Efter være blevet sendt i seng med seriøse tæsk af Sepultura, var det med tankerne på at det kun var ”opvarmning”, i forhold til hvor meget vi skulle rykkes rundt lørdag med Deathcrusher Tour på programmet lørdag. Derfor blev det hellere ikke til noget Savage Machine for undertegnede, da kl. 14 simpelthen bare var for tidligt. Dagens første koncert blev i stedet med et andet dansk navn, nemlig Aphyxion.
Aphyxion
Folk virkede ret trætte da koncerten startede, og fremmødet bar da også præg af at en del nok stadig lå derhjemme og havde ondt af dem selv. Men Aphyxion gav os der var mødt op et solid spark i røven, og så var vi i gang! Aphyxion spillede som altid en solid omgang bølledød, som ikke kan undgå at sætte gang i folk. Særligt vokalist Michael Vahl som en fantastisk blanding af en meget karismatisk og skræmmende mand på scene, får bandet langt udover scenekanen. Der blev undervejs også plads til lave lidt sjov med deres alder, og at de nu ikke længe var børn. Mest af alt virkede de bare glade for at være tilbage på scenen og sparke røv. Så efter den omgang, var vi der var stået tidligt op vågne, og klar til dagens første snaps til lige at få helt styr på kroppen.
Herod
Så var det blevet tid til dagens første internationale indslag, i form af schweiziske Herod, som var klar til at give os en omgang progressiv sludge. Efter en meget langsom intro kom der godt gang i bandet, og forsangeren valgte allerede i først nummer at hoppe ned i fotograven for synge tæt på publikum, og er i processen ved at kvæle Jacob Dinesen fra Devilution med sin ledning. Forsangeren forfatte med den samme energi igennem hele showet, indtil han kom til skade med sin fod/ankel og derfor ikke kunne klare det sidste nummer i fuld vigør. Men gennemført blev det da. Hvilket måske også beskriver koncerten meget godt. De var gennemført og spillede med god energi, men over middel kom musikken bare desværre aldrig.
Spiders
Der næste navn var svenske Spiders. De er med Uncle Acid på tur og er derfor også med på AMF. Det var sgu et mærkeligt match. Da de gik på var salen tæt på tom. Der kom dog hurtigt flere til da koncerten var i gang. De spillede en festlig omgang rock, men det virkede meget misplaceret på AMF i forhold til resten af programmet. De af publikum der var til den slags, virkede dog til få sig god underholdning, imens resten brugte tiden på at tanke øl og mad.
Uncle Acid And The Deadbeats
Så var det blevet tid til et af de navne jeg personligt have set mest frem til på festivallen, nemlig Uncle Acid and the Deadbeats. Siden deres første show på Roskilde Festivalen midt om natten for et par år siden, har de flere gange været forbi Danmark, og hver gang bevist at de står for høj kvalitet. Sådan var det også denne aften, hvor Onkel Syre igen sendte os alle sammen på et dejlig trip, hvor de i løbet af de blot 45minutter kom godt rundt i deres materiale, som blevet leveret med både legesyghed og masser af power. Det var blot anden gang jeg har fået lov til at opleve bandet, men må sige de er vokset med opgaven, og de formår at trække en ind i et magiske univers, hvor rå guitar forenes med melodien og energien! Hvis det virkelig er sådan at være på syretrip, så må det sgu næsten prøves en dag. Uncle Acid leverede varen og gav en dejlig afrunding, inden vi stod over for resten af aften, der stod i den hårde endes tegn.
