12508917_1027225313987501_7985075659114187326_nSå er der spændende nyt til Royal Metal Fest der afholdes d 8-9/4 i Aarhus! Den står på både mindre internationale navne og et par stærke danske!

 

Første danske navn på programmet er Crocell. Crocell leverer til stadighed Death/Black metal med masser af rå, skandinavisk kraft, og på bandets fjerde fuldlængde, ”Prophet’s Breath”, er denne beskrivelse mere passende end nogensinde før. Med mange års liveerfaring er der lagt i ovnen til et sublimt dødsmetalshow!

Italienske Nero di Marte spiller dødsmetal, og er ikke bange for at eksperimentere med musikken. Det er nok en af grundene til at de er inviteret med på tourné af Gorguts, som også gæster festivalen. Nero di Martes musik er tidligere blevet beskrevet som mørkt, atmosfærisk, klaustrofobisk og ekspansiv, men bandet foretrækker at lade musikken tale for sig selv. Publikum kan vente sig en oplevelse, hvor man bliver bragt igennem mange forskellige nuancer af metallens univers!

Er man til de lidt mere skæve toner, så er amerikanske Dysrhythmia noget der skal opleves. Det instrumentale rock/metalband har fået mange rosende ord med på vejen siden dannelsen i 1998, hvor bl.a. Metal Hammer i 2003 udnævnte albummet ”Pretest” som et af de 10 essentielle Mathcore albums nogensinde. Dysrhythmia har tidligere tournéret med bands som Mastodon, The Dillinger Escape Plan, og Clutch. Avant- garde rockmusik og jazz møder heavy metal. Det bliver et show hvor tungen skal holdes lige i munden, for at følge med i hvad der foregår!

Og endelig er endnu et dansk band klar til festivalen.
De hedder Caro, og de spiller nordjysk thrash fra Frederikshavn. Den opskrift har vi hørt før hos genrebrødrene Essence, som i øvrigt har hentet Caros bassist ind i egen fold. Caro er også ved at skabe momentum i undergrunden. De har bl.a. deltaget i W:O:A Metal Battle i 2012, hvor de imponerede mange med deres blanding af thrash og dødsmetal. De startede med at hedde Omen i 2007, men skiftede senere til Caro. I april måned 2012 udsendte de så deres debutplade ‘Alpha’, hvorfra nummeret ‘Shittalker’ stammer. Bandet gæstede Royal Metal Fest i 2013, og vi ser stærkt frem til gensynet!

Således tæller programmet til RMF 2016:

Gorguts
Psycroptic
Destroyer 666
BÖLZER
Nero di Marte
Dysrhythmia
Trepaneringsritualen
Crocell
Caro

… og flere er på vej!

Billetter:
Partout: 495,- (ekskl. gebyr)
Fredag: 245,- (ekskl. gebyr)
Lørdag: 345,- (ekskl. gebyr)
Billetter kan købes via Fonden Voxhalls hjemmeside her:
http://fondenvoxhall.dk/koncerter/royal-metal-fest-2016/