Vi er omringet af græsbeklædte grønne fjelde, vi står kun 10 meter fra havet på en strand i den lille by Syd-Gøta. Byen har kun ca. 400 indbyggere. Men hvert år i juli danner disse imponerende rammer stedet for Færøernes G! Festival, der måske har det smukkeste og mest imponerende skue af en festivalplads i verden.
Alle billeder, pånær 1 og 3, er taget af Photographer – © Olaf Olsen for www.facebook.com/OlafOlsenPhotography
Et bredt musikalsk udbud
Den lille by bliver i tre dage forvandlet til et musikalsk mekka for primært færøsk musik og kunst, hvor ca 4.000 publikummer i alle aldre kommer langvejs fra, for at deltage i festlighederne på og lige omkring stranden.
Publikum til Dizzy Mizz Lizzy. Foto: Olaf Olsen
Og netop stranden danner rammen for de helt store oplevelser på festivalen. Her er hovedscenen nemlig placeret og det er kun ca 3 meter fra fjordens brusende bølger. Det var her at interessante artister for vores læsere, som At The Gates og Dizzy Mizz Lizzy, begge spillede side om side med større færøske navne.
Genremæssigt minder G! Festivalen i sin måde at booke navne på nemlig meget som Roskilde Festivalen. Alle typer af genre og bands bliver booket. Lige fra jazz, til electronica, til pop over rocken og så naturligvis metallen, som i år har haft en større rolle end tidligere ifølge flere af de fast deltagende metalheads der hvert år kommer til G!Festival.
Stigende interesse for færøsk metal
Dette kan bl.a. skyldes at Færøernes metalscene i øjeblikket synes at blomstre mere end nogensinde. Der synes at være et større syn på den Færøske metalscene ude i verden, hvor flere fede navne som SIC, Hamferd og så naturligvis TYR alle er hyppige gæster på den internationale scene.
Men også lokalt bliver der arbejdet med scenen, hvor gruppen af frivillige i foreningen “Upp við Hornunum” (Op med Hornene) flere gange om året arrangerer koncerter og promovere lokale metalbands på Færøerne. Lad mig i den forbindelse anbefale alle at tjekke færøske navne som SIC, Reduced To Ash, Earth Divide og Goresquad ud.
Dette har uden tvivl smittet af på G!Festivalen, der i år kunne præsentere interessante navne som førnævnte Dizzy Mizz Lizzy og At The Gates, men også Hamferd og Barren Earth. Og så havde “Upp við Hornunum” endda sit eget arrangement på festivalen, hvor alle kunne komme ind og hænge ud til tonerne af rendyrket tråd inden koncerterne med Dizzy og At The Gates.
Imponerende omgivelser
Udsigten ned over byen Syd-Gøta og festivalpladsen. Foto: Weiss
Som tidligere skrevet blev festivalen afholdt på en af de smukkeste lokationer man kan forestille sig. Vi var så at sige i ét med naturen her. Intet urinstøv, ingen 50 grader varme telte og intet mudder. Kun duften af den friske brise og havet der skyllede op på stranden.
Men selvom festlighederne blev afholdt på en strand og temperaturen stort set aldrig oversteg de 13 grader (det er vel Færøerne), så afholdt det bestemt ikke flere fra at tage en dukkert i de iskolde (5-6 grader) havvand. For derefter at løbe op i de opvarmede spabade der stod klar til de kolde gæster. Det er her man trækker vikinge-kortet og løber ud i vandet hvis, hvis man er sej nok. Det kommer måske ikke som en overraskelse for nogle, men det var undertegnede så sandelig ikke.
Stemningen var høj på pladsen, med publikummer i alle aldre. Der var noget for børnene i de tidlige timer og da mørket faldt på var pladsen fyldt op med primært forventningsfulde unge mennesker klar på at danse til de elektroniske tilbud eller headbange til de tungere toner.
