Retrobølgen fortsætter derudaf. Det samme gør tyske Kadavar, der nu er ude med det tredje udspil “Berlin”.
Jeg har tidligere nævnt Kadavar som et af nyere tids bedste livebands. På en scene eksplodere denne trio i et virvar af psykedeliske riffs, vanvittige energiudladninger, intense soloer og fremfor alt med et groove ikke ret mange andre bands kommer i nærheden af.
På plade har det desværre vist sig at være en lidt anden oplevelse. For hvor bandet mestre scenerummet til fulde, formår Kadavar på “Berlin” ikke at skrive de sange der er stærke nok til at man har lyst til at lytte til dem igen og igen derhjemme.
Hvad man kan ikke tage fra Kadavar er, at de individuelt er hamrende dygtige musikere, der mestre groovet til fulde. Det er tight og velspillet, men samtidig virker langt størstedelen af “Berlin” som en kedelig og uinspireret omgang retrorock, der er hørt mange gange før og faktisk også bedre fra andre bands i samme genre. Lad mig blot i nævne i flæng The Vintage Caravan, Blues Pills og Crobot. Alle har de formået at skrive langt mere memorable sange end hvad Kadavar gør på “Berlin”.
Hvad er det så der mangler her? Der mangler de stærke melodiske hooks. De stærke omkvæd, der planter sig på hjernen, måske ikke efter første gennemlyt, men så i hvert fald efter de første 3 gange.
Langt størstedelen af de i alt 11 sange på albummet ender sgu med at smelte sammen, i en mikstur af hurtigt glemte riffs, uinspirerende soloer og Lupus Lindemann skæve og til tider direkte falske vokal (det holder iøvrigt hele vejen!).
Midtvejs på albummet finder vi “Berlin”‘s stærkeste numre. “The Old Man” og “Spanish Wild Rose” har et godt stykke af vejen dét jeg savner ved resten af denne udgivelse. Det var noget med et stærkt melodisk hook kombineret med det inspirerende riff, men mere er der så desværre ikke rigtig at komme efter. Lige indtil vi når slutningen på albummet, hvor Kadavar ENDELIG viser, at de rent faktisk godt kan skrive en stærk melodi i afslutningen på nummeret “Into The Night”. Det havde vi ventet længe på!
Produktionen er som forventet. Flad og aldeles upoleret. Det er vel retrorock? Vi bliver sendt direkte tilbage til lyden af slut-60’erne og dér har vi efterhånden været i et stykke tid, med mange nye bands.
Jeg glæder mig derimod til at opleve “Berlin” live. Man kan håbe at numrene kommer til sin fulde ret dér. For som jeg skrev i begyndelsen er det på scenen at Kadavar kommer til sin ret. Og dét skal du også opleve når de rammer Pumpehuset d 2/12.
Opsummering: Kadavar er et fantastisk liveband, men på udgivelser har de det med at skuffe. Det gør de på “Berlin”, der som helhed virker uinspirerende og kedelig. Det er retrorock, der hørt langt, langt bedre hos ligesindede bands som The Vintage Caravan og Blues Pills. Trioen er voldsomt dygtige musikere, men det virker som om det er gået på bekostning af den stærke sangskrivning.
Lyt specielt til: “The Old Man” , “Spanish Wild Rose” “Into The Night”
For fans af: Pentagram, Led Zeppelin, The Vintage Caravan, Blues Pills, Crobot
Kadavar – Berlin er udgivet via Nuclear Blast