Årets sidste dag på Wacken. Godt mørbankede og trætte i kroppen ventede lørdagen. Årets sidste festivaldag, med et ganske solidt line up.
4 dage i regn og mudder havde sat sine spor. Vi var alle trætte. Så trætte at den ellers traditionelle morgenblack på black stage blev sat til side til fordel for en plads i festivalstolen og en kold Cocio. Khold blev derfor skippet.
Det betød dog ikke, at turen mod pladsen i de tidlige timer ikke blev gjort. For allerede klokken 13 stod power tyskernes favoritter nemlig klar på True Metal Stage.
Og så endte lørdagen, fraset torsdagens Savatage koncert, med at blive den bedste musikalske dag for undertegnede. Det kan dog have noget at gøre med at der ingen koncerter var på Party Stage og at solen rent faktisk skinnede hele dagen.
Powerwolf
Devilution høvding og Weiss til Powerwolf på Wacken.
Klokken 13 gik de gotiske power metallere på True Metal Stage. Det kommer vel næppe som en overraskelse for mange, men Powerwolf formåede trods det tidlige tidspunkt at trække en masse masse mennesker.
I Tyskland er Powerwolf rigtig store og som sådan er deres image egentlig ganske gennemført. Den gotiske scenografi, med flotte bagtæpper i bedste Ghost-stil prydede scenen og medlemmernes hvide ansigtsmaling er en sjov faktor når man tænker over at det er power metal og ikke black de spiller.
Men skal man koge Powerwolf helt ind til benet halter det gevaldigt på den musikalske. De mangler simpelthen det essentielle. De gode numre. Numre der rent faktisk lyder godt. For på trods af “Amen And Attack” og “Blessed And Possessed” er der ikke meget at komme efter i Powerwolfs yderst sparsomme bagkatalog.
Live har Attila Dorn ligeledes store problemer med at lyde godt. Den opera inspirerede vokal kan i begyndelsen virke ret cool, men i længden bliver den for højtrøstende og ensformig.
Det helt store højdepunkt under koncerten skete, da Devilutions helt egen høvding og fotograf pludselig dukker op i det fjerne. På en eller anden måde skete der noget magisk lige der. Som et orakel sendt fra himlen, der formåede at åbenbare koncerten for øjnene af os. For os der kender denne fotograf ved hvor meget han rent faktisk elsker dette band.
Vi andre kan så synes at Powerwolf i bund og grund er et middelmådigt powermetal band, der aldrig rigtig har skrevet de helt fede numre og var kedelige på Wacken.
Skiltron
Skiltron på Wacken 2015. Foto: Weiss
BAGPIPES OF WAR!! Måske du har hørt netop dette nummer, hvis du har været til et af vores Blastbeast DJ’s shows. Vi elsker nemlig dette nummer leveret af argentinske Skiltron.
Et band jeg rent faktisk aldrig troede jeg ville komme til at opleve live, da de spiller meget sjældent i Europa. Men her stod de altså, højst overraskende, på Wackinger Stage på årets Wacken.
For dem der ikke kender Skiltron er de et humoristisk folk metal band fra Argentina, der spiller skotsk højlands inspireret musik med alt hvad det hører sig til af sækkepiber og power metal klingende riffs og vokaler.
Bagpipes Of War er deres signatursang og seje som de er sparkede bandet koncerten igang med netop dette nummer. Så er man ligesom igang!
Sanger Martin McManus lyder i sin klang ganske meget som Dio og han var da bestemt også koncerten’s højdepunkt, hvor de andre medlemmer stod noget mere anonymt, med det man vel godt kunne kalde begrænsede evner på deres instrumenter.
Individuelt er der nemlig ikke meget at komme efter hos medlemmerne. Men når det hele bliver sat sammen til en helhed i Skiltron formår de rent faktisk at levere nogle fede og catchy numre.
Hold The Skiltron high for de argentinerne! Et festligt indslag lørdag eftermiddag på Wackinger udentvivl!
Rock meets Classic
Rock Meets Classic på Wacken 2015. Foto: Weiss
Wacken har det altid med at lave et eller andet særligt tiltag i forhold til koncerter. En eller anden særlig gimmick. Ud over Savatage og Trans-Siberian Orchestra torsdag, hed dette tiltag i år Rock meets Classic. Og det var som forventet og som det ligger i navnet rock der møder klassisk musik.
Hvad har vi så med at gøre? Jo. På Black Stage står et rockband med den helt klassiske opsætning. Guitar, trommer og bas. Bag ved dem er Bohemian Symphony Orchestra Prague blevet placeret. Det er så at sige det største jamband jeg endnu har set. For i den næste time skulle vi igennem flere forskellige fortolkninger af klassiske numre i alt fra Rainbow, Helloween og Twisted Sister materiale med gæsteoptrædender af bl.a. Joe Lynn Turner (Rainbow), Michael Kiske (Helloween) og Dee Snider (Twisted Sister).
Inden vi dog nåede til højdepunkterne i koncerten, som altså var da Michael Kiske kom ind og sang de helt klassiske Helloween numre og koncertens afsluttende klimaks med Dee Snider, skulle vi igennem en mere eller mindre ligegyldig periode med Jennifer Haben fra Beyond The Black i front.
