!
Abbath er først og fremmest en showman og en person der tager sig selv, sin persona og sin musik meget uhøjtideligt. Og hvilken befrielse! Black metal har brug for at tage sig selv med et gran salt engang imellem, og så er det godt, at Abbath kan gøre så vi trækker lidt på smilebåndet.
Abbath har udgivet en plade med uhyre meget slagkraft. En rigtig rock n’ roll basker inden for black metal, så vi havde set frem til at få den klassiske Immortal fremtoning bare med endnu mere pondus og showmanship. Det fik vi til dels også, men Abbath’s nye album har ikke fået tid nok til at komme godt nok under huden på os, så den energiudladning showet fortjente, kom ikke helt.
Det var først midt i sættet da Immortal klassikerne ”Tyrants” og ”One By One” samt afslutteren ”All Shall Fall” (fuck det nummer er fedt!) kom, at publikum for alvor vågnede og gav gas!
Vi må sørge for at sætte Abbath’s skive på noget mere, inden han opleves igen… Og så er vi liiidt skuffet over vi ikke fik set noget krabbegang!
Behemoth. Foto: Henrik Moberg Jessen
Behemoth
Kongerne er vendt tilbage til Danmark. Ingen kan vide sig sikre, og alle bør være bange. Dog ved vi en ting fra start. Det bliver pisse hamrende fedt! Behemoth er altid – ALTID – garante for et ekstraordinært og stramt spillet liveshow, der flyder over med professionalisme og overbevisende showmanship. De lever det her.
I aften er vi endda så heldige, at vi får serveret hele deres nyklassiker ,”The Satanist” fra 2014, spillet fra ende til anden. Og at denne plade har opnået denne status på så kort tid, er ganske enkelt en bedrift i sig selv.
Helheden i pladen kom for alvor også til udtryk denne aften. Det var sgu en stor oplevelse at høre numrene fremført på en så tilrettelagt og sammenhængende facon. Det var måske endda lidt for tilrettelagt? Skidt pyt! Når man hedder Behemoth må man gerne.
Specielt ”Ora Pro Nobis Lucifer”, ”The Satanist” og ”O Father, O Satan, O Sun” fungerede upåklageligt godt. Faktisk var opførslen af The Satanist så gennemført, at de ellers glimrende valg af ekstranumre efterfølgende, fik en lidt uheldig funktion – nemlig at hive lidt os ud af den trance vi var kommet i kort forinden. Her fik vi en sjældenhed i form af ”Pure Evil And Hate” fra debut-EP’en tilbage fra 1994, samt, ”Antichrist Phenomenon”, ”Conquer All” og den geniale ”Chant For Eschaton 2000”.
Men skår i glæden til en Behemoth koncert, betyder sjældent det helt store, og formåede kun at trække dem momentvis ned fra perfektion.
Alle billeder er taget af Henrik Moberg Jessen – se flere her: Henrik Moberg Jessen på Flickr