Fællesskab, vindblæst doom og et par fuckfingre
Dizzy Mizz Lizzy på Færøerne. Foto: Olaf Olsen
Og nej ingen af de 4 Blastbeast.dk-relaterede navne syntes at skuffe på festivalen. Dizzy Mizz Lizzy var selvsagt den store kanon og de leverede den længe ventede følelse af det helt store fællesskab lørdag aften. Det er satme imponernede hvor godt de tre herrer i det lille orkester har en fornemmelse for groove og dynamik og det endda med lånt udstyr. Så selvom Tim kæmpede mere med lyden end hvad godt måske var, ja så endte Dizzy stadig med at blive festivalens helt store oplevelse og som jeg er helt sikker på, at flere vil snakke om mange år frem. Jeg glemmer i hvert fald ikke lige foreløbig hvordan det så ud, da 4.000 mennesker lyste stranden omkring de høje fjelde op under “11-7 PM”. Magisk øjeblik!
Magisk var det også at opleve de velfriserede herrer i Hamferd på hjemmebane. Selvom jeg rent lydmæssigt havde foretrukket at opleve bandet på hovedscenen og ikke den på mindre scene, som i øvrigt var placeret på en legeplads (ja, du læste rigtigt!) så formåede bandet alligevel, med deres på én gang atmosfæriske og vindblæste doom, at understrege, at de altså er dét mest interessante der er kommet fra Færøerne i mange, mange år. Sikke en sangskrivning!
Hvis ikke dét band står på enten Copenhell eller Roskilde Festival til næste år er der nogle bookere der har sovet i timen!
Hamferd’s sanger Jón Aldará var en travl mand på denne festival. Hans andet band, suppergruppen Barren
Barren Earth på G! Festival. Foto: Olaf Olsen
Earth, skulle nemlig også spille på festivalen. Og med medlemmer fra hhv. Moonsorrow, Kreator og Amorphis var det naturligvis en håndfuld rutinerede musikere der var på spil her. Og det var både til at se og hører. Stilen er atmosfærisk finsk melodød, der til tider henter deres inspiration i folkmetallen og doom. Tænk tidlig Wintersun og du har lidt en idé om dette foretagende. Det var fedt at opleve Jón i en anden sammenhæng end Hamferd. Her fik han nemlig mulighed for at slå sig løs på scenen og ikke holde sig tilbage, som det ofte er tilfælde med Hamferds ganske stive koreografi.
Desværre blev også Barren Earth et lille “ofre” for den lille scene’s alt andet end metal-venlige PA. Der manglede volume og der manglede i dén grad noget bund til at styrke sangene.
Bund og volume var heldigvis ikke en mangelvare til At The Gates, der som aftenens sidste navn på den store scene, som forventet desværre ikke kunne trække et stort nok publikum til at kunne fylde den store plads foran scenen ud. Men det lod i hvert fald ikke til at gå sanger Tomas Lindberg på. At The Gates skal være glade for at have en personlighed som ham i front, særligt denne aften på G! Festival hvor resten af bandet denne aften virkede noget mere anonyme end hvad godt var. At The Gates var ubetinget festivalens største metalband og måske også det største festivalen har haft sammen med tidligere navne som Meshuggah og Arch Enemy. De kom, så og sejrede- næsten, med en rutinepræget koncert der aldrig peakede fuldstændig.
At the Gates på G! Festival. Foto: Olaf Olsen
Og så kan man altid diskutere om det ikke er at pisse godt og grundigt på sine forventningsfulde fans, når trommeslager Adrian Erlandsson optræder i en Sea Sheperd t-shirt på Færøerne. En gimmick der i hvert fald bragte godt med fuckfingre til trommeslageren efter showet. Men det var vel også hvad han havde håbet på at opnå. Skuffelsen oven på dette stunt var i hvert fald tydelig at spotte på flere af bandets dedikerede fans, der havde set frem til at opleve en koncert på deres hjemmebane.
En anderledes festival med et imponerende skue
G! Festival er ingen metalfestival, men en bred musik festival der tager den færøske musik dybt seriøst. Og det er til at forstå. For musikerne på øerne er utrolig dygtige. Men hvert år er der et par tilbud for de evigt tilbagevendende metalheads, som der altså er en del af skal jeg hilse at sige.
Men hvor festivalen for alvor vandt på mig, på dette mit første år, var selvsagt omgivelserne. Dette er noget jeg mener at man som musikfan bør opleve én gang i livet.
Hvornår har du f.eks. sidst set en scene blive lukket fordi vandet fra havet var ved at skylle den væk?
Smukfest go home! Dét her er the real deal!
Tak for dén oplevelse!
Aftenstemning på G!Festival. Foto: Olaf Olsen