Dette indslag kunne vi sagtens have undværet. For der hvor festen naturligvis først rigtig startede var da Kiske midtvejs gik på scenen og leverede “A Little Time”, “I Wan’t Out” og “Kids of the Century” fra Helloweens helt klassiske periode. Dette blev fulgt op af Dee Snider der efterfølgende sprang ind på scenen og med vanlig høj energi fremførte “You Can’t Stop Rock ‘n’ Roll”, “We’re Not Gonna Take It”, en smuk udgave af “The Price,” der i dagens anledning blev dedikeret til nu afdøde Twisted Sister trommerslager A.J. Pero. For tilsidst at slutte af med “I Wanna Rock” og den i følge Snider obligatoriske heavy hymne “Highway To Hell”.
Jeg behøver vel næppe fortælle hvor meget folk sang med her. En fantastisk stemning der i hvert fald i den sidste del af koncerten gjorde, at Rock meets Classic endte med at blive et stort minde fra Wacken 2015.
Sabaton
Sabaton på Wacken 2015. Foto: Weiss
Sabaton er efterhånden blevet en Wacken klassiker. Bandet kan samle et gigantisk menneskehav foran scenerne når de spiller i Tyskland og for første gang stod de som headliner på Wacken. Forståeligt. For de er altså populære dernede.
Med deres på én gang smittende spilleglæde og catchy sange formår bandet med den energiske Joakim Brodén i front gang på gang at skabe en fest for deres fans. Nuvel. Joakim Brodén er bestemt ikke indehaver af jordens største vokal. Langt fra faktisk. Men så har han derimod noget andet som er alt afgørende for Sabaton. Han er en kæmpe showman og ved hvordan han skal håndtere en menneskemasse på 60.000.
Scenen var dekoreret med div. militær remedier som tanks, armyfarvet hjelme og guns. Corny ja, men samtidig sad det lige i skabet i Sabaton’s univers.
På Black Metal Stage havde bandet dog store problemer med en alt for lav lyd, der først blev bedre halvvejs i koncerten. Så desværre druknede numre som “Ghost Division” ,” Carolus Rex” og “Resist And Bite” i det mudredede underlag og vi kom først op igen da “Gott Mit Uns” med stor præcision ramte os lige i brystkassen.
Sabaton var tændte denne aften på Wacken. Man kunne mærke på dem at de havde store forventninger til lige netop dette show. Måske fordi Joakim allerede i starten af showet fik fortalt, at de udgiver koncerten på DVD senere i år. Men Sabaton var næsten også FOR tændte. For det meste af tiden gik med gak og gøgl og ligegyldig snak. Det blev for meget af det gode og man ville ønske, at de tilsidst bare spillede deres numre.
Med Primo Victoria og et hoppende publikum så langt øjet kunne se sluttede Sabaton deres halvanden time lange koncert af.
Man imponeres gang på gang over bandets crowdcontrol, men gak og gøgl, samt en for lav lyd satte sine begrænsninger for festen.
Judas Priest
Judas Priest på Wacken 2015. Foto: Weiss
Legendariske Judas Priest havde ellers svoret at den sidste tour blev spillet i 2011. Så fik de en ny mand med i form af Richie Faulkner og så var de ligepludselig klar til endnu en omgang.
På Wacken fik Priest ikke overbevist mig om, at det var korrekt af dem at fortsætte. Musikalsk spiller bandet stadig som en drøm. Men deres performance halter gevaldigt.
Rob Halford gik stille og roligt rundt bagerst på scenen og lignede én der var alt andet end klar på at underholde sit publikum. Små anekdoter fra diverse albums var hvad frontmanden havde til os, hvis han altså ikke ellers havde mere travlt med at forlade scenen for at skifte tøj og ikke komme tilbage før hans første vokallinjer var gået igang. Sådan opildner man ikke sit publikum!
Judas Priest ser efterhånden gamle ud og også FOR gamle. Alt lid synes at være sat på unge Richie og hans evner til at underholde publikum i fronten og det er en skam!
På Wacken fik vi enkelte numre fra den nye Redeemer Of Souls herunder “Dragonaut” ,titelnummeret og “Halls of Valhalla”. Det musikalske højdepunkt var en forrygende udgave af “Turbo Lover.”
Men ellers var Priest’s koncert på Wacken en rutinepræget oplevelse, med nogle legender der virker mere end bare almindeligt trætte på scenen. Musikalsk fejler det intet. Men showet er gabende kedeligt. Måske de egentlig bør kigge lidt hos AC/DC og se hvad de gør.
Obituary
Obituary på Wacken 2015. Foto: Weiss
Energi og intensitet er dog på ingen måde en mangel hos Obituary. På Headbanger Stage gik de til stålet i de tre kvarter de havde fået tildelt.
Deres simple tag på old school dødsmetallen ramte alle os der var i teltet med millimeter præcision. Med “Centuries of Lies” og den nye “Visions In My Head” var der dømt kollektiv headbanging og vi stoppede ikke i de næste 35 minutter.
Hos Obituary skal der simpelthen ikke andet til end et fedt riff, et tungt groove og så lige John Tardy raspende skrig før de har publikum i deres hule hånd.
Det er da også svært andet når man står bag et nummer som “Slowly We Rot”, der som aftenens sidste nummer sendte publikum væk fra Headbanger Stage med den overbevisning, at Obituary bestemt har mange, mange gode år i sig endnu.
Her er et band der simpelthen ikke kan skuffe!
