Candlemass på Metal Magic Festival. Foto: Weiss
Alt gik op i en højere enhed da doom kongerne i Candlemass kom, så og sejrede som årets ubetinget største navn på Metal Magic Festival.
At Metal Magic Festivalen har kunnet hive legendariske Candlemass til sig må siges at være et kæmpe scoop for festivalen. Kender man bare lidt til Metal Magic’s profil vil man vide, at Candlemass ikke kunne passe meget bedre ind i programmet. Så allerede på papiret så det her ud til at blive noget stort.
Og stort blev det altså, da svenskerne ført an af Mats Levén sparkede den godt og vel en time og et kvarter lange headliner koncert igang. Med en massiv, høj og aller helvedes tung sound lagde Candlemass for dagen med “Mirror Mirror” inden det blev tid til aftenens første rigtige fællessang i “Bewitched”. Imponerende som det relativt lille anlæg på Metal Magic rent faktisk formåede at spille både højere og mere massivt (eller ja, simpelthen bare bedre) end hvad Roskilde’s ellers så prægtige, store anlæg formåede blot en uge før.
Og når snakken falder på Roskilde så var det måske billige point af de helt helt billige altså, da sanger Mats Levén allerede efter andet nummer gav en regulær fuckfinger til de to store festivaler herhjemme, med ordene: “Fuck Roskilde, fuck Copenhell. Metal Magic is the shit!” Jeg behøver vel i den forbindelse næppe beskrive publikums reaktion på dette. Lad mig blot konstatere, at allerede her var stemningen på kogepunktet.
I Mats Levén har Candlemass fået sig en frontmand, der langt henad vejen kan måle sig med Messiah Marcolin, men samtidig formår at bringe sin egen personlighed ind i de tonser-tunge sange, som Candlemass i over 30 år har været leveringsdygtige i.
Candlemass viste på Metal Magic et kæmpe overskud på scenen og en lyst til at ville dét her, på lige netop denne scene. Det var ikke til at tro, at dette band har været i denne branche i over 30 år, med det engagement der blev vist. Og det på trods af at rygterne ellers har gået på en opsplittelse af bandet i nær fremtid. Dét må bare ikke ske!
Selvom vi manglede mr. Candlemass, bassist Leif Edling, der har været ude grundet sygdom, ja så var der bestemt ikke mangel på den tunge og groovede bund. Med et forrygende sammenspil i rytmesektionen og med de klassiske riffs ført an af Lars Johansson, var det svært for Candlemass at kunne gøre noget forkert.
Heller ikke setlisten kunne der sættes én eneste finger på. Klassiske doom metal blev sendt afsted én efter én, hvor “Black Dwarf” ,” Under The Oak,” Dark Reflections” og den nyere “Emperor Of The Void” gjorde det særlig godt. Og vupti… Så var tiden gået. Uden man vidste af det havde bandet allerede spillet i en time.
Den stemningsfulde og sørgmodige “At The Gallows End” satte et smukt punktum på hovedsættet, hvorefter vi fik den obligatoriske “Solitude” at tage hjem på.
Sådan skal en metalkoncert leveres. Massivt, storslået og allerhelvedes frygtindgydende.
Årets koncert for undertegnede!
