D 5 september afholder MetalDanmark en branchekoncert på Stengade i København.
Formålet med dagen er, at vise både den danske og internationale branche, hvad den danske metalscene kan, og derudover være med til at sætte fokus på nogle af de fremragende danske metalbands, der findes.
5 bands er blevet udvalgt af et lytterpanel bestående af følgende journalister og koncertarrangører:
Vores helt egen Alexander Kong Core Kolby
Ken Thomsen – GFR
Kristian “Jeff” Højlund – Pumpehuset
Mikkel Wad Larsen – Beta & Helhorse
Ria Rasmussen – Dedicated Booking
De 5 bands der skal spille på branchedagen d 5 september er de groovede dødsmetallere Cor Vacante fra Esbjerg, tonser thrash med Velociter fra Silkeborg, tunge grooves leveret af Wolfram fra Odense, melodisk deathcore med Københavnske The Absent og endelig en solid omgang rock n roll med Redwolves fra København!
Aftenen rundes af med de hypede I’ll Be Damned.
Der er helt sikkert noget for enhver smag her. Så husk at møde op på Stengade når MetalDanmarks’ Branchedag sparkes igang for første gang d 5 september!
Link til event