Pallbearer på Roskilde Festival. Foto: Henrik Moberg Jessen
Roskilde og doom metal er efterhånden lidt af en klassiker.
Man kan dårligt sige Roskilde Festival uden også at sige doom. Tunge drenge i klassen som Mournful Congregation , Talbot og Crowbar er bare nogle af de navne der de sidste par år har lagt vejen forbi festivalen.
Pallbearer tog tjansen, som det eneste doomband på festivalen til sig, med en ganske velspillet aftenkoncert på Pavilion. Uden det dog kommer til at gå ned i historen som den bedste doomkoncert på Roskilde nogensinde. Til det er bandet simpelthen for kedeligt rent sangskrivningsmæssigt.
Jo længere vi kom igennem koncerten jo mere savnede man det overraskende og uventede. Det startede fedt og med en massiv og tung volume, men i længden savnede man dét riff man ville huske igen og igen og man savnede de vokalmelodier der sætter sig.
Det er umuligt ikke at sammenligne Pallbearer med et navn som YOB. Lydmæssigt minder de meget om hinanden. Men hvor YOB skriver spændende og fremfor alt sange med nerve, så halter det i midlertidig med det hos Pallbearer, der kommer til at lyde alt for ens igennem en time lang koncert, hvor man stille og roligt tog sig selv i at stå og gabe.
Ærgerligt at det ikke var YOB der stod på scenen denne aften istedet for Pallbearer! Men det må blive næste gang, forhåbentligt!
