Korpiklaani i Pumpehuset. Foto:Weiss
På en aften hvor man syntes at have oplevet det alt sammen før, fik både Heidra og Korpiklaani fyret op i folkefesten mandag aften i Pumpehuset’s store sal.
Ligesom sidste gang Korpiklaani gæstede Pumpehuset tilbage i 2013, sørgede det danske vikinge metal band Heidra for opvarmningen. Og opvarmning skal der til for at få gjort kroppen ordenligt varm til Korpiklaani’s vilde festudskejelser.
Heidra leverede en fornem koncert i den halve time de havde til rådighed og på trods af den åbenlyse mangel på dybde i lyden (hvor fanden var bassen og stortrommerne mr. soundguy?!), så var den halve time med Heidra lige præcis dét der skulle til for at vække mandags publikummet til live inden det blev tid til finnerne.
Sidst Korpiklaani spillede i Pumpehuset var det også en mandag. Og præcis ligesom sidste gang var publikum denne aften også fløjtende ligeglade med det faktum. Der blev drukket bajere, danset og moshet til den helt store folkmedalje, da Korpiklaani sparkede festen igang med “Viinamäen mies” fra den nye og ellers ganske glimrende “Noita”.
Der var store smile at spore hele vejen rundt på scenen. Ja selv hos bandets bassist Jarkko, der ellers sjældent viser antydning at glæde på en scene. Det var der denne aften og det kan Korpiklaani nok takke publikummet for, som i dén grad ville festen!
Korpiklaani er og bliver nu engang et festband. Og det er ligegyldigt om så bandet ellers ihærdigt prøver på at inkorporere andre idéer, som i de mørke og mere stilfærdige “Sumussa hämärän aamun” og “Minä näin vedessä neidon” det fungerede nemlig slet, slet ikke. Tværtimod mistede koncerten sit fokus.
Dét sagt, så “behøver” Korpiklaani nu ikke kun at spille uptempo sange igennem et helt set. Men med hele 22 numre havde Korpiklaani mere end rigeligt med materiale med til os denne aften. Det var simpelthen for meget af det gode. Navnligt fordi festen peakede i starten.
Korpiklaani har ikke interessant nok materiale til at holde en fest kørende i så lang tid og her kunne man have ønsket sig et powerfuldt set bestående af en times materiale fremfor lidt over halvanden time.
Hatten af for publikum for dog at gå igennem så meget materiale, før de åbenlyse hits “Vodka” , “Metsämies” og “Wooden Pints” blev leveret. Inden koncerten blev rundet af med to forrygende udgaver af den altid herlige folkbasker “Happy Little Boozer” og Hector coveret “Juodaan viinaa”.
Det var en aften fyldt med dans, violin, harmonika og druk, med et tændt Korpiklaani, der dog ikke formåede at holde fokus igennem en, desværre, alt for lang koncert.
