Efter deres mere eller mindre intetsigende koncert i Vega for tre år siden, hvor alt faldt til jorden på en alt for lille scene, skulle Manowar atter have chancen for at vise deres værd.
(Manowar tillader ikke at der bliver taget billeder til deres shows. Så derfor ingen billeder)
Denne gang i langt mere naturlige omgivelser og med devisen: Stor, større, størst.
En stor og flot sceneproduktion i en langt større sal end Store Vega! Allerede her var vi derfor langt bedre kørende end i Vega… skulle man da tro!
Med “Manowar” bragende ud af anlægget som første nummer og den sikre fadølshymne “Die For Metal” allerede som nummer 2 skulle man da ellers tro at festen var sikret så tidligt i sættet.
Men imponerende nok lignede det, at samtlige medlemmer i bandet allerede havde mistet pusten og troen på deres egen “trueness” inden de overhoved kom ud på scenen. Vi skulle helt hen til omkvædet på “Manowar” før sanger Eric Adams langsomt kom gående ud på scenen. Han formår dog på trods af enkelte svipsere fortsat at holde et imponerende højt vokalniveau.
Men Manowar lider. Det gør de altså. Deres heavy metal har aldrig lyt tyndere end den gør idag. Nerven og gejsten til at ville stå på en scene og gøre det her er væk! Derfor blev Manowar’s show i Aarhus også kørt af på den onde klinge af rutine.
Og derfor er det så sandelig også et klogt valg at hive de helt store visuals med, når man ikke selv synes at være oplagt nok til at vise en gnist og nerve i det man gør.
Grafikken formåede faktisk at styrke showet en hel del! Og med en velvalgt setliste, primært bestående af nyere sange fra “Gods Of War” og “Warriors Of The World” fik publikum da også momentvis skabt fællessang i det gamle kongres center. Naturligvis under “Hail and Kill” og “Warriors Of The World United”.
Til sidst fik vi den obligatoriske “fuck you if you don’t like Manowar” – Joey DeMaio tale, inden Dannebrog dukkede op og prydede den store bagskærm efterfulgt af ordne:
” Alle skal vide, at D 31 januar 2016 har de danske Manowarriors igen sparket røv! Vi kommer helt sikkert tilbage og gør det igen”
Manowar er og har altid været én stor kliché. Ingen tvivl der. Men jeg har sgu også altid holdt af lige netop det faktum!
Desværre er klichéen blevet så træt og så ligegyldig, at Manowar ikke længere kan opretholde den nerve de tidligere har haft, som altså er et bund solidt og tungt Heavy metal band. Det er simpelthen ikke tungt og ej heller sjovt at være underholdt af klichéen længere.
Manowar er dermed blevet reduceret til den der skøre gamle hygge onkel, der har mere travlt med at sørge for at ingen tager billeder af dem, imens mægtige Accept og mægtige Saxon gang på gang ruller det tunge skyts ud og viser hvordan tungt Heavy metal skal spilles. Manowar gør det i hvert fald ikke længere.
Og ja nu har jeg nok fået pisset en række true manowarriors af, men til jer er anbefalingen, at tage ind og opleve Accept næste gang de kigger forbi Dannevang….
