Så var det tid til anden dagen på Aalborg Metal Festival, der i år havde lukket døren til cafe området for folk uden billet grundet der var udsolgt. Det siger ikke så lidt! Dørene blev åbnet allerede kl. 14, med første navn på scenen kl. 15. Det store spørgsmål er altid; hvor mange kommer der så tidligt? Ud fra dagen før hvor folk gik hjem før det var slut, kunne man godt frygte at det ville blive tomt at starte med, men sådan var det heldigvis ikke
Justin hate
Første navn var metal/hardcore bandet Justin Hate, og selvom salen på ingen måde var fyldt, så var der dukket et pænt antal mennesker op. De fik sig en solid omgang core, med masser af energi og dejlige breakdowns. Særligt frontmanden Kim Rock kom langt udover scenekanten, og fik vækket publikum godt sådan en tidlig fredag. Så var vi klar og i gang til en ny dag med metal, hvor programmet denne dag sender os lidt mere rundt i afkrogene, set i forhold til torsdagens black metal.
The Arcane Order
Dagens andet band, The Arcane Order, har efter mange års pause for nylig udsendt nyt album. Alligevel måtte bandet hente hjælp ind denne fredag. Forsangeren har for ikke så længe siden valgt at forlade bandet, og i stedet havde man fået Kenneth Klitte Jensen fra Blood Label til overtage tjansen. Mit kendskab til bandet er begrænset, men der var flere gæster med undervejs, om det var derfor skal jeg være usagt, men det blev aldrig rigtigt godt. Bandet spillede en fin omgang metal og publikum virkede til at nyde det, men det blev aldrig rigtigt til mere end det.
Svartsot
Så var det tid til at sparke festen i gang! Randers-bandet Svartsot var kommet på scenen for give os et indspark folkemetal, som ikke altid er ren fest, men også har plads til lidt tæsk og rock n roll. Fra første øjeblik var der gang i publikum og bandet. En del af publikum til AMF havde valgt at medbringe grøntsager til koncerten. Mærkeligt. Men mest festligt. Der var ikke noget at sætte på bandets optræden, men festen nåede desværre aldrig helt der op hvor den kunne have ramt, hvis koncerten havde ligget lidt senere på dagen. Det kræver jo lidt at folket har haft tid til drikke nogle flere fadøl. Men der blev danset og skabt en god stemning, så Svartsot må siges at have udført deres job til UG.
Efter Svartsot var det tid til sludgerock-bandet Torche. Der valgte undertegnede dog at bruge tiden på få tanket op på mad og drikke, for at være klar til resten af aftenen.
Mercenary
Derefter stod den på nogle af de helt store lokale helte, nemlig Mercenary! Mercenary har altid været garanti for en melodød-fest, og denne aften var ingen undtagelse. Salen var naturligvis (fristes man til at sige) blevet fyldt godt op. Med masser af energi kørte Mercenary sikkert sejren hjem hos publikum, der tog godt imod bandet. Der er ikke meget nyt at skrive om dem, men bandet leverede det publikum kom for, og det må siges at være opgaven på en festival. Så efter en god omgang fest, kunne folk gå glade ud og få en ny øl.
The Crown
Vi bliver i dødsmetal genren, denne gang mere oldschool og mindre melo end før. Svenske The Crown gav den gas, fuld fart frem og masser af Satan virkede til være i hovedsædet her. Det var denne aften jeg for første gang fik stiftet bekendtskab med bandet, der dog heller ikke har været i landet særligt ofte. Koncerten var fin, uden dog på nogen måde at være noget man vil huske på langt ud i fremtiden. Bandet leverede, dog hverken mere eller mindre.
dav
Dream Evil
Vi bliver i det svenske. Men skifter totalt genre. Dream Evil spiller heavy metal og powermetal. Hvilket de gør godt. Bandet bidrager på ingen måde med noget nyt til genren, eller ændrer på måden vi ser på power metal, men de kan lave sange der virker. De er ofte bygget simplet op så publikum hurtigt lærer omkvædet at kende, og derfor ender med kunne synge med en hel del af koncerten. Og fest og fællessang er sgu det Dream Evil handler om. Undervejs i koncerten blev der da også mere og mere sang og glæde mellem publikum. Ikke aftens største fest, men os der var i lokalet havde det fedt! I slutningen blev det dog klart at folk ventede på hittet ”The book of heavy metal”, så næste sidste sang ”Chasing the Dragon” blev ikke helt den fest den kunne, men den kom tilbage da hittet kom på, og stor fællessang brød ud! På den måde blev Dream Evil en kæmpe succes inden for de rammer de spiller under. Det eneste jeg manglede var Blastbeasts egen dragejæger Søren Weiss ved min side ;-)
Sepultura
Desværre var der en hel times pause efter Dream Evil. Det er lang tid så sent på aftenen, men som enhver god lokal, valgte jeg viste et par af de rejsende at gæste Rock Cafeen imens tiden blev slået ihjel. Men så var det også blevet tid til aftenens, og for mange nok også hele festivallens, headliner – mægtige Sepultura! Og ja ja, bandet har skiftet folk ud undervejs, men det ændrer ikke på at bandet nu har eksisteret i 30 år, og de fleste nuværende medlemmer har været med i mange af dem. Rygtet var løbet fra København om at bandet var i topform, og at vi havde noget at glæde os til denne fredag aften.
Koncerten blevet åbnet med ”Troops of Doom”, og ingen er i tvivl om at bandet er kommet for at rykke os rundt! Alt bliver leveret med masser af aggression! Selvom musikken ofte virker meget aggressiv og vred, så var det også et band der nød at både være og spille denne aften. Meget professionelt! Vi kom som lovet godt rundt i bands bagkatalog, og numre som Territory, Refuse/Resist og Inner Self kan ikke andet end at sætte gang i publikum, når de fortsat denne dag bliver leveret 100%.
Selv om vi i forvejen var blevet forkælet nok, så sluttede koncerten af med ”Ratamahatta” og Sepulturas uden tvivl mest populære nummer ”Roots Bloody Roots”! Så fik man da også lige banket den sidste energi ud af publikum, der havde hoppet, headbanget og særligt moshet sin vej gennem en stærk koncert af Sepultura!