Redneck metalcore har kun ét band på tronen. De hedder Every Time I Die og er fra Buffalo, New York!
“I WANT TO BE DEAD WITH MY FRIENDS!” var det første som blæste ud af højtalerne på Avalon teltet denne torsdag formiddag. Det var højt, larmende, catchy og stank langt væk af en blanding af værtshusslagsmål, mescalin-trip og dybe hudafskrabninger. Every Time I Die var sat til at rive os i småstykker, så standarden for resten af de optrædende bands denne dag blev sat så højt, at ærefrygten nok må kunne lugtes helt ud i tourbusserne ude på motorvejen på vej til festivalen. Allerede i andet nummer “Thirst” blev der opfordret til at ALLE skulle være med i en kæmpe circlepit. Kæmpe, det var den sgu også! Men forsanger Keith Buckley fik hurtigt stoppet bandet og publikum, skældte os venligt ud med ordene om at han jo altså sagde at ALLE skulle være med! Bum, så var vi igang!
Første halvdel af koncerten var business as usual med Every Time I Die bag roret. Fede som altid! Helt fantastisk blev det først i anden halvdel, ledt an af det ældre nummer “Ebolarama” efterfulgt af “We’rewolf”, “Floater”, “No Son Of Mine” samt “Imitation Is The Sincerest Form Of Flattery”, “Idiot” og den aparte “Moor”. Sidstnævnte fik i sin neddæmpede og melodiske piano-intro et klassisk skud Every Time I Die-testosteron ved at guitarist Jordan Buckley (Keiths bror, red.), ørlede som et springvand ud over scenen, smadrede en dåseøl i smadder på hovedet af sig selv og gik så tilbage til at være den energikanon, som han altid er. Efter endt koncert blev han også crowdsurfet hele vejen ned til merchandiseboden hvor han blev dumpet ind af slusen, efterfulgt af resten af bandet der joinede til fotos og high fives. Smadder, ja tak!
Det var tourneens sidste stop for Every Time I Die, og med en koncertlængde på lidt over en time, så er det vel nok den længste koncert jeg har set med dem på dansk jord. Tænk at en finale kan spilles så storslået så tidligt på dagen. Men det er jo også Every Time I Die vi taler om her. Det er efterhånden hvad der forventes.