GhostDe svenske spøgelser har siden 2010 hjemsøgt rock- og metalscenen med deres melodistærke 70’er inspirerede horrorrock. Der er ikke gået mange år og spøgelserne fra nord er allerede blevet store. Meget store faktisk. 

Så store at tour-vennerne blandt andet hedder Metallica, Slayer og Iron Maiden. Nu er Ghost så ude med deres tredje fulde album “Meliora”.

Meloria kan vi vidst rolig kalde for et knald eller fald udspil for Ghost. Bandet er blevet store på rekordtid og forventningerne til det nye album er derfor selvsagt høje. Er der tale om en heldig døgnflue, eller har Ghost rent faktisk formatet til at holde stilen kørende?

Lad os bare kaste os direkte ud i det. “Meliora” er præcis dét udspil Ghost har brug for netop nu, for ikke at gentage sig selv.

Det første jeg binder mig fast i er lyden på albummet. En lyd der så sandelig har fået et gevaldigt løft siden de to tidligere udspil.  Riffsne hamrer derud af, imens trommerne med deres massive bund banker os hårdt ned i gulvet.

Man skulle ikke tro det. Men Ghost har aldrig lyt tungere, hårdere og generelt større end de gør her. Og de kritikere der ikke mener at Ghost hører til på metalscenen bør lytte til “Meliora” ved lejlighed.

Formlen er som sådan stadig den samme. Hård rock, der på “Meliora” godt kunne kaldes decideret heavy metal, i en solid mikstur af 70’er prog og poppede melodier.

Melodierne er dog knap så catchy som på de to foregående udspil. Det er der måske nogle der vil rynke på næsen af. Jeg vil dog mene, at det er sundt og vigtigt for Ghost på dette og deres fremtidige udspil, at de rent faktisk formår at udfordre lytteren. Det gør de her med flere skæve rytmer og et skævt vokalarbejde i numre som f.eks. “Majesty” og åbneren “Spirit”. Det er til at høre på sangskrivningen, at bandet har spillet næsten nonstop siden 2010. Det er et langt mere velspillet og teknisk stærkt band vi hører på “Meliora”.

Jeg tror på at Ghost formår at hive flere metalfans til med dette udspil og disse kunne f.eks starte med at høre det gysende udspil “Absolution” og den tordende “Mummy Dust”, hvor Papa emeritus III viser sit værd, med en direkte ondskabfuld vokal.

Og så må vi ikke glemme, at Ghost med nummeret “He is” har fået skrevet deres egen lille “Fear Of The Dark”. Flot og velskrevet nummer, som jeg er sikker på nok skal blive et hit på livefronten.

Opsummering: Ghost formår imponerende nok at holde fast i deres lyd og deres udgangspunkt, selvom det hele har fået sig et løft i den tungere og mørkere retning. Et sandt svendestykke, hvor melodierne måske ikke er så stærke som på de to tidligere udspil, men hvor svenskerne virker som et langt mere helstøbt band end de nogensinde før har gjort.
Lyt specielt til: ”He is”, ” Absolution”, ”Mummy Dust”, ”From The Pinnacle To The Pit”.
For fans af: Blue Oyster Cult, Mercyful Fate, King Diamond, Alice Cooper, Ghost


Udgives via Reaktor Recordings/Universal Music 21/8 2015