Et af de mest aktive bands på livescenen overhoved, Valient Thorr, kommer forbi Danmark. Af flere omgange faktisk, når de til oktober drager på Europa tour.
No bullshit rock n roll! Det er formlen hos Valient Thorr, der flere gange har været koncertaktuelle i Danmark. Bl.a. på Roskilde Festival, KB18 og Beta2300.
Nu kommer bandet så langt om længe forbi det jyske. Det sker når bandet besøger 1000Fryd i Aalborg d 23/10.
Dog behøver københavnerne ikke at rejse langt. For Valient Thorr smutter nemlig også lige en tur på Staden for at give koncert på Loppen d 21/10.
Med sig har de Black Bone og Child.
På med vesten. Det bliver vildt!