Soulfly i Pumpehuset. Foto: Weiss

Soulfly i Pumpehuset. Foto: Weiss

Max Cavalera kæmpede noget med formen, da ham og resten af Soulfly gæstede Pumpehuset’s intime rammer i den lille sal. 
Lad os være ærlige. Max Cavalera’s form har set bedre dage og det gælder både på den fysiske form, teknikken og hans musikalske evner. Derimod spiller hans band eminent og det var deres arbejde, samt publikums vildskab, der sikrede at denne koncert nåede sit klimaks.

Selvom storsmilende Max Cavalera ligner en mand der fortsat nyder at stå foran sit publikum, så virker manden mere end bare almindelig træt. Vokalen har ikke den samme tyngde længere og flere Redbull’s måtte tyres ned i svælget under koncerten. Tour livet er hårdt for den store Cavalera. Men så er det godt at hans forrygende band, med sønnike på bas formår at bakke ham vanvittig godt op. For hold op hvor spiller dén rytmegruppe dog suverænt sammen.

Med “Frontlines” /” Fire”  satte bandet den ca. halvanden time lange koncert igang. Og der skulle ikke mange sekunder til før publikum sprang rundt i vildskab på Cavalera’s befaling. Når man har sådan et publikum i ryggen som Soulfly havde igår, så skal der altså meget til før det kan gå rigtig galt.

Og galt gik det heller ikke, omend Cavalera i flere omgange fumlede uhørt meget med rytmeguitaren, der flere gange var decideret utight med trommerne.

Det lod dog ikke det tændte publikum på sinde, der fortsat bakkede Cavalera og co. fuldstændig op. Festen’s klimaks blev naturligvis nået, da Sepultura klassikeren “Roots Bloody Roots” fik den lille sal i Pumpehuset til at styrtbade i sit eget sved. Voldsomt og intenst og det lover godt for Sepultura’s kommende koncert samme sted senere i år.

Men hvorfor vi skulle traves igennem den rædsomme nye “We Sold Our Souls to Metal” midtvejs i sættet står mig uklart og lover bestemt ikke godt for det kommende Soulfly album. Vi er helt derude hvor ikke engang Manowar kan bunde i klichéerne og dét klæder på ingen måde Soulfly.

Et fantastisk band og et energisk publikum sikrede festen med Soulfly i Pumpehuset.

7-penta