Voivod
Så skulle The Deathcrusher Tour sparke resten af aftenen hjem, og første skud fra stammen var Voivod. En flok gamle drenge der levere en mærkelig omgang jazzmetal, hvor de kommer vidt omkring. Vi startede med ældre lidt numre som var med til vise hvor længe bandet har været omkring, men samtidig formår de med sang nummer 3 ”Kluskap O’Kom” at få godt gang i publikum, og viser dermed de stadig er relevante den dag i, og at vi forhåbentligt kan forvente meget mere fra dem fremadrettet. Det er skønt at se at bandet, selv efter alle disse år, ser ud til nyde at stå på scenen, og har en meget fri og ukontrolleret måde at spille og optræde på, som fint understøtter deres meget anderledes metal. Hvilket dog også gør koncerten lidt sværere følge med i nogle gang når man ikke kender bandet så godt. Men samtidig også er med til løfte den op på et meget stærkt plan. Så det er ikke noget jeg er løbet hjem og sat på anlægget, men Voivod er helt sikkert et band man bør se, hvis de kommer forbi ens lokale festival/spillested, da de live er en oplevelse værd.
Napalm Death
Grindcore legenderne var tilbage på AMF her i 2015, selvom de også havde spillet der i 2013, men denne gang naturligvis som en del af Deathcrusher pakken. Størstedelen af publikum virkede glade for det og gav den, ligesom bandet, gas under koncerten. Men lad mig være helt ærlig her, jeg forstår ikke Napalm Death. Jeg forstår ikke hvad der er godt ved det. Men de havde energi og publikum virkede til kunne lide det. Så på den måde må det have været en succes. Men min personlig bøn til AMFs booker; der er så meget utrolig god -core af forskellig art der ude, skal vi ikke prøve noget nyt næste år og prøve noget andet -core? Noget der ikke næsten lige har været forbi?
Obituary
Så var der igen legender på scenen, denne gang inden for dødsmetalen. For første gang skulle Obituary spille i Aalborg, hvilket var noget folk gennem dagen havde talt meget om at de så frem til. Så det var med stor spænding, at der var taget plads i salen. Det var fra starten klart at de ikke havde taget turen fra Florida for sjov! Det blev spillet igennem og vi fik tæsk fra starten af! Hvilket præcis var hvad vi skulle have og folket ønskede. Der blev moshet og sendt fadøl til højre og venstre når folk fik sig rodet ud i pitten. Smukt og energifyldt. Bandet var yderst velspillende, og efter at have startede koncerten ud med bl.a. ”Redneck Stomp”, fik vi klassikere som ”Intoxicated”, ”Bloodsoaked” og ”Dying” hvorefter det hele sluttede af med ‘Slowly We Rot’, som en perfekt afslutning, der beviste at Obituary stadig er i toppen af death metal hierarkiet. Salen havde undervejs udviklet sig til noget nær en sauna, så en omgang frisk luft var tiltrængt bagefter. Så et stort tak skal lyde herfra, for en af festivallens bedste koncerter. Og kom gerne snart igen.
Carcass
Så var det blev tid til aftens andet hovednavn, i form af Carcass. Igen var salen helt fyldt, og publikum var klar til bruge de sidste kræfter de havde tilbage i kroppen ovenpå magtdemonstrationen fra Obituary. Carcass sætter godt i gang og særligt da vi i sang nummer tre får Buried Dreams springer salen i luften, og alle glemmer at stormen udenfor forsøger at rive bygning fra hinanden, for nu er det publikum og Carcass, der i fællesskab er ved at skabe en energi, som kan ødelægge bygningen indefra! Heldigvis overlever Studenterhuset så Carcass kan fortsætte deres solide koncert, der sender os godt gennem bandets repetoir, som bliver krydret af spydige bemærkninger fra frontmand Jeff Walker, der skaber god underholdning mellem musikken, som dog bliver taget meget seriøst af de britiske herrer. Det hele blev sluttet af med ”Heartwork” som gav en god afslutning, og fik sendt folk glade ude i natten, og videre på Rock Cafeen oven på en vellykkede koncert.
Alt i alt må årets Aalborg Metal Festival siges at have været en stor succes. Udsolgt, gode koncerter, en tidsplan der for det mest blev holdtm og baren løb hverken tør for øl eller snaps i år. Så nu er det blot at glæde os til 2016m hvor der forhåbentlig igen kommer et stærkt lineup, som kan være med til skabe en tradition om at sælge ud. For det fortjener AMF!