Fredag d. 11. december var der indkaldt til metal fest på 1000Fryd. arrangementet havde fået overskriften ”December Madness”, og det dækkede over en aften med tre af de lokale undergrundsnavne E’nemia, Final Hour og Act of Cohesion. Ulandskorrespondent Martin Horn er på pletten!
E’nemia
Aftenens første navn var E’nemia, et lokalt metalcore band. Der var godt med publikum på 1000 Fryd denne aften, og de virkede klar til at give den gas! Efter lidt bevægelse rundt i lokalet blev den bedste lyd fundet tæt på lydmanden, hvor den faktisk var ret god, i modsætning til tæt på scenen. E’nemia gav os en god omgang af ældre sange, men også smagsprøver på nyt materiale, og vi bør få et album i 2016. Desværre virker det ikke til det nye løser bandets egentlige problem, nemlig at de langt hen af vejen spiller metalcore 101. Numrene er fine, men de skilder sig bare ikke ud. Med udtagelse af ”hittet” fra deres EP ”Shadowside”, jamen så er der ingen af numrene der sætter sig fast og gør at man tænker ”hov det er da E’nemia”. Det samme kan lige siges om showet, bandet spillet fint, numrene er fine nok, men der mangler virkelig noget unikt for at skille sig ud. Med det sagt, så var det på ingen måde en dårlig koncert. Bandet spillede som sagt fint, fik sat godt gang i aftenen og givet os nogle breakdowns! Sådan en start på en fredag er bestemt også værd at tage med.
Final Hour
Efter et kort skift var næste band klar på scenen. Det var melo-death bandet Final Hour. Hvis der var nogen tvivl om der skulle være fest i aften under E’nemia, så var hele tvivlen væk nu. Bandet og publikum gav alt de havde fra starten! Med solidt tommespille ligger Martin Haumann grundlaget for lyden, og man kunne nu er bevæge sig en del længere frem i lokalet, og forsat kan nyde det fuldt ud uden problemer. Bandet formår gennem sættet at holde os godt underholdt. Numrene har den dejlige melodiske klang, som gør det nemt at lytte til samtidig med, at der er masser af smæk på. Frontmanden Jacob Jensen har, på sin egen afslappede måde, en stor charme på en scenen, som hjælper bandet godt på vej. Bandet har ikke genopfundet genren, men de fører den godt videre, med masser af energi og et velspillede show. Derfor bliver det også spændende at følge dem i 2016, hvor også her er nyt på vej. Og så kan man også fange Final Hour på Viborg Metal Festival, hvilket der skal lyde en opfordring til herfra, hvis man er på de kanter. Så med et solidt set, leverede de aftenens bedste show.
Act of Cohesion
Så var det blevet tid til sidste show, hvor det var Act of Cohesion der indtog scenen. Desværre var en del publikummer efterhånden forsvundet ud i Aalborg natten. De som var tilbage, var dog blevet fulde og mere klar til at give den gas! Og den fik fuld smæk på hele vejen fra publikums side, hvilket altid gør et show det stykke sjovere. Det er svært at sætte Act of Cohesion i bås, for ja, de spiller metal, men de kommer sgu meget rundt omkring. Der er noget thrashet, noget mere melodisk, noget ret hårdt. Det sikrer naturligvis at koncerten aldrig bliver ensformig, men gør også det på visse tidspunkter er lidt rodet. Det ødelægger ikke den samlede oplevelse, men koster lidt på helhedsindtrykket. Det står dog klart at bandet har noget vej endn,u før det bliver rigtigt spændende. Der er ingen tvivl om at drengene vil det, og flere spillejobs og mere tid i øvelokalet, skal nok hjælpe det på vej. For som det er nu trækker guitarist Henrik Mortensen det tunge læs, i forhold til at gøre det spændende og løfte niveauet – og kort sagt køre showet hjem. Så med det løft af bandet bliver det til en fin afslutning på en festlig aften. Act Of Cohesion kan, lige som Final Hour, ses på Viborg Metal Festival. Derudover var det rart se så mange mennesker samlet til en solid omgang undergrundsmetal her i Aalborg. Lad os håbe at se mere af den slags i den kommende